Nå, men Kummefryseren er startet til håndbold…
Men i hvor lang tid det fortsætter, er temmelig uvist. For om fredagen er det skide sjovt at gå til håndbold og hun vil der hen hver dag og gå til det resten af sine dage.
Om lørdagen vil hun ALDRIG NOGENSINDE (!!) til håndbold igen.
Om mandagen vil hun gå til dans, om onsdagen vil hun have en hest der skal hedde Hesti og ride på den hver evig eneste dag og om torsdagen er gymnastik det eneste der duer. Fuck heste.
Og Gud forbyde (og Gud bevare og være dig nådig) skulle man ydmygt foreslå en anden sport. Og så har moderen (læs: jeg) prompte at skrive selv samme diva (læs: Kummefryseren) op til ny aktivitet. Således har moderen (læs: jeg) skrevet ca. 1437 mails frem og tilbage til diverse fritidsaktiviteter gennem det sidste år.
Lillemor: “Hej, jeg vil gerne skrive mit barn op!”
Også Lillemor: “Arh fedt vi fik en plads, super!”
Lillemor to dage senere: “Øhm, vi aflyser pladsen, hun har skiftet mening!”
Lillemor igen igen: “Har I stadig en ledig plads, hun vil åbenbart gerne alligevel!”
Temmelig pinlig berørt Lillemor: “Jeg beklager virkelig, men hun er ikke interesseret alligevel!”
Men nu! Nu hedder det KRAFTSTEJLEME håndbold…i hvert fald den næste måneds tid…til hun skifter mening igen. Men helt ærlig, hvad gør man? Jeg er jo ikke interesseret i at hun skal gå til noget, hun ikke har lyst til, men hun skal vel også lære, at man ikke kan skifte mening, som vi andre skifter underhakkere! Ik’?
Nå, men det var slet ikke det jeg ville sige. Det der skete var nemlig, at vi en aften sad ved middagsbordet og talte om fritidsaktiviteter. Og både Lillefar og jeg flottede os naturligvis, med de præstationer vi selv ydede som børn, til diverse fritidsaktiviteter.
(Ydede…hedder det i det hele taget ydede? Udte måske? Nej… Det lyder fesent. Vi holder os til ydede.)
Det er muligt at vi pralede en smule og forsøgte at overgå hinanden lidt. Vi var i hvert fald meget stolte af os selv. Pludselig spurgte Kummefryseren i ramme alvor:
“Far…gik du til prut da du var lille? Siden du er så god til at prutte?”
Jeg ved ikke hvad der er mest tankevækkende og foruroligende…at min datter tror at man kan gå til PRUT eller det faktum, at Lillefar faktisk var en smule stolt bagefter.
2 Kommentarer
Rikke
19. juli 2017 at 15:46Vores store pige på 7 har gået til spejder i 2 år. I løbet af de 2 år, har hun ofte øffet at hun gerne vil gå til gymnastik eller svømning i stedet for. Hver gange har jeg sagt at hun skal blive sæsonen ud, og så har hun alligevel ikke ville stoppe😊 Nu er vi gået med til at hun får lov til både at går til spejder og svømning💸💸💸💸
Så prøv at hold fast i håndbolden og så netop sig at det gælder for en sæson og hvis hun så ikke vil fortsætte, så er det okay at skifte😊
Anette
2. august 2017 at 1:29Altså minus en gang (hvor min danse lære havde løget for os og generelt været en idiot) så hed det der hjemme at man blev for den tid man var skrevet op (undtagelse hvis der var mobning, skader eller voksne der var idioter af anden verden)
Lige med danse læren gik vi midt i en opvisning, mellem to danse… min mor havde både hørt løftet og at det blev brudt, benægtet givet og vi børn (på ca 7 år) talt knap så pænt til, så efter en kort snak ude foran (min mor + mig samt min danse veninde og hendes forældre) gik min mor ind med min dragt og vi kørte hjem…. vi var ikke de eneste
men altså man går til det man har valgt og giver det en ordentlig chance ellers er man ikke stor nok til at gå til andet end fritidshjem.