(Indeholder reklame links)
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg aldrig rigtig været en kjole pige. Jeg har det aller bedst, når jeg er solidt plantet i et par gode jeans (og med et glas rødvin i hånden, naturligvis). Det er ikke fordi at jeg ikke kan lide at dulle mig op! Det er jeg blevet bedre til med årene. Men jeg føler mig på en eller andet måde, lidt for akavet og for ”damet” i en kjole. Men jeg øver mig på det! Det er bare ikke nemt ha ha!
Nu er det jo sommer og det inviterer som bekendt på en masse dejlige sommerfester. Jeg skal til hele to bryllupper, inden for de næste uger. Og jeg har da et par kjoler hængende hjemme i skabet…men de er sorte som natten og da jeg for en måneds tid siden viste dem frem på min Insta story (@lillemorblog), var der rigtig mange der skrev og spurgte, om jeg ikke havde andet end sort. Og da slog det mig, at jeg virkelig trænger til at få udvidet sortimentet i mit klædeskab! Emma Gad vil åbenbart ikke have, at man har sort på til et bryllup. Det betyder åbenbart sorg, død og ødelæggelse. Men man må heller ikke have rød på. Det betyder at man har knaldet gommen, eller noget i den stil.
…Og det passer faktisk heller ikke hvad jeg skrev før…jeg har ikke kun sorte kjoler. Jeg har også en rød. Så I kan godt se problemet, ik? #UpYoursEmmaGad
Nå, men jeg gjorde så det at jeg bestilte en røvfuld kjoler på Zalando.dk. Seksten styks for at være præcis. Og ja, Lillefar undrede sig da også over, at der pludselig manglede 5700kr på budget kontoen. Han mente umiddelbart at bare ti kjoler kunne have gjort tricket. Pfft… Der er så meget mænd ikke forstår.
Det lykkedes mig at gå uden om de sorte kjoler, og i stedet kigge efter noget spraglet og noget farverigt. Men alle seksten kjoler var noget bæ. Så jeg gjorde så det, som enhver anden med sund fornuft ville gøre; Jeg bestilte seksten nye!! Og der vil jeg lige sige én ting! Er der nogle der kan komme med gode råd, så er det fandenfiseme følgerne inde på Instagram!! For jeg gjorde jo det at jeg lagde alle kjolerne op på Insta story med dertilhørende afstemning. Og jeg skal lige love for, at kjole prøvning er noget der kan få kvinderne der ude, i det ganske danske land, op af stolene. Jeg har i øvrigt lagt alle videoer ud i ”Højdepunkter” under min Instagram Profil, så man stadig kan kigge på det sortiment jeg fik hjem.
Men det var lidt som om at de seksten kjoler, heller ikke gjorde mig til et lykkeligere menneske. Så jeg gav Zalando fingeren og sagde TAK men NEJ TAK og sendte endnu seksten kjoler retur. Jeg vendte snuden mod Nelly.com, som flere anbefalede. Og bestilte 10 nye kjoler. Og der vil jeg lige sige, at piben fik en anden lyd. Jeg var faktisk ret begejstret for flere af dem, men da jeg spurgte om seernes mening, blev det klart, at jeg måtte ende i den gule, lange sag! Hold kæft hvor er det godt at have nogle virtuelle veninder, der kan sige deres mening! Hvis I synes jeg er pæn i noget, må I jo have ret 😊 Så TAK!! Her er et billede af kjolen!
Flere spurgte om link til kjolen, så det får I selvfølgelig lige HER. Den koster kun 399kr.
Jeg var faktisk også ret vild med den her:
Jeg synes den blå er super fin og den er meget behagelig at have på. Og struttet gør at man ikke føler, at man skal rende rundt og trække maven ind hele aften 😜. Fås i øvrigt i mange andre farver også. 799kr. Se dem HER
Denne kimono koster den nette sum af 200-et-eller-andet. Og jeg endte med at blive enig med mig selv om, at jeg synes den er pisse flot! Men igen; jeg skal lige lære det der med at gå med kjoler! Den kan købes HER
Jeg er ret begejstret for Nelly.com. Jeg synes de har mange fine festkjoler. Og hvis du også står og er på udkig efter én, så kan du se dem alle sammen HER
Så tak for hjælpen!! Nu har jeg kjoler nok til sommerens eskapader 😉
13 Kommentarer
Anette
26. juli 2018 at 20:33Så flotte kjoler 👏😁
Tina
27. juli 2018 at 8:37Det har været SÅ sjovt at følge med i – og yes, mine to farvoritter (gul og blomster) er med her. Fedt at blomsterne voksede lidt på dig 👌🏻😀
Lillemor
27. juli 2018 at 21:03Det er jeg glad for at høre 😀. Jeg endte i øvrigt med at købe både den gule og den blomstrede 💛
Lillemor
27. juli 2018 at 21:05Der er i hvert fald lidt at vælge imellem, ha ha!!
Louise
26. juli 2018 at 21:42Kimonokjolen er vildt flot til dig, og den sidder meget pænere på dig end på modellen 💃🏼
Lillemor
27. juli 2018 at 21:04Tak!! Hvor er du bare skide sød mand!
Trine
26. juli 2018 at 23:09Jeg har spændt fulgt med i kjolegaten 😄 Og den gule er helt klart min favorit, du ser knald godt ud i den 👍🏼
Lillemor
27. juli 2018 at 21:04Ja, det var lidt af en thriller 😂. Jeg er sikker på at jeg bliver mega glad for den gule!
Janne
27. juli 2018 at 14:21Godt valg med den gule – den klæder dig rigtig godt. Men åh, det indlæg skulle jeg ikke have læst – den blomstrede ville jeg aldrig have troet jeg kunne lide ud fra billederne på Nelly, men du sælger den sgu godt, så nu er den lige bestilt hjem i både blomstret og mønstret… Ironisk nok sidder jeg lige og holder pause fra oprydning i klædeskab, og har for 5 min siden sagt til herren i huset, at jeg da vist ikke skal købe nyt tøj foreløbigt…. Det må blive fra nu af i stedet for fra for 5 min siden :p
Lillemor
27. juli 2018 at 21:02Ha ha ha!! Sorry, not sorry 😂. Jeg er blevet mere og mere vild med den blomstrede kjole. Håber du bliver glad for den!!
Bettina
28. juli 2018 at 7:40Jeg er er ret pjattet med dig i nr. 9 ☺ hvor er den bare fin til dig 🤗
Bea
28. juli 2018 at 8:21Elskede din story på insta 🤣 og synes, kjolerne er virkelig fine.
Jeg skal også snart til bryllup og har lige bestilt denne her. https://bymalina.com/en/sale/mini-dresses3/marissa-mini-dress-dark_-blue#
Håber så meget den passer 🤞 har i hvert fald ikke tålmodighed nok til at prøve 100 kjoler.. 🤣🤣🤣
Lis Y
2. august 2018 at 10:07Så fine kjoler du fandt – efter alt det arbejde 😀 Jeg har haft STOR glæde af at prøve den personlige shopper i Magasin. Jeg fik rykket på nogle forstillinger i mit hoved om “hvad jeg kan gå med” og fik helt nye input til min garderobe. Det er gratis at bruge den service og jeg har nu nyt tøj i skabet, som jeg faktisk får brugt og som ikke ligner alt det andet jeg har i forvejen…. Ha’ nogle dejlige fester i de fine kjoler!