Forelskelse vs. at elske

(De bryllupsbilleder der blev taget, hvor Lillefar meget yndefuldt skulle bære mig, blev knap så yndefulde. Til mit eget forsvar vil jeg sige, at han tog pis på situationen…men det er jo tilsyneladende en egenskab vi deler: Dårlig humor)

Forelskelse er jo på én eller anden måde en vanvittig sinds-tilstand. En slags psykose man er i, hvor man er fuldstændig forblændet af et andet menneske. Man er fascineret, imponeret og ikke mindst fuldstændig blind over for de skavanker der end måtte være hos den anden. Jeg husker eksempelvis selv hvor sød jeg syntes Lillefar så ud (da jeg mødte ham for snart 10 år siden), da han sov med tennis strømperne på 😉 Og hvor imponeret jeg var over, at Lillefar kunne trykke så fint og præcist liiige midt på tandpasta tuben…(!).

På et tidspunkt lægger forelskelsen sig. Og hvis du tænker: “Pff.. Det gør den da i hvert fald ikke! Vi har været sammen i 15 år og vi er da stadig forelskede”. Så lyt lige engang 😉 For jo, nyforelskelsen lægger sig. Og det gør forelskelsen også. Der gik fx ikke mere end et lille år, før Lillefar fik kyndig vejledning i, hvordan man trykker RIGTIGT på den skide tandpasta tube. Men forelskelsen bliver erstattet af noget der er meget bedre.

Kærlighed.

Ikke en kåd rus, en tilstand af euforisk fascination. Nej, nyforelskelsen, forelskelsen bliver erstattet af at elske. (I mange tilfælde i hvert fald. Andre gange finder man ud af, at den anden faktisk slet ikke er den man skal tilbringe sin hverdag med). Jeg får eksempelvis ikke længere hjertebanken, når Lillefar aer min nakke. Eller får kuldegysninger (altså på den gode måde), når han kigger mig i øjnene og siger, at han elsker mig. Nej, jeg siger tværtimod: “Det dér kan du godt pakke sammen kammerat, indtil du lærer at fucking trykke ordentligt på tandpasta tuben! HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE!?” Okay, det er en joke… Men du forstår hvad jeg mener 😉 Jeg ELSKER at blive nusset, aet og holdt om. Men min puls stiger ikke til 220, bare fordi Lillefar strejfer min hånd. Men jeg får en varme, en ro og en lykkefølelse. Og det sparker altså nyforelskelsens røv til hver en tid.

Sandheden er at Lillefar stadig trykker forkert på tandpasta tuben. Men når han kigger mig i øjnene og siger at han elsker mig, kan jeg mærke med hele min krop, at det bare er SÅ meget gengældt. At jeg føler mig så fandens heldig, at jeg har fundet én, der passer så godt til lige præcis mig. Én der har lige så god dårlig humor som jeg, én som omfavner min stædighed, mit vilde temperament og tørrer mine tårer væk, når de ser dagens klare lys. Dét, mine damer og herrer, er da meget bedre end nyforelskelse. Bedre end forelskelse. Faktisk måske ligefrem bedre end rødvin.

Det kan også godt være at din partner trykker forkert på tandpastatuben…eller altid lader den tomme toiletrulle stå ved siden af toiletspanden…eller altid smider sin frakke på din yndlingsstol. Men stol på at du har valgt ham af en årsag.

(Men helt ærlig, hvor svært kan det være at trykke ordentligt på den skide tandpastatube)

I øvrigt skrev jeg jo engang det her indlæg; Er din kæreste og skide irriterende? hvor et mega godt råd til parforholdet er at finde. Det kan du jo læse hvis du vil 😉