Måske nogle af jer tænker: 18.600kr. Det er da meget godt! Og det er som sådan heller ikke fordi jeg klager. Det man bare skal huske, når man kigger på tallene, er at lønnen afspejler to hele weekenders arbejde og ni såkaldte ulempe vagter, hvor jeg enten arbejder om aftenen eller om natten. Så tallene på bundlinjen, er med de tillæg der er for aften, nat, weekend, helligdage mv. Min grundlån er 24.290,95kr for at arbejde 35 timer/ugen. Den trofaste Lillemor læser ved også, at jeg i foråret valgte en lidt anden retning karrieremæssigt (læs mere om det HER) – og det skal ikke være nogen hemmelighed, at travlheden på landets fødeafdelinger, unægteligt har været med til at gøre beslutningen om karriere skift lettere. Så altså er ovenstående lønseddel ikke den nyeste i bunken. Men bare rolig – den er skam aktuel nok. Jordemødre stiger nemlig kun ét løntrin i deres karriere 😉
Vi står over for en mulig konflikt! Der er varslet strejke og et muligt lockout. Og det jeg egentlig bare gerne vil understrege er, at vi som sådan ikke ønsker MERE i løn. Vi ønsker bare LIGE løn. Der er et fint økonomisk opsving i Danmark. Og offentlige ansatte vil blot gerne have en fair del af dette. De privat ansatte får en (velfortjent!) bid af kagen. Og det samme bør os i det offentlige få.
Min jordemoderkollega Sofie Hedemann har skrevet følgende på sin Facebook side, som pt. er blevet delt 5639 gange og liket 7.900 gange. Efter aftale med hende, spreder jeg derfor hendes (og dermed alle jordemødres budskab!) her. For jeg kunne ærlig talt ikke sige det meget bedre selv:
Min arbejdsplads er udtaget til strejke, hvis ikke forhandlingerne lykkedes…
For to vagter siden mødte jeg ind i en 12 timers nattevagt (19-7). Jeg startede ud med den herligste fødsel, hvor en fars hænder hilste sin datter velkommen i fødekaret. I efterforløbet gjorde vi os grundige med amme-etableringen, fordi det gjorde ondt på mor. Det lykkedes mor og barn at komme godt i gang efter en masse tålmodighed.
Inden jeg var færdig i forløbet skulle jeg videre til en anden familie, da jeg var den jordemoder, der var “mest ledig”, om end jeg ikke havde skrevet journal på en stor del af forløbet, og heller ikke var færdig med diverse observationer. Men en anden familie havde været alene for længe… og var langt i fødsel. Så langt at jeg ikke havde tid til at læse journal inden jeg gik på stuen. Hurtigt farvel-kram på stue 22, og lykke til i livet ♥
Jeg står foran døren til fødestue 11, hvor kvinden tydeligt er langt i fødslen. Ind med mig, på med handsker mens jeg beder hende gispe. I første vepause præsenterer jeg mig, og det samme gør familien. Men jeg lytter åbenbart ikke, og i næste ve indser jeg, at jeg allerede har glemt hendes navn. Jeg er ikke nærværende på stue 11, fordi jeg mentalt stadig er på stue 22 med mine uafsluttede opgaver. I en ve-pause må jeg hviske til assistenten, om hun vil få en kollega til at gå på stue 22 og måle blodsukker på barnet. Og samtidig blande noget stærkt saft til mig, som jeg drikker i ve-pauserne. Mit blodsukker trænger også til opmærksomhed. Aktuelt ingen pause eller mad i 8 timer, og klokken er 03.
Tilbage på stue 11 går det fint frem, og jeg må i pauserne bede far hjælpe mig med at skabe overblik over graviditetskomplikationerne, som er mange. En opgave der er helt urimelig at bede en far om. Men mine kollegaer er optaget, så fars oplysninger er min eneste mulighed.
Ud kommer lillebror i mine og fars hænder. Fineste lille fyr! ♥
Den nat spiste jeg kun én tør bolle, da jeg havde været på job i 10 timer. Den nat holde jeg 0 minutters pause. Den nat havde jeg 1 times overarbejde. Den nat kunne jeg ikke huske forældrenes navne midt i pressefasen. Den nat handlede jeg i blinde. Den nat gjorde jeg virkelig mit bedste. Den nat var det bedste simpelthen ikke godt nok!! Endda i et land som er et af de sikreste lande at føde i. Den morgen løb tårerne ad mine kinder i omklædningen af udmattelse og følelsen af utilstrækkelighed…
Grundlønnen for min arbejdskraft er sølle (brutto) 25.340 kr. værd, trods jeg arbejder juleaften, nat, weekender osv. Om jeg begriber at vor stat aktuelt kæmper for at forringe vores løn og arbejdsforhold yderligere. De finder det problematisk, at jeg får betalt min “pause” – den pause jeg aldrig er garanteret, og som oftest er afbrudt eller kort.
Hvis dét er omsorg og værdighed for vores nye verdensborgere, nybagte forældre og hårdtarbejdende sundhedspersoner, så ved jeg snart ikke…
#hunfårforlidt ANERKENDELSE, TILLID, BALANCE, LØN, VÆRDI og RESPEKT! #OK18
Livets start har vi kun én af, og vi kan vel ikke være uenige om, at det er noget af det aller vigtigste?
15 Kommentarer
Cos
8. marts 2018 at 20:11Hej lillemor
Din lønseddel er fra 2016, hvor din grundløn var 24.120 på Hvidovre Hospital, så vidt jeg forstår?
Siden oktober 2017 har grundlønnen på samme hospital været 26.056 kroner ifølge jordmoderforeningen. Altså en stigning på næsten 2000 kroner på ét år? Derudover kommer så pension på 13,82 %.
Til sammenligning har jeg haft en lønstigning på 3000 kroner i løbet af de sidste 7 år i det private (med en lavere løn end din). Jeg har i øvrigt heller ingen pensionsordning.
Der er selvfølgelig uddannelsesmæssige forskelle, samt forskel på intensiteten af vores arbejde. Begge er højere hos dig, end hos mig. Og derfor er din mindsteløn også højere end min 🙂 Omvendt er min arbejdstid 40 timer om ugen, uden tillæg for aften og weekendarbejde.
Det er ikke en kritik af dig eller noget som helst. Det er bare for at sætte tingene lidt i perspektiv. Der er masser af steder i det private hvor vilkårene slet ikke er lige så gode som i det offentlige, fordi det private ikke er forpligtet til at følge en overenskomst på samme måde.
Så bare lige en hilsen, fra en i det private 🙂
Camilla
8. marts 2018 at 20:49Lillemors løn er for 35 timer/uge. Jeg tror du sammenligner med en fuldtidsløn?
Rebecca
8. marts 2018 at 20:39Jeg er så meget på din/jeres side. I får alt for lidt i løn og jeres arbejdsforhold er kritisable!
Jeg er lærer på specialskole og vi bliver hverken udtaget til strejke eller lockout (dårligt for “image”..), men vi er lige blevet færdige med at betale til lockoutramte kolleger (det tog 4 år)/strejkekassen.Vi hæfter jo (selvfølgelig) solidarisk. Nu kan vi starte forfra med afdragene til strejkekassen. Men vi er nødt til at tage denne kamp.
OG; jeg har også været i det private før jeg blev lærer. Jeg havde betalt frokostpause, og jeg fik sørme lækker (betalt) mad ind imellem OG julegaver, og lidt andre goder. I det private✔️
Marie / krøllerier
8. marts 2018 at 20:42Håber sådan, at I får noget mere anerkendelse (og løn).
Jeg skal selv føde i april – på et sygehus hvor jordemødrene er udtaget til strejke. Men kæmp jeres kamp – så må jeg føde et andet sted 👍🏻💪🏻
Evy Beck Andersen
8. marts 2018 at 21:28Det er så vanvittigt 🙃 Det er jo ikke bare et spørgsmål om løn, men i særdeleshed også om arbejdsvilkår. HÅBER SÅ MEGET at der kommer noget ud af denne konflikt – er sgu parat til at gå i generalstrejke, hvis det kunne gennemføres, men så solidariske er vores samfund nok desværre ikke 😢 Er selv i det private og skammer mig næsten over min lønseddel 🙃
Nina
8. marts 2018 at 21:59SÅ vigtigt!!! Det er fandme så vigtigt, at folk forstår, hvad alt det her går ud på! Jeg bliver så ked, når jeg læser kommentarer rundt omkring på nettet: “jeg synes egentlig hele det der strejke og lockout er lidt fjollet” -jamen så aner du jo ikke, hvad det handler om… SUK
Tina
8. marts 2018 at 23:22God aften Lillemor,
det er ingen god løn, alt arbejdet taget i betragtning.
Jeg er selv lærer, det er lignende vilkår. Vi suser altid rundt i pauserne med et æble eller en gulerod i munden og 10 elever i hænderne ude som vagt i skolegården eller på gangene.
Toilet besøg må foregå på samme toiletter som elevernes, for tiden er ikke til at nå til lærerværelset.
Mange andre offentlige knokler dobbelt op for så lav en løn, så vi har alle brug for anerkendelse og klap på skulderen.
Jeg håber du kommer gennem det uden stress og virvar.
Jeg håber Danmark vågner op til fornuft.
Jeg synes vi er lidt et trælleland igen, så vi har måske brug for et nyt “bondeoprør” 🙂
Joan
9. marts 2018 at 7:02Jeg oplevede på egen krop hvad en strejke på bla sygehuse vil sige for knapt 10 år siden da jeg lå i fødsel med min 1 guldklump. Som ung 1 gangs fødende mor var man i forvejen godt nervøs, deroven i kan man så lægge en svær svangerskabsforgiftning og lang igangsættelse. På fødegangen gjorde de hvad de kunne for at berolige mig om at alt nok skulle forløbe godt, men panikken var alligevel til stede i kroppen. I de 12 timer jeg lå i fødsel så jeg meget lidt til personalet på fødestuen, eftersom der kun var det nødberedskab, så da fødslen endelig gik rigtigt igang og min dejlige knægt ville til verden, bestod “personalet” på stuen af min søn far og mine forældre (der var kommet for at hilse på). I alt hast fik de hentet en jordemoder der var nogenlunde ledig, dvs, hun havde gang i flere fødsler samtidig. Min søn kom helskindet til verden, og den stakkels jordemoder måtte haste videre til næste fødende kvinde, alt imens jeg få timer efter fødslen skulle have været hjemsendt, men på vej ud af sygehuset besvimede jeg pga udmattelse og lav blodprocent. Det var så skræmmende en oplevelse for mig at se hvor lidt tid den smule personale der var på afdelingen reelt havde tid til patienternes og dem selv, da de skulle håndtere så mange patienter på en gang.
Hvis der er nogen der fortjener lige vilkår er det om nogen jordemødre, sygeplejerskee og lign, for uden jer sad vi andre forældre jo ikke trygt og godt med vores små guldklumper i armene❤️
Melanie
9. marts 2018 at 15:09Dine tillæg er højere end mine (er sygeplejerske)). Det er jeg en SMULE hidsig over!
Julie
11. marts 2018 at 10:07What??? Jeg laver noget som også er vigtigt, men slet ikke så vigtigt som en jordmoder og jeg får det samme udbetalt og arbejder kun i dagtimerne. Det er så inden for det private. Troede virkelig at så vigtige funktioner med stort ansvar var højere lønnet.
Marie
12. marts 2018 at 10:08100 % opbakning til alle jer i “omsorgsarbejde”, som det lidt nedleadende bliver kaldt. For ja, det handler om omsorg at være jordemoder, tænker jeg, men det handler vitterlig også om liv eller død. Det er et enormt strukturelt problem, at pædagogarbejde, sygepleje mv., som kulturhistorisk har været (og stadig er) kvindearbejde, og som i høj grad har været henlagt til hjemmet, bliver regnet for mindre værd i vores samfund. Det er helt skævt, at en i det private, der har asvar for regnskab, skal kunne tjene mere end jer, der passer på os som medborgere dag og nat. Der er ikke reel ligestilling, før I får en ordentlig løn! Det er så rigtig set, at I skal dele jeres lønsedler, så folk kan få et chok. God kamp (som I ikke engang får lov at kæmpe fordi frøken UNDERLØHDIG og KL-banden lockouter jer).
Vibeke
12. marts 2018 at 14:14Den fortælling får mig virkelig til at overveje hjemmefødsel (venter nr. 2 til september). Er det mon bedre ift. tid fra jodermoderen? 1. fødsel tog 2 timer, men endte med 1 uges indlæggelse til bettemand pga. wet lungs fordi det gik for stærkt..
Tak for en dejlig blog!
Sofie
18. marts 2018 at 0:29Der er forskellige ordninger alt efter hvor i lander du bor. Jeg bor i region Sjælland og fødte hjemme for ca 10 mdr siden. Min 2. fødsel gik hurtigt og her 3. gang var jeg bange for ikke at nå frem til sygehuset i tide, så derfor valgte vi at jeg skulle føde hjemme. Jeg havde ca 10 konsultationer med min jordemoder (alle 1-1 1/2 times varighed). Det var skønt med tid til så grundig forberedelse og jeg havde stor glæde af at få talt mine tidligere fødsler igennem (som begge havde været gode – men det var fedt at få en jordemoders øjne på journalen). Jordemoderen blev nogle timer efter fødslen og kom igen flere gange i ugen efter (og lavede blandt andet også den der hæl-test, så vi slap for at skylle på sygehuset). Det har været et rigtigt luksusforløb og jeg kan kun anbefale det 😊
Anette
17. marts 2018 at 17:53Jeg håber så meget for en fair aftale med fair løn (ligeløn) og respekt for arbejdet hos jer som får samfundet til at fungere.
forståelsen for jer er større end politikerne tror.
Julie
19. marts 2018 at 20:30Din lønseddel ligner til forveksling min – bare uden tillæg for aften og weekend, for mit vedkommende. Syv år, Niller, og en stilling med kolossalt ansvar som behandlingsansvarlig psykolog til en kummerlig løn. Tsk.