Jeg elsker at holde fødselsdag. For mig selv, for Lillefar eller før børnene. Jeg er nemlig socialt anlagt ud over det sædvanlige og elsker fest og farver i alle afskygninger. Men! Jeg synes, at jeg bruger oceaner af tid i køkkenet, inden slaget skal stå. Noget så simpelt som at forberede boller og lagkage koster flere timer i køkkenet. Alt skal lægges på fade, og lagkagerne skal smækkes sammen. Bevares, jeg elsker det! Men det koster bare mange timer.
I går holdte vi fødselsdag for Kummefryseren. Hun bliver nemlig 8 år i kommende uge. Og mine damer og herrer! Det var den LETTESTE fødselsdag, jeg i min karriere som mor har arrangeret! Og ungerne elskede det! Derfor vil jeg lige kaste denne anbefaling videre.
Til frokost:
Franske Hot Dogs
Til dessert:
Byg selv vaffelis.
Et voila!! Ikke så meget pis, tandsmør og lagkage creme. Det krævede vitterligt nærmest ingen forberedelse! Kummefryseren og Mandlen lavede en isbutik i hjørnet af stuen med hjemmelavede pengesedler. Der var linet krymmel op i lange baner, og alt hvad man ellers kunne tænke sig at proppe i sin vaffelis.
Jeg kunne bare smække benene da op, da gæsterne kom, alt imens Lillefar styrede grillen, og Kummefryseren og Mandlen styrede is biksen. Så hvis du, lige som jeg, bruger lidt for mange timer i køkkenet, så bør du prøve dette af til næste børnefødselsdag.
Byg-selv mini lagkager er altså også et hit. Det lavede vi sidste år, da Kummefryseren havde veninderne med hjemme til fest (Holy shamoly der er gang i sådan en flok piger. Kig HER for inspiration og lege til en sådan fest. Og kig HER for tip til uddeling i vuggestue, børnehave eller skole.
1 kommentar
Maja
20. maj 2019 at 13:06Sikke da en fremragende idé! 🤗
PS. Jeg er ny tilhænger af dun blog og jeg elsker den!! Mere tak 😁