Nogle mennesker bør (satme) skamme sig…ikke sandt?

Endelig sad jeg der. I frisørstolen. Siden jeg har skudt to børn ud af baby kanonen og erhvervet mig både hus, bil og Lillefar, er der hverken tid eller råd til den slags eskapader. Lillefar mener åbenbart at det er vigtigere, at få betalt el-regning og bleer, end at jeg skal have klistret håret ind i kemi. Tsk tsk tsk…MÆND 😉

Ikke desto mindre sad jeg forleden i stolen hos Cecilie, som er den eneste der har fået lov til, at tæmme lokkerne hos Lillemor siden gymnasiet. (Bevares, jeg har da forsøgt mig med hjemmefarvning, men det er lidt som om, at både øjenbryn og øjenvipper ryger lidt i svinget hver gang).

Da mit hår var godt pakket ind i sølvpapir, var der en anden kvinde i salonen (med lige så meget sølvpapir i håret), der så en ældre herre ud af vinduet, der var faldet af sit eldrevne køretøj. Han lå lige så lang han var, lige ude ved vejkanten (en større én af slagsen). Bilerne susede forbi. Tror jeg talte mindst 15 stykker, der tilsyneladende havde vigtigere ting at tage sig til, end at stoppe op og hjælpe. Bare fem minutter. Ingen stoppede. Den anden kunde, Cecilie og jeg løb ud til manden, der skulle vise sig at være lam i benene. Han lå lige ved et lyskryds og der var rødt for de 4 biler der holdte ved lyskrydset. Vi baksede en del med at få ham op, men ingen tilbød deres hjælp. De kiggede blot ud på os tre damer, med sølvpapir i hele skærmen og forklæder og sakse dinglende alle steder. Han var ikke just nem at få på benene, som han jo af gode grunde, ikke rigtig kunne hjælpe til med at træde fra på.

Men de kære bilister skulle nok nå noget meget meget vigtigt…for på trods af at vi stod og baksede med den ældre herre, var der ingen af dem der tænkte: “Det ku’ være at jeg lige skulle give et nap med”. Manden kom op og var meget taknemmelig. Og vi fik lidt ekstra motion og lidt frisk luft.

Og det skader trods alt ikke…vel?

Men hold nu bøtte hvor har nogle mennesker bare hovedet oppe, hvor solen ikke skinner. Hvor ville verden være et bedre sted, hvis man lige kunne unde 5 minutter af sin dyrebare tid, på at hjælpe andre.

Nå, undskyld! Nu skal jeg nok stoppe med at ørle ud over jer. Hav en helt igennem fantastisk aften!