Ærligt? Jeg kan godt lide at blive ældre…

Jeg ved godt at det lyder tosset. Men jeg nyder faktisk at blive ældre. Jeg savner hverken barndommen, teenage årene eller tyverne. Friheden, ungdommen eller noget som helst andet! “Ja ja, du er jo også kun i 30’erne” tænker du måske. Men stadig! Det er satme ikke helt ungt! Jeg har da både fået længere bryster og øjenlåg som jeg synes har forvildet sig et par millimeter i den forkerte retning. Men jeg elsker STADIG at blive ældre (om end mine bryster og jeg skal have os et alvors ord snarest!).

Lillemor i start 20’erne, ganske uvidende om både Lillefar, lange bryster eller glæden ved rødvin

Det var sjovt at være ung. At være fri. At kunne drømme om fremtiden. At vide at jeg kunne blive hvad jeg ville, når jeg “blev stor”. Men det var fandenfiseme også hårdt! Hårdt ikke at vide hvad fremtiden bragte. Hårdt ikke at vide om man mon kom ind på drømmeuddannelsen. Om man mon fik scoret ham der Lillefar og om han havde tænkt sig at blive hængende (læs om hvordan vi mødtes – og tiden efter HER). Om man kunne få børn. Generelt bare hårdt at leve i total uvidenhed, om hvad fremtiden ville bringe.

Nu er jeg ligesom på “den anden side”. På den anden side af eventyret. For alle eventyr ender med “…og så blev de gift og de levede lykkeligt til deres dages ende!” Jeg er fortsættelsen af det eventyr and I freaking like it! Hvem vil ikke gerne læse eventyret om Askepot (vol. 2) der blev gift med ham der prinsen, skød to unger ud, fik et fantastisk arbejde, rejste jorden rundt og drak masser af rødvin? Det er da rent luksus.

Så selvom det første eventyr om Lillemor var spændende, hæsblæsende og alt muligt andet, så er jeg sikker på at det næste eventyr bliver mindst lige så lykkeligt som det første.

Derfor kan jeg med ro i sjælen fejre, at jeg i dag bliver 34 år!

HURRAA!