Lad os lige tale lidt, om det meget velkendte (kvinde-) fænomen “backup sko”. Altså velkendte for kvinder, that is. For det der skete i går, var at Lillefar og jeg skulle til bryllup. Der var lagt op til mere end 12 timer i rødvinens kærlighedens tegn og hvor dress code var “dit fineste tøj”. Så jeg hev naturligvis de kradsbørstige, tortur sataner frem fra skohylden, som – bevares – er skide pæne! Men som føles som at stikke fødderne ind i en tændt græsslåmaskine. Den slags sko hvor man er sikret otte vabler på størrelse med rundetårn, i minimum tre uger efter. Men hey, hvad gør man ikke for lækre sko?
Lige inden vi skulle ud af døren, spurgte Lillefar: “Er du klar?”
Lillemor: “Ja jeg skal bare lige finde mine backup sko…”
Lillefar: “Dine backup sko…? Har man det?”
Lillemor:
Lillefar:
Lillefar var sikker på at det var et koncept jeg havde opfundet. Men da jeg fik Lillefars Tante og kusine til at bekræfte fænomenet i kirken, så jeg nogenlunde sådan her ud:
Lad os nu bare være ærlige… De pæne sko er altid nogle røvhuller mod fødderne og første side i bogen, er at have et arsenal af plastre samt gele-indlæg med i tasken. Eller alternativt bare drikke sig så fuld at smerten forsvinder helt af sig selv. Men derefter kommer fænomenet “backup sko” ind i billedet. For det er bare altid lidt rart at have et ekstra par sko med i tasken… Et par sko der måske ikke er lige så pæne, som tortur instrumentet man oprindeligt havde på. Men som til gengæld føles som at hoppe rundt på små lyserøde skyer.
Am I right?
Det var jo i øvrigt i går at jeg hoppede i den dér lækre kjole, som jeg skrev om HER.
1 kommentar
Ann
7. august 2018 at 20:08Jeg er så enig! Jeg har også altid backup sko med, så du kan hilse Lillefar og sige, at det også findes i Jylland 😜