Når DJ’en garanteret gerne vil have ens hjælp

I lørdags inviterede fyrstenogfruen til bollebord. Og den slags siger man jo ikke nej til. Der var både store boller og små boller, glatte boller og nogle der var lidt mere ruge i det – det er jo lidt forskelligt, hvad man er til. Selv er jeg mest til store hvide boller! I hvert fald til festlige lejligheder. Jeg ved godt, at boller lavet af rugmel er sundere, men nogle gange må man gerne skeje lidt ud ik’? Det gjorde jeg i lørdags. Så efter at have fået hvide boller og en god italiensk pølse (den var også Lillefars favorit i øvrigt), hyggede vi med festens øvrige deltagere.

Det var sådan en fest, hvor én lige pludselig tog en guitar frem og begyndte at jamme. Og kender I det…så kommer man pludselig i tanke om, at man også selv har et guitartalent og engang spillede i et rockband. Bevares, det var måske i 2. klasse, men alligevel. Så jeg tilbød at give et nummer, gavmild som jeg var. Så den fik én over nakken med Backstreet Boys og Anouk. Og ja, så blev guitaren muligvis taget fra mig.

Men kender I ikke det? Det er ligesom i de unge dage, hvor man gik på diskotek og tilbød DJ’en at hjælpe lidt med at finde noget musik. Eller endnu bedre: Når man råbte over (eller tiltvang sig adgang til) baren og insisterede på at vise bartenderen, hvordan man laver en Screwdriver, der sparker røv.

Anyways. Det var mega sjovt og jeg håber på mange flere aftener, hvor en forsvarsløs guitar ender i mine arme!

Klask fra Lillemor