Ærlig snak Blot til info Gode råd Life of a mom Mommy-panel Skrupskøre børn

Sådan holder jeg mig (forhåbentlig!) rask i vinterhalvåret

20181009-170833.jpg

Jeg ved ikke med jeres børn, men navnligt et af mine børn, har sat en stor ære i at tro at han er allergisk over for vand og sæbe. Det der med at vaske hænder, er sgu også så opreklameret. Spild af tid! Det er først nu at han er ved at forstå, at håndvask ikke er så dårlig en idé igen. Det betyder også at han har været den glade bærer (samt giver!) af diverse bakterier fra bakterie slaraffenlandet kaldet Børnehaven. Generelt er børneinstitutioner jo en sprængfarlig bombe med bakterier, parat til at bombardere dig med skide-bræk syge ved hver en given lejlighed. Yikes!

Jeg er en ret hysterisk mor når det kommer til bakterier. Det ved I der har læst med på det her indlæg, hvor jeg indrømmede én af de største laster jeg har. Det er ikke noget jeg er stolt af, men vi har vel alle én eller anden skør ting, som vi dyrker. Så det er fuldstændig fast rutine, at mine børn skal vaske hænder som det første, når de kommer hjem fra galeanstalten (børneinstitutionen). Men når man nu laver børn der nyder at slikke, på alt det legetøj der krydser deres vej, så er det altså ret svært at holde sygdom væk. Specielt når de ikke holder sig tilbage med at dele ud af bakterie bufféen når de kommer hjem.

Sidste år gik jeg derfor all in på kampen mod sygdom! Og allerede i slut sommeren, begyndte jeg at iklæde mig en masse ammunition, så jeg (forhåbentlig) kunne komme helskindet gennem vinterhalvåret, uden ørl og vandhanemave. Og jeg kom faktisk helskindet gennem vinteren! Og det samme gjorde resten af familien stort set. Bevares, der er dage med hoste, lidt kvalme og sådan. Men med tanke på vores sygdomshistorik de foregående år, så var sidste år en ren succes! Og nu vil jeg lige dele mine tips med jer.

Bio-strath dråber:

Jeg propper mine børn og jeg selv med de her ret beske urtegærs-dråber hver dag. De smager ikke specielt godt, men når Kummefryseren og Mandlen kommer hjem fra hhv. SFO og børnehave, laver jeg altid lidt eftermiddagsmad til dem og serverer dem et glas saftvand, med hele dagens dosering i ét glas. Saftevandet fjerner den beske smag og de kommenterer faktisk slet ikke på det. Bio-strath indeholder 61 forskellige næringsstoffer i fuldstændig naturlig form. Og jeg tror bestemt at de er med til at hjælpe immunforsvaret på rette vej.

Mælkesyrebakterier:

Jeg sværger til mælkesyrebakterier og vi spiser dem året rundt hele familien. Mælkesyrebakterier hjælper nemlig immunforsvaret, så de kan nakke udefrakommende bakterier i gulvet. Vi har naturligvis en masse bakterier oplagret i kroppen selv, men sådan som vi lever i dag (ved at spise meget mere forarbejdet mad, end vore forfædre gjorde fx), så jinxer vi ganske enkelt med vores eget udbud af bakterier. Derfor er det en rigtig god idé at supplere med mælkesyrebakterier udefra, hvis ikke man er til skide-bræk syge. Mælkesyrebakterier gør kort sagt det, at skadelige bakterier eller svampe dør. Så jeg kaster altså gerne lidt penge efter den slags, så min krop er i beredskab!

Trylledrik:

Verdens bedste trylledrik, må være den her:

2 øko citroner i små skiver (med skræl)

200g øko Ingefær skrællet og skåret i små stykker

30 g rørsukker

2 liter vand

Lad det hele småkoge i en lille time. Lad det dampe af og kom på glas flasker. Drik så to-tre shot om morgenen. Ingefær styrker dit immunforsvar på en god og naturlig måde. Og citron, der er rig på C vitamin, er ligeledes essentielt for et sundt og stærkt immunforsvar.

Longo Vital med Ginseng:

Det daglige skud vitaminer samt urter og et skud Ginseng, som i østen har været anvendt som naturlægemiddel i over 2000 år. Man har faktisk ved forskning fundet ud af at Ginseng øger kroppens modstandskraft og støtter kroppen i at nedsætte betændelsestilstande.

Det var lige et par fif her fra! Håber ikke at Karma læser med her på bloggen, så jeg ligger med influenza i næste uge.

Nu krydser jeg bare fingre for at jeg går lige så helskindet gennem vinteren som sidste år! Hvad er dit bedste undgå-skide-bræk-syge-og-influenza-tip?

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Sine
    9. oktober 2018 at 21:17

    Hvilke vitaminer giver du børnene? Jeg har også væretpå mælkesyrebakterier dagligt men så læste jeg et sted at man skal holde pause engang i mellem. Ved dog ikke om det passer. Synes nogen gange kosttilskud er en jungle. Og får de forresten nogle fiskevitamin tilskud?

    • Reply
      Lillemor
      11. oktober 2018 at 17:59

      Hmm…det kan godt være at man skal holde pause nogle gange, det ved jeg faktisk ikke. Det kommer måske lidt af sig selv her hjemme, for måske jeg ikke tænker så meget over det i sommermånederne. Eller giver jeg dem multivitamintabletter! Lige nu bruger jeg Multitabs. Jeg giver dem ikke fiskevitamin. Men måske jeg bør?

  • Reply
    Stinna
    11. oktober 2018 at 20:48

    Nu har jeg høvlet nettet rundt efter mælkesyrebakterier, og der findes noget der ligner en milliard forskellige. Kan du anbefale nogen? For jeg kan simpelthen ikke overskue udvalget 😳😂:-)

    • Reply
      Lillemor
      11. oktober 2018 at 21:05

      Ha ha!! Der er virkelig også mange forskellige! Men prøv at gå på apoteket. De har et lille og overskueligt udvalg. Og sikkert nogle der passer perfekt til lige dig. Så guider de dig! Man kan fx få nogle til gravide. Nogle der er gode til tænderne osv. De er alle pengene værd!

Skriv et svar til Sine Anuller svar