Så er hun teenager…så er hun 6 år…så er hun teenager…

…og så er hun 6 år igen.

Altså jeg må sige at det dér med at have en pige på 6 år, godt kan give én lidt lange babser engang i mellem. 6 årige er jo søde! Og dejlige! Og fantastiske! Jeg kan faktisk rigtig godt lide den 6 årige Kummefryser der hjemme. Det er mere den dér teenager med horn i panden og Kardashian-attitude, der nogle gange går ind og overtager den 22kg tunge krop, som jeg har et problem med.

Den ene dag er min 6 årige glad og smilende og ikke nærig med kys og kram og vil lege med Barbie dukker og feer. Den næste dag er hendes krop blevet besat af en hævngerrig 14 årig, der smækker med dørene, ruller øjne af aftensmaden, vil flytte hjemmefra og som sender mig himmelvendte øjne, når jeg tillader mig at spørge om noget så flabet, som eksempelvis om hun har haft en god dag i skolen.

Ja, hvad fanden bilder jeg mig egentlig ind! Lorte mor.

Hvad sker der?? Er teenagere så slemme? HVORFOR ADVAREDE I MIG IKKE FØR JEG FIK BØRN!!??

Nå, men i takt med at mine babser altså efterhånden hænger og dingler 2-3 cm over jordens overflade, kan jeg altså konstatere, at én ting der kan få min 6 årige smilende pige til at blive hængene i lidt mere end bare fem minutter, er når tandfeen har været på besøg. Hun tabte jo egentlig én af fortænderne for noget tid siden. Faktisk pisse irriterende når børnene taber tænderne efter klokken 18 om aftenen, så man ikke har en jordisk chance for at sørge for, at have en flad 20’er klar fra den der skide tandfe, som i øvrigt hapser alt credit. Men nogen har jo bildt hende ind at der er en tandfe, og om end jeg virkelig værner om den meget vigtige forælder egenskab at kunne lyve, så så jeg nu egentlig gerne, at os forældre bare ENGANG imellem, kunne få den velfortjente credit, så det ikke altid er de skide nisser og tandfeer der løber med førstepræmien.

Nå, tilbage til fortanden. Det der dengang skete var, at Lillefar og jeg lissom ikke havde nogle monetos da Kummefryseren valgte at afstøde yderste emalje-legeme. Og eftersom hun ikke tager mobilpay og en bankoverførsel heller ikke ligefrem blev anset som en god idé af Lillefar, så måtte vi jo bilde Kummefryseren ind, at SÅ store tænder krævede et brev til tandfeen. Så man lissom kunne forklare hende situationen, om den ekstra store tand, der alt andet lige, nok ville være lidt tungere at bære rundt på, end de andre bisser, som tandfeen til dagligt administrerer. (Arbejdsstillinger og sådan). Og siden Kummefryseren ikke kan stave, havde vi således lidt tid at løbe på.

Så skete det forleden… Hun tabte endnu en tand. Efter klokken fucking 18. Men HA! Lillemor havde en 50’er i pungen. Det må kunne gøre det for en lille og en stor tand. Kummefryseren viste stolt sit (manglende) gebis frem og lagde sin lille tand i sin lille glimmer æske og placerede den under hovedpuden da hun skulle sove… Men helt yderst, så tandfeen kunne komme til 😊

Og det var den 6 årige Kummefryser der gjorde det… Ikke den 14 årige. Og selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så kan mit iskolde hjerte godt blive lidt varmt engang i mellem. For jeg lover jer, at det smil hun præsenterede mig for klokken 6 om morgenen da hun vågnede og stolt viste mig både 50’er og brev fra tandfeen, var kraftstejleme fantastisk!

6 årige for the win!! 14 årige… Not so much. Eller hvad? Er teenagere virkelig så slemme? (Ved ikke om jeg vil høre jeres svar). Nå men lad os så lige spole tiden tilbage til første gang Kummefryseren tabte en tand og Lillefar og jeg ikke anede hvad fanden forælder spillereglerne var 😉. Læs det HER.