Ærlig snak Gode råd

Og SÅ tog Lillemor sig sammen….

20170911_113609

Ærligt…

Fra jeg får en idé til idéen bliver udlevet, kan der snildt gå en god rum tid. Således gjorde håndværker-Lillefar vores lange hvide gang færdig sidste år, med nedsunket loft, flotte lamper og hele moletjavsen. Det skulle jo gerne stå klar til vi skulle giftes. Et projekt jeg havde presset ham lidt til (altså gangen…eller…måske også lidt giftemålet), så jeg kunne komme i gang med at indrette selv samme!

Klar var gangen til at blive indtaget med flotte billeder, nips og hylder. Men det var lidt som om, at der gik et helt år, før jeg tog mig sammen til, rent faktisk at udleve de idéer jeg havde i tankerne. Og som jeg tidligere har skrevet, er jeg ikke ligefrem født med en designer i maven. Faktisk er jeg helt enormt skidt til at sætte to ting sammen, så det ser fint og flot ud og matcher bare en smule. Det er et under at mine børn formår at få ens strømper på om morgenen. Ikke desto mindre tog Lillemor sig sammen og nu har jeg en gang som jeg freaking elsker! Og jeg tænker at I da lige skal have en lille bid af kagen 😉 Mere om det om lidt.

Vores gang er sådan rimelig smal og Lillefar er med sine knap to meter, ikke ligefrem et lille nips. Så det var begrænset hvad jeg kunne hænge op i gangen af hylder, da mange hylder er forholdsvis dybe i designet. Men se så lige hvad jeg fandt!

20170911_114014

To styk smalle hylder, begge fra Søstrene Grene. Først faldt jeg over den firkantede version, som i øvrigt også fås i farverne hvid og sort. Nogle uger senere slentrede jeg atter en tur i Søstrene Grene (come on, I gør det samme når I ser en Søstrene Grene ik’?) og fandt så den runde hylde øverst, i samme grønne nuance, som jeg faktisk er gået hen og blevet lidt pjattet med. Mit nipse-fobi fik dog kamp til stregen, da de mange små “rum” indbød til, at jeg måtte i gemmerne og finde ting og sager, der kunne pynte lidt. Og I må sgu da indrømme….det er da ikke helt skidt, hva’? To point til Lillemor.

20170911_113813

Og nu til det sjove:

Lillefar tegner jo – som I jo nok ved – tegningerne til min blog, når ikke jeg klasker egne billeder i hovedet på jer. Men Lillefar er jo rent faktisk ikke den eneste i hans klan, der er udstyret med et vanvittigt kreativt gen. Og lad mig lige understrege, at det på ingen måder er mig selv der hentydes til. Jeg kan fucke “punktum-punktum-komma-streg-sådan-tegnes-Nikolaj” princippet op noget så vanvittigt og ejer ikke noget som helst tegne talent…og nipse talent tilsyneladende… Til gengæld er jeg vildt god til at drikke kaffe. Og vin.

Nå, men Lillefars søster står bag de flotte illustrationer, som jeg har beklædt vores kridhvide gang med (rammerne er også købt i Søstrene Grene – og nej, dette er ikke et sponsoreret indlæg for Søstrene Grene).

20170911_113907

Og jeg er – eller I er!! – simpelthen så heldige, at jeg har fået lov at udlodde nogle af hendes illustrationer i en konkurrence! I kan finde hendes hjemmeside her: www.minestreger.dk og følge hende på Instagram @minestreger for at se alle de fine illustrationer. Lillefar og jeg valgte disse 4 billeder:

20170911_114107

Men der findes mange flere (se alle HER). Her er dog lige et par eksempler mere:

20170911_120722

Hvis du kunne tænke dig at være den heldige vinder af to valgfrie illustrationer fra www.minestreger.dk, så kommenter nedenfor i kommentarfeltet. Skriv hvilken last I har ift hjemmet 😉 Min last er som nævnt, at jeg er en nitte til indretning og madladvning og oprydning og rengøring og… Men hvad er I dårlige til? KOM SÅ MED DET 🙂 Jeg kan umuligt være den eneste, der ikke helt lever op til det der perfekt-husmoder-ikon.

Jeg finder to vindere der hver får to valgfrie illustrationer. Se alle illustrationerne HER.

Vinderne findes lørdag aften og kontaktes direkte pr. mail.

Vinderne er fundet! De heldige blev Lea Frost og Camilla Johansen. Begge er kontaktet via mail! Tak til alle der deltog!

You Might Also Like

73 Kommentarer

  • Reply
    Cecilie
    12. september 2017 at 13:14

    Wow gangen er blevet flot 😀
    Jeg er en idiot til at rydde op efter mig selv, hvilket ikke passer skide godt sammen med at jeg får flip af et for rodet hjem 🙈

  • Reply
    Trine
    12. september 2017 at 13:20

    Jeg K.A.N.I.K.K.E.B.A.G.E.! Som i slet ikke. Det skal en mor og kone kunne (siges det, jeg er heldigvis stadig begge ting trods manglende bageevner). Enten bliver det sort, kage, brød, tærte whatever der skal bages, eller også er det fuldstændig ubagt. Ingen mellemting!

  • Reply
    Kia
    12. september 2017 at 13:21

    Det ser så fint og hyggeligt ud 🙂
    Jeg er enormt dårlig til at få taget opvasken. Den får dag på dag lov til at hobe sig op, til jeg skal bruge gryderne/panderne etc. igen. Thank god for at jeg har en opvaskemaskine, så service i det mindste ikke også skulle stå og flyde!

  • Reply
    Lea
    12. september 2017 at 13:26

    Jeg HADER at støvsuge. Jeg bliver sindssyg af at få det for varmt og det gør jeg bare, når jeg støvsuger. Så hvis det hænder, at jeg står med støvsugeren, er jeg RASENDE og svedig, når jeg er færdig. Heldigvis er min man så… bange…. eller jeg mener… venlig, at han støvsuger 98% af gangene 😜

  • Reply
    Camilla F
    12. september 2017 at 13:30

    Virkelig fin gang og jeg er vild med din svigerindes billeder!
    Jeg er så dårlig til at beslutte mig om at købe ting. Og når jeg så køber det, sker det altfor ofte at jeg ændrer mening. Har seriøst brug for en personlig shopper. Mit største problem er nok at når jeg synes noget er mega flot hos andre er jeg bange for at blive en copycat hvis jeg køber det til mig selv… lidt svært når man elsker Søstrene Grene eller Hay-ting og samtidig gerne vil være unik😆

  • Reply
    Maja
    12. september 2017 at 14:22

    Jeg HADER at støvsuge og skifte sengetøj. Derfor har det altid været min (nu-eks)kærestes område. Derfor var det lidt en lettelse, da jeg fik min egen lejlighed og den var lille bitte = mindre gulvareal. Insisterer nu på at feje gulvet og frygter lidt den dag, hvor jeg skal i noget større. 😂 I mellemtiden er jeg ved at indrette min single-hybel, og ville elske muligheden for at dekorere med de smukke billeder, som ville passe perfekt ind i mit nye hjem.

  • Reply
    Louise
    12. september 2017 at 14:42

    Fine billeder; fine laste (laster???) Mine arbejdspunkter ( js ja er ikke offentlig ansat for ingenting ) Jeg kan ved gud ikke bedømme tid. Er altid kronisk 30 for sent på den. Jeg ser den som at jeg er optimistisk og liiiiiige kan nå noget min mand og nok mine medmennesker generelt finder det ikke lige så charmerende. Min søde datter på 5 er også begyndt at ynde at fortælle at mor altid kommer for sent eller glemmer cykeldag eller lignede lorte arangement i børnehaven.

  • Reply
    Johanne Petersen
    12. september 2017 at 14:43

    Jeg er (synes min mand i hvert fald) dårlig til at rydde op løbende, mens jeg laver mad. Så når aftensmaden er på bordet er køkkenet et stort rod 😃
    Det er nogle rigtig fine illustrationer! Og tak for en god og sjov blog 😊

  • Reply
    Astrid
    12. september 2017 at 14:45

    Jeg er VIRKELIG dårlig til at rydde op.. Jeg roder værre end en mand og hader at rydde op. Til gengæld elsker jeg at gøre rent!! Hvis bare der altså er ryddet op først..

  • Reply
    Katrine
    12. september 2017 at 15:13

    Jeg er en skovl til at begrænse mig! Jeg kan ikke stå for nips, og det er derfor mere reglen end undtagelsen at jeg liiiige kommer hjem med et par lysestager, når jeg er i netto 😉 Men når det så er sagt, så har vi en hel hvid væg, som mangler noget udsmykning!

  • Reply
    Nina
    12. september 2017 at 15:44

    Jeg kan ikke holde mig til én stil. Jeg køber spontant ting, som jeg synes er fine, uden at overveje om de passer ind, eller om der er er sted til dem. Min smag er BRED, så vores hjem er totalt usammenhængende 😀 Måske det er stilen?

  • Reply
    Mona B
    12. september 2017 at 16:10

    Den grønne farve på hylderne er jeg også helt vild med. Det ser super fint ud. Min last må være, at jeg er sådan jævnt dårlig til det meste, når det gælder hjemmet. Det er fx. mig, der gør rent her hjemme, men selvom jeg har gjort rent i eget hjem i en del år efterhånden, så opdager jeg fortsat nye steder, jeg også burde at tørre af. Der gik fx. flere år, før det gik op for mig at døre og dørkarme også skal tørres af. Fodlisterne tager jeg ofte, men havde da seriøst ikke tænkt på at dørkarme og døre også kommer til at trænge. Dårlig “husmor”.

  • Reply
    Mette
    12. september 2017 at 17:34

    Uh Jeg vil sørme gerne vinde, snow in the city oh northern light. Vi mener selv at vi er ret skarpe til det med indretning, problemet er bare at vi er så elendige til at træffe en beslutning at vi nu 2 år!!! Efter vi år flyttet ind, stadig ikke har noget på væggene og i øvrigt det kedeligste hjem Jeg kender 😊

  • Reply
    Nana
    12. september 2017 at 17:34

    Min allerstørste boligmæssige last må være at jeg efter lang stress-sygdom er ret påvirket mht det der hedder struktur.. noget man fx bruger i forbindelse med en helt almindelig oprydning.. 😉 .. jeg går i cirkler om mig selv og tænker ‘hvor lægger andre mennesker den her slags dims?’ .. og den slags…
    På den mere hyggelige klinge, så er en last at vi kommer til at hygge os med børn og naboer i stedet for at få indrettet, ryddet og gjort rent i huset.. suk 🙂

  • Reply
    Anne
    12. september 2017 at 17:54

    Vores spisebrod bliver mest brugt som opbevaringsplads, det er bare nemmest (for dovenskaben) når tingene altid ligger fremme. Det er dog knap så praktisk at spise to personer ved et lille lack bord fra Ikea.
    Måske det lige ska tilføjes, at jeg bortset fra spisebordet er totalt ordensmenneske, spisebordet er næsten bare usynligt for mit øje, hvad angår rod.

  • Reply
    Vibeke
    12. september 2017 at 18:00

    Jeg har så svært ved at få ryddet op efter jeg har fået børn. Det er dumt, da rod stresser mig åndssvagt, men så er det jo godt at manden bare får skylden (maybe not)🙈

  • Reply
    Signe
    12. september 2017 at 18:53

    Jeg er dårlig til at få støvsuget..og sat ting i opvaskemaskinen 🙂

  • Reply
    E
    12. september 2017 at 19:25

    Jeg er dårlig til at rydde mit tøj op. Det flyder ofte i en bunke på gulvet 🙈

  • Reply
    Ulla Schjørring
    12. september 2017 at 19:29

    Jeg er virkelig dårlig til börnefödselsdage! Og nej, det lærer jeg víst aldrig, selv óm vi nu er oppe på 117(!)stk..det hjælper dog lidt på det, når de bliver teenagere

  • Reply
    Lene
    12. september 2017 at 19:32

    Jeg er møgringe til at rydde ordentligt op; Jeg flytter bare bunker fra sted til sted… 🙈🙄

  • Reply
    Camilla
    12. september 2017 at 19:42

    Super fin gang – og Søstrende Grene kan man altså ikke gå forbi og det er lidt skidt, for man kan heller ikke gå igennem uden at købe noget!!
    Herhjemme er vi egentlig ok til at få ryddet fladerne og ikke falde i ting konstant – men viktualierummet og skabe … 🙈 Det er livsfarligt at åbne en låge her i huset!!

  • Reply
    Lonni
    12. september 2017 at 19:45

    Hvor er gangen blevet flot! 👍🏻😊
    Jeg HADER at vaske op, 😖 og er heller ikke særlig glad for at gøre rent – især at støve af og støvsuge. Det er et seriøst problem, når man, som jeg, er enlig mor og ikke har hverken rengøringsdame, kæreste eller opvasker til at hjælpe mig med disse opgaver.

  • Reply
    Lonni
    12. september 2017 at 19:49

    Jeg HADER at vaske op!! 😖 Jeg er heller ikke spor glad for at gøre rent – især at støve af og støvsuge. 😱 Det er et seriøst problem, når man, som mig, er enlig mor og hverken har rengøringsdame, kæreste eller opvasker til at hjælpe med disse opgaver. 😒

  • Reply
    Jeanet
    12. september 2017 at 19:50

    Vores last er helt klart at vi ikke får ordnet vasketøj så tit 😂
    De illustrationer vil pynte i vores nye hus som vi overtager på fredag.
    /Jeanet

  • Reply
    Julie
    12. september 2017 at 19:52

    Vi (mest mig) er så sygt dårlige til det meste i huset – det sejler nogle gange.. tilgengæld er vi (igen; mest mig) vildt gode til ignorere rod og tage en lur når min krop trænger (kronisk syg OG mor = ofte)

  • Reply
    Pernille
    12. september 2017 at 20:04

    Vi er rigtig gode til at gå i gang med en masse projekter, og rigtig dårlige til at gøre dem færdige 💩

  • Reply
    Tarkoflen
    12. september 2017 at 20:06

    Åhh vi har lige smidt en frygtelig masse penge efter et dejligt hus, som vi overtager 1/12 og der ville det da være perfekt med smukke illustrationer 😍 Jeg er sikker på ar drath ville min kæreste elske og den kan jo godt kombineres med nogle som jeg er tosset med

  • Reply
    Nadja
    12. september 2017 at 20:19

    Min største last er tusindvis af ideer for samtlige rum og haven som helst skulle være udført igår og som i praksis bliver udført gul-ved-hvornår (og ham tror vi ikke engang på så gad vide hvornår det faktisk sker!) Men om vi vandt skulle det nok lykkedes at få to søm i væggen og et par rammer indkøbt 😆

  • Reply
    Pia
    12. september 2017 at 20:20

    Jamen, jeg er bare som dig … utrolig lang tid om at få gennemført indretningsprojekter. Det er SÅ uoverskueligt bare ved tanken. Har feks et par fint dyre gallerihylder liggende klar på loftet, lige til at sætte op i soveværelset. Liiige til … og der har de så ligget i snart et år. Tanken var ellers, at så kunne jeg nemt udskifte billeder på væggen, da jeg har indset, at det med at bore i væg og sætte billeder op ALDRIG kommer til at ske 🙈Nå, men vinder jeg nye billeder, så skal de da op på gallerihylden 😂😂😂

  • Reply
    Johanne
    12. september 2017 at 20:30

    Jeg ikke bare er dårlig til at gøre rent, jeg også hader det. Jeg kan desværre ikke sige, at det er meningsløst, men jeg får behov for at lave så mange andre ting, når der står rengøring på to do listen og jeg magter ikke det pjat. Og med to drengebørn i huset, bliver det jo næsten heller ikke pissehamrende beskidt. 😉

  • Reply
    Rutsje
    12. september 2017 at 20:37

    Uha, hvor skal man starte 🙈😅 Hver gang jeg rydder op, over jeg mig selv at holde det ryddelig fremover. . Ja .. Nej det går ikke så godt 🙈😅

  • Reply
    Sabrina
    12. september 2017 at 20:38

    Min kæreste og jeg flyttede i hus mens jeg var højgravid (med tvillinger) jeg ejer ingen sans for indretning ej hellere motivationen til at få det gjort. Så her halv andet år efter vi er flyttet ind mangler jeg stadig Hobbyrum, soveværelse og børnenes legeværelse 😂Jeg når det nok en dag måske inden de bliver teenager. Men udover det må vasketøj være min største fjende specielt sokker!! Jeg hader sokker om de er store eller små det gør ingen forskel rent had! De der kæmpe bunker af vasketøj de forsvinder bare aldrig! 😶

  • Reply
    Trine
    12. september 2017 at 20:45

    Jeg er dårlig til at rydde op på min datters værelse – eller det vil sig jeg synes hun selv skal gøre det (vel vidende at det ALDRIG sker) og gør det derfor selv sjældent. Derudover er vi nok lidt mere “nyde før yde”-mennesker og det bider altså sig selv i halen når opvasken stor og griner af én dagen efter.

  • Reply
    Anja
    12. september 2017 at 20:47

    Jeg (eller vi), er virkelig dårlige til at afslutte projekter. Du ved, Så hjemmet står helt skarpt. Her nævnes blot en af de ting vi ikke er nået i mål med; male alle vægge i stuen, lige pt mangle der 1 1/2 væg i stuen, vi kunne ikke blive enige om hvorvidt skænken skulle af væggen eller ej inden maling. Det er så et år siden. Men skidt pyt, så skal der jo snart måles igen 😣🔫

  • Reply
    Anne
    12. september 2017 at 21:22

    Jeg er virkelig dårlig til at fjerne kødet fra en kylling. Og undlade at spise chokolade…

  • Reply
    Jannie
    12. september 2017 at 21:25

    Jeg er dæleme dårlig til at få gjort rent på badeværelserne… fuck, hvor får jeg lavet mange overspringshandlinger før jeg letter røven og får det overstået…

  • Reply
    Katrine
    12. september 2017 at 21:36

    Årh vi har begge 10 tommelfingre. Rigtig fedt når man har købt et hus, men ødelægger væg, bor, beslag og bliver dødsens uvenner når der skal hænges et gardin op. Så nu gør jeg det bare alene. 😅

  • Reply
    Katrine
    12. september 2017 at 21:38

    At pudse sko og stryge tøj. Det har min mand til gengæld fuldstændig styr på, så jeg vil ikke engang forsøge at blive bedre. Jeg laver jo også alt det andet 😅

  • Reply
    Inni
    12. september 2017 at 21:42

    Altså, bortset fra det med oprydning (og rengøring – og madlavning – og få gjort alle rummene færdige efter istandsættelse) så kan jeg kun komme på én ting, jeg er sådan virkelig, ekstremt pivringe til: lægge tøj sammen! Jeg ender altid med et sted mellem 4 og 7 maskinfulde, før jeg tager mig sammen. Og siden manden investerede i en vaskemaskine til 12 kg, er bunken med 4-7 maskinfulde så ikke blevet mindre.

  • Reply
    Sine F
    12. september 2017 at 21:46

    Rengøring.,! Især tørre støv af, springer altid over hvor gærdet er lavest

  • Reply
    Mai
    12. september 2017 at 22:10

    Jeg er virkelig dårlig til at få ryddet op og gjort rent, faktisk er det min mand der gør det😉

  • Reply
    Michelle W
    12. september 2017 at 22:10

    Jeg er simpelhen hamrende ringe til vasketøj. Altså især hvis du spørger Jensen. Jeg kan godt putte det i maskinen og trykke på den rigtige knap og på en go dag husker jeg da også at fylde sæbe i OG undlade at blande rødt med hvis – indsæt selv Mega stolt smiley! MEN at hænge det op, no go! Man kan virkelig Få fingrene godt og grundigt i klemme i sådan en tørrefætter til 90kr fra jysk! For mig skal
    Det tøj bare op hen over den skide snor/wire ting. Men nej nej. Vasketøjsnazisten- Jensen påpeger gerne højlydt at det da både skal rystes, på bøjler og hænges lige……

    Jeg påpeger bare når jeg ikke har flere rene underhakkere for vasketøj blev nu -også hans pligt.
    Jeg kat’ hit’ u’ a’ d’

  • Reply
    Maria
    12. september 2017 at 22:43

    Jeg er elendig til og hader at vaske vinduer. Omvendt elsker jeg, når min mand gør det. Så sidder jeg efterfølgende i sofaen med et glas vin og nyder resultatet. Det er jeg til gengæld virkelig god til🙈

  • Reply
    Tanja
    12. september 2017 at 22:44

    Jeg er så dårlig til at støvsuge. Som konsekvens har jeg ikke gjort det siden jeg mødte min kæreste – detaljetypen er bare ikke tilfreds med hjørner og kanter. Jeg klager nu ikke!

  • Reply
    Kristina
    12. september 2017 at 22:47

    Vi er simpelthen bare pivringe til at få lagt vasketøj på plads. Selve det med at få det vasket, hængt op og lagt sammen går egentlig fint nok. MEN så skal det jo på plads.. Det kan sagtens ligge på stuebordet i en hel uge, inden en af os tager sig sammen. Men hey, det er da nemmere lige at snuppe et par trusser der i stedet for at skulle op på førstesalen efter den.
    Og så elsker jeg vores robotstøvsuger. For den rigtige gider ingen af os rigtigt at svinge.

  • Reply
    Viberg
    12. september 2017 at 22:51

    Øøøøøøhm….. Kunne jeg helt selv vælge… Læs Havde råd – Så havde jeg en der gjorde alt husligt for mig! Jeg HADER at støvsuge. Endnu mere at tørre støv af – Hvilket er grunden til vi har minimalt med nips.
    Jeg elsker vores opvasker, men hader at tømme den.
    Til gengæld er jeg suveræn til vasketøjet og til at rode med legetøj over hele huset samme med ungerne!
    Hvis jeg skulle vinde – Så bliver det et projekt i sig selv at vælge. Jeg er simpelthen lige som dig SÅ bange for at hænge ting op 🙈
    Men… De er fine tegningerne! Og de passer perfekt ind med legetøjet 😊

  • Reply
    Rasmine/Danglishmum
    12. september 2017 at 22:57

    More like – hvad er jeg ikke dårlig til 😅
    Det værste er nok at jeg er elendig til at lave mad. Jeg vil så gerne men nøj hvor kan det gå galt 😅

  • Reply
    Camilla Hillerup
    12. september 2017 at 23:08

    Jeg kan ikke lade være med at få nye ideer til hvordan vores møbler skal stå. Så skal min stakkels kæreste, (med de store bøffer),flytte rundt på alt vores (okay mest mit) skrammel, for jeg kan nemlig ikke flytte det.

  • Reply
    Anne
    12. september 2017 at 23:33

    Jeg er utrolig dårlig til at få ryddet børnenes lort op. Enten ved hjælp af dem eller selv. Det er meget irriterende! Intet er jo pænt nogensinde.

  • Reply
    Lea Frost
    13. september 2017 at 1:11

    Min last er helt klart oprydning og rengøring. Pt. er det reeet uoverskueligt

  • Reply
    Eva
    13. september 2017 at 6:15

    Støvsugning. Jeg HADER det. Jeg strækker den gerne til gulvet er dækket som var det et tæppe af små din fra dyrene.

    Og må jeg så lige sige. Hold kæft en fin gang i har fået og for fanden nogle flotte billeder!

  • Reply
    Dorte
    13. september 2017 at 7:36

    Min største last er at tørre støv af, øv hvor er det træls. Vinduespudsning og stryge tøj er heller ikke der jeg scorer flest point. Det dummeste er kun at tage sig halvt sammen til at pudse vinduer. For jeg tager enten indersiderne eller ydersiderne først – og så er det lidt spildt, hvis man ikke får “klarsynet” med når jeg endelig får skubbet mig selv ud i det.

  • Reply
    Mette
    13. september 2017 at 7:58

    Jeg er virkelig dårlig til at få hængt billeder op. Der gik 5 år før der kom lidt på væggene i vores lejlighed.

  • Reply
    Charlotte
    13. september 2017 at 8:23

    Jeg er ufattelig dårlig til rengøring. Det er som om der altid er noget vigtigere, bedre og sjovere at tage sig til.

  • Reply
    Majbrit
    13. september 2017 at 8:35

    Jeg er skod til at få ryddet mine egne ting op. Det bliver bare flyttet til nærmeste flade (om det så er skænk, reol, skammel….)

  • Reply
    Heidi
    13. september 2017 at 9:37

    Så fin gangen er blevet – og bedre sent end aldrig. Skal jo også finde de helt rigtige ting. 🙂 Jeg er en klovn til at rydde op efter mig selv. Overspringshandling selvom jeg udemærket godt ved at det er undertegnede selv der skal flytte hvad det nu end er selv senere (eller i morgen eller noget…) Af en eller anden grund virker det i øjeblikket nemmere IKKE at lægge ting(ene) på plads med det samme…

  • Reply
    Anja
    13. september 2017 at 9:49

    Min største last i hjemmet er, at jeg har et eller andet billede i hovedet af hvordan noget skal se ud, f.eks. billeder på væggen. Kan jeg ikke finde noget der opfylder mine krav, forbliver væggen bar i al evighed. De der illustrationer ville pynte gevaldigt på mine bare vægge.

  • Reply
    MMA
    13. september 2017 at 11:06

    Jeg er nok i virkeligheden værst til at forsøge at klare alle opgaver selv og så blive stresset over at have for lidt tid. For derefter at blive sur på manden over at han ikke hjælper, men til gengæld snerrer jeg af ham når han så vil hjælpe, fordi han ikke gør det på min måde!!
    Men jeg er god til at vaske tøj og drikke Asti 😉

  • Reply
    Bente
    13. september 2017 at 11:59

    Så fin gangen din ble. Men Lillemor, en grønn plante? Er den ekte, eller … ? Din svigerinnes bilder er bare nydelige, jeg kan godt tenke meg noen av dem. 🙂 Det verste jeg vet er å vaske kjøleskapet! Og matskapet! Og så er det selvfølgelig rydding (trappen og spisebordet brukes som lagerplass), støvsuging, rydde bort rene klær, tømme og fylle oppvaskmaskinen (en venninne kaller av og til det som står i oppvaskkummen min for “museumsoppvasken”) og så videre og så videre … Det er godt å vite at danske og norske kvinner er like gode på alt dette … 😉 Å sitte i sofaen med bena på bordet og drikke kaffe (les: vin) er jeg derimot svært god til.

  • Reply
    Malene
    13. september 2017 at 17:12

    Jeg HADER at støvsuge. “Desværre” kan man jo ikke støvsuge når man har bækkenløsning, så min mand støvsuger altid. Hov – glemte jeg at skrive at mine børn er 13 år?! Ahmen, det var en slem, slem bækkenløsning!!

  • Reply
    maibritt
    14. september 2017 at 9:05

    det at at få tømt opvaskeren. Hader den tjans

  • Reply
    AnneDorthe
    14. september 2017 at 22:35

    Min største last i hjemmet…. – rengøring af toilettet – jeg er nok total sippet, men jeg synes det er ulækkert og en kæmpe bakteriebombe… men gøres skal det (med handsker)… bvadr!

  • Reply
    Juhlie
    15. september 2017 at 8:24

    Min største last er at jeg ikke kan begrænse mig. Elsker nips og pæne dimser, og elsker hver og en jeg ejer, og har derfor svært ved at skifte ud. Det stemmer ikke helt overens med en toværelses lejlighed, hvor der fornylig også er flyttet et lille nyt menneske (+ hans overlevelses kit) ind. Vi bor i en forstørret sætterkasse😬

  • Reply
    Mette
    15. september 2017 at 19:49

    Jeg er virkelig dårlig til at tage mig sammen til at sætte i opvaskeren, det ender med at stå og rode på bordet. 🙈 Det er virkelig dumt!

  • Reply
    Lene Huldgaard
    15. september 2017 at 19:55

    Støvsuge under sofaen! Under sofabordet! Under skrivebordet! Okay under der meste / hader det simpelthen!

  • Reply
    Tine
    15. september 2017 at 20:03

    Jeg er en dør til at lade andre vaske mit tøj. Så herhjemme vasker min kæreste hans samt alle vores sammenbragte børns tøj, og jeg vasker mit eget.
    Total dobbeltarbejde og virkelig upraktisk, men kan simpelthen ikke ha tanken om at andre skal stå med hænderne i mine sure sokker og beskidte trusser. Samtidig har jeg det også omvendte, jeg kan ikke begrave mine egne hænder i andres beskidte vasketøj. Synes det er uhygiejniske og grænseoverskridende 🙊🙉🙈.

  • Reply
    Rebecca
    15. september 2017 at 21:21

    Jeg er så sygt dårlig til at rydde op… min søde mand får fniller, og laver en “bunke” til mig på
    Soveværelset, med de ting jeg har strøet omkring huset. Og så ligger det der. I laaaang tid 🙈

  • Reply
    Cecilie
    15. september 2017 at 23:35

    Den største last her i hjemmet er nok, at vi er så dårlige til at tage os sammen til at gøre ting. Vi har boet her i to år og mangler stadig noget flere steder på væggene, at udskifte nogle skabe/hylder/reol-tingester på badeværelse og flere andre små projekter 🙈 En del af problemet er også, at jeg har svært ved at bestemme mig og desuden går meget op i at det skal lige præcis det rigtige – så hellere vente end at få noget op/ind, som ikke er lige efter mit hoved (ubeslutsom og “kræsen” er en dårlig kombi) 🙈 Og så er jeg desuden elendig til at rydde op efter mig selv, om det er er efter madlavning, spisning eller generelt bare at rydde op efter mig selv 🙈

  • Reply
    Kristine
    16. september 2017 at 7:58

    Jeg er virkelig dårlig til at få lagt vasketøj på plads 🙈 Vi har virkelig mange IKEA poser stående rundt omkring… Så roder jeg også – noget mere end jeg nogensinde vil indrømme over for nogen 🙈🙈
    P.s Har allerede forelsket mig i to fine fine tegninger

  • Reply
    Marie H
    16. september 2017 at 8:11

    Min største last må være vinduespudsning. Vi har boet i vores 2-værelses i 4 1/2 år. Aldrig har vi pudset vinduer. Normalt elsker jeg orden – men vinduer kan jeg ikke blive kørt op over.
    Det er nået dertil hvor min mor tilbyder at pudse dem. Men altså man kan sagtens se ud af dem – når solen ikke lige står på.

    Nå men, nu flytter vi i rækkehus – så blev der alligevel aldrig pudset vinduer.

  • Reply
    Lærke
    16. september 2017 at 8:33

    Jeg er så træt af at lave mad, så det bliver som regel rugbrød (stakkels børn). Der er to grunde til at jeg laver mad, hvis jeg er blevet træt af rugbrød eller hvis min kæreste er i køkkenet, han er altså bare ikke god til at lave mad! Men derimod så er jeg virkelig god til det! Til gengæld kan jeg godt lide at støvsuge, men hader at vaske gulv. Jeg har vasket gulv to gange i lejligheden og vi har boet der i to år. Så tænker at det er rigeligt med en gang pr år. 😇
    Jeg har sat min søn på 11 til at stå for opvaskaskinen 🙌 (jeg er så glad for at slippe).

  • Reply
    Camilla Sylvester
    16. september 2017 at 11:20

    Min største last…. altså der er mange! Jeg ryger, mest fordi det er så forbandet rart at sige til familien at jeg lige tager 5 minutter i fred på altanen – alle ved jo at man ikke engang kan gå på toliettet i fred 😱

  • Reply
    Anna L
    16. september 2017 at 16:26

    Opvasken!

    Jeg hader at vaske op. Vi har selvfølgelig en opvasker af samme grund, men det er jo ikke alt der kan komme i?! Suk. Desuden hader jeg at gøre rent. Og rydde op. Jeg er til gengæld ok glad for at ordne vasketøj 😂

Skriv et svar til Johanne Anuller svar