Der var engang en Kummefryser…

…faktisk var forældrene i lang tid indstillet på, at der slet ikke ville komme nogen baby. Det lod nemlig til, at det ikke var så let at blive gravide, som for mange andre. Men en dag tilsmilede lykken dem og moderen – lad os kalde hende Lillemor – opdagede en sen jordemoder nattevagt, at hun var gravid, efter hun havde tisset på en graviditetstest. Eller… Faktisk tissede hun på fem. Men lad nu det ligge.

Lillemor ørlede i mange måneder og syntes, at det dersens graviditets halløj var lidt noget juks. Hver eneste dag føltes som at vågne op om morgenen på Roskilde festival efter en 10 hestes brandert. Hun erfarede også at noget mad bare smagte bedre på vej ind, end på vej ud. Sidstnævnte kan ikke anbefales. Hendes kæreste – lad os kalde ham for Lillefar – fik forbud mod at lave mad, der lugtede bare det mindste. Alt gav Lillemor kvalme og opkastfornemmelse. Faktisk ville hun bare helst have luft og isterninger til middag. Det var en hård tid for Lillefar. Han var sulten. Og Lillemor var tyk. 

Og hun blev tykkere og tykkere som månederne gik. En dag fandt de ud af, at de skulle have en lille pige. Lillemor blev fortsat tykkere. Hun gjorde sig mange tanker om, hvem der mon lå derinde og gemte sig. Hvem hun var. Hvordan hun så ud. Det eneste hun vidste var, at hendes hobby var nyre-kick boxing og blære-river dance. Lillemor kunne godt finde på at vække Lillefar om natten for at spørge, om han mon troede pigen de ventede sig havde hår. Lillefar syntes at Lillemor bør tage at sove, i stedet for at vække ham. 

Men så en dag kom Kummefryseren listende ud… Eller… Hvad man nu gør, når man er en Kummefryser. Men det har du jo nok læst om HER før. 

Kummefryseren voksede og voksede (og sked og sked). Hun begyndte at smile. Hun begyndte at kravle. Hun sagde “Hej!” som det aller første. Hun begyndte at gå. Og før vi vidste af det, startede hun i vuggestue. Og før vi vidste af det, startede hun i børnehave og kaldte kassemænd i Netto tykke. Og kaldte sin mor tyk. Og så blev hun storesøster. 

Pludselig var hun ikke den lille mere. Pludselig var hun stor og spurgte nysgerrigt ind til forskellige ting og sager. Bl.a. hvordan lillebror var kommet IND i maven… 

Forleden fortalte hun mig, at man ikke kunne drikke saltvand og at man ikke måtte kaste plastik i naturen, fordi vi skulle være gode ved naturen. Hun insisterer også altid på, at vi giver en 20’er til hjemløse, så de kan købe sig et hus at bo i. Og at små babyer inde i maven, trækker vejret via navlesnoren.

I dag bliver hun 6 år. Og jeg er ovenud stolt af min lille Kummefryser. Stolt af at hun er fyldt med empati, humor og fornuftige ord. Og jeg ved at hun i fremtiden, vil blive min aller bedste veninde… Lidt lige som hun allerede er nu.