“Kunne det egentlig ikke være sjovt at mødes? Vi arrangerer da en påskefrokost!”
Sådan startede det hele faktisk ud. Det der siden hen er blevet til et ret fasttømret venskab, mellem jeg selv og otte andre piger. Otte piger som jeg ikke anede hvem var, for bare få år siden. Otte piger som jeg slet ikke vidste, at jeg havde brug for – nu hvor jeg i forvejen føler mig ret beriget, med gode veninder i mit liv. -Men som siden den spontant opståede påskefrokost, alligevel har vadet direkte ind i mit hjerte. Vi taler sammen nærmest dagligt og har enorm meget sjov med, at gruppe-snappe sammen indbyrdes, både fra toilettet (ja, jeg SKREV jo at vi var blevet ret fasttømret), fra sengekanten og under madlavningen.
“Så når du hashtagger #dillerbanden på din Instagram profil Lillemor…er det så de piger du referer til?” – tænker du nok 😉 🙂
Ja, det er det! Men lad mig nu lige forklare én ting, angående det der diller-halløj 🙂 Til den førnævnte påskefrokost, var der nemlig én af deltagerne, der havde lavet hatte til hele selskabet. Hatte der forestillede tissemænd. Ja, du læste rigtigt. En Tissemands-hat. Diller. Det tredje ben. Den ét-øjede.
I starten var vi måske lidt rødkindede, da vi tog de fjollede hatte på. Men pludselig var man sgu stolt af (jeg skal ikke kunne afvise, at alkohollen også havde en betydning), at være en del af denne lille bande. Diller-banden sgu da! En flok pinlige mødre i 30’erne, der rendte rundt og skabte sig som teenagere.
Navnet hang lissom bare ved! Og siden har den her diller-bande altså mødtes til utallige kopper kaffe, gåture, caféture, tur i sommerhus og bl.a. en Oktober fest med würst, øl og lederhosen! Og må jeg i den forbindelse lige genopfriske jeres hukommelse for mit kostume den aften:
Nogle nye Dillerbande-medlemmer er kommet til siden hen og det har bestemt ikke gjort selskabet kedeligere. Så altså, diller-banden består af et sammensurium af mødre, singler, kvinder med børn, kvinder uden børn, Østerbro-damer, Vestegnsmødre, god humor (læs: mig) og middelmådig humor (læs: alle de andre) og meget meget andet.
Det er egentlig lidt sjovt, som man kan få veninder i så sen en alder ik’? Veninder som man tænker: Dig ville jeg faktisk rigtig gerne, have kendt meget meget før.
Nå, men hele pointen er at jeg tænker, at jeg gerne vil præsentere jer lidt for de her damer. Så I ved lidt om, hvem filan det er jeg taler om, når jeg nævner mine BBF’s (Best Blogger Friends) eller Diller-banden 😉 Derfor vil I nok i fremtiden støde på lidt skriv om disse damer.
Jeg håber I alle har jer en pisse dejlig aften – med eller uden diller (-damer).
(Undskyld…kunne ikke lade være…den var næsten oplagt, ik’?)
3 Kommentarer
Østerbro-dilleren
23. marts 2017 at 20:09Jeg troede faktisk jeg havde diller nok i mit liv, men det havde jeg jo SLET SLET ikke! Du er den dejligste Vestegns-diller i mit liv, og jeg er lykkelig over at jeg er en del af den svedigste bande EVER 🙂 Møs
KarmaDilli
23. marts 2017 at 22:09Jeg anede ikke at jeg manglede så meget diller som jeg gjorde! Tænk engang! At 8 kvinder vader ind i ens liv, med dillerhat, penisforklæde, plat humor, brede skuldre, og High fives! Og det virker som det mest naturlige i hele verden.
Dillemor! Tak for dig.
Dillerdamer! Og for jer.
P.s jeg har det hyggeligste skriv i kladder, der passer smukt ind i føljetonen😘
the ultimate hat's guide
27. marts 2017 at 1:26Hello. remarkable job. I did not expect this.
This is a fantastic story. Thanks!