Fuck.
Fuck fuck fuck.
Kender I det hvor man én dag tænker: “Det kan jeg da sagtens! Jeg kan sagtens arbejde en hel nat, tage hjem og sove i ca. 2 minutter, for så at tage i biografen kl. 11.30 med Kummefryseren” (Okay, til jeres forsvar kan det være svært at svare på, hvis man ikke arbejder nattevagter, ikke har planer om at tage i biografen og i øvrigt ikke har en Kummefryser). Men altså, det var lidt dét der skete forleden. At jeg tog den dér ja-hat på og tænkte: Det kan SAGTENS lade sig gøre. Jeg kan da SAGTENS være vågen i +30 timer. Det er intet problem! Søvn er for tabere!
I går morges, efter at have sovet 2 minutter, tænkte jeg: “NOOOOO!”. Og var knap så kæphøj.
Sagen er den, at Kummefryseren og jeg var blevet inviteret til en Wheat/Disney særforstilling af Skønheden & Udyret i går i Park Bio på Østerbro. Med Macarons, popcorn, kæmpe skumfiduser og udklædte børn.
Og jeg vidste, at Kummefryseren ville ELSKE det. Så jeg nænnede ikke at sige nej. Selv på trods af ingen søvn. Men hey, det må betyde, at jeg må drikke ekstra meget rødvin denne weekend ik’? Ik’? Ik’? Og nu hvor vi er i gang, tror jeg da også lige jeg vil klappe mig selv på skulderen og rose mig selv for den flotte mor-præstation, med en plade chokolade.
Filmen var helt ærligt mega god. Emma Watson (som spillede Hermione i Harry Potter) spillede Belle. Og selvom jeg lige skulle vænne mig til, at hun tilsyneladende ikke er 12 år mere, så spillede hun pisse godt og alle de gode, gamle sange var med. Kummefryseren synes også filmen var god. Men helt ærligt, hvad er det med børn i biografer?
“Mor, hvad hedder hesten?”
“Mor, det er mine popcorn…”
“Mor, findes Belle i virkeligheden?”
“Mor, lad være med at ta’ flere popcorn!”
“Mor, hvorfor hedder han Gastong?”
“Mor, SLUT med popcorn!”
Min anden sidemakker var i øvrigt Nana. Hun kiggede på mig og sagde: “…seriøst? Sidder du og tuder?”.
Og JAH jeg har muligvis et svagt punkt, lige præcis for Skønheden & Udyret som er min absolut yndlings Disney film. Jeg ved ikke hvad det er med mig og mit iskolde Vestegnshjerte. Når der er Disney på spil, får tårekanalerne frit løb.
Nå, men jeg overlevede lørdagen og dagen i dag står på fejring af Mandlens 3 års fødselsdag. I morgen d. 20/3 er det nemlig lige præcis 3 år siden, at han som en Mandel smuttede ud af Lillemors babykanon! Og hvis du vil læse mere om den fødsel, så kig med HER 😉
3 Kommentarer
Maude // skøreliv.dk
19. marts 2017 at 8:30Jeg vræler også gerne ved den mindste anledning, og gerne i biffen. Det er (for mit vedkommende!!) sjældent et smukt syn – og lige en advarsel: Tendensen med at vande høns i tide og utide har vist sig at være tiltagende efterhånden som årene skrider frem. Jeg vil tro, at jeg blot om ganske, ganske få år skal have udgangsforbud.
Tina KH
19. marts 2017 at 9:04Tillykke med Mandlen:-)
Lyder som en dejlig oplevelse for Kummefryseren og jeg kender godt til det med, at overvurdere sig selv og egne evner:-)
Den anden dag skulle jeg lige samle grene og blade sammen fra ejendommen og smide på bålet og gøre klar til forår.
Men efter arbejdsulykken har jeg næsten ikke flere kræfter, så fik også lige overvurderet mig selv for – “Hvad jeg plejer at kunne”.
Kan I have en dejlig fødselsdag og hygge jer og se om du kan nappe en ekstra lur:-)
A+K/VenterPaaVinBlog
19. marts 2017 at 19:25Den SKAL bare ses, har glædet mig siden lancheringen 😀
Og årh jeg fik lyst til skumfiduser der.
– A