Ærlig snak Gode råd Life of a mom Mommy-panel Skrupskøre børn

Skal børn have (betalte) pligter i hjemmet?

screenshot-20190815-165155-instagram.jpg

Okay, nu vil jeg rigtig gerne høre jeres mening. Hvornår skal børn begynde at hjælpe (sådan rigtig) til i hjemmet? Og hvornår skal de begynde at have lommepenge…?

Skal børnene “aflønnes” med lommepenge, for de pligter de udfører, eller skal de lære, at ting som at tømme opvaskemaskinen er en ulønnet pligt, som alle i huset skal hjælpe til med?

Kummefryseren er blevet 8 år og netop startet i 2. klasse. Derfor er det jo et passende tidspunkt at begynde på lidt (flere) pligter hjemme i huset. Ellers udvikler hun sig jo til at blive en diva som sin mor. Men jeg er vitterligt i vildrede. For naturligvis skal børn lære, at de skal bære brugte middags tallerkener væk fra spisebordet. De skal også lære, at brugte strømper skal NED i vasketøjskurven og ikke ved SIDEN af vasketøjskurven, som børn ellers generelt sætter en stor ære i. De skal jo gerne få en forståelse af, at familielivet er et holdspil, og at vi hjælper hinanden.

Jeg har dog erfaret, at rigtig mange forældre honorerer deres børn for simple opgaver i hjemmet. Man laver eksempelvis et skema, hvor man kan sætte X ud fra “Har tømt opperen” og så scoret 5kr.

Men så er det jeg tænker… er det ikke lidt forkert, at de skal have penge for at hjælpe til i hjemmet? Eller hvad? Sender det ikke et sært signal?

Umiddelbart er jeg mest tilhænger af, at de får et fast månedligt beløb i lommepenge. Der ud over kan de få nogle faste pligter. Vi har eksempelvis besluttet, at Kummefryseren skal have en ugentlig maddag, tømme opvaskemaskinen i ny og næ og gå ud med skraldet.

Men jeg ANER ikke hvad der er det rigtige. Derfor vil jeg rigtig gerne høre, hvordan I gør hjemme ved jer? Måske I kan inspirere nogle andre mødre! Og mig ikke mindst!!

You Might Also Like

23 Kommentarer

  • Reply
    Pernille
    15. august 2019 at 17:27

    Man kan vende den om og sige: Hvis de ikle tjener deres lommepenge på at hjælpe med pligter, skal de så bare have pengene forærende? 😊 Min datter har fået penge for sine pligter siden 1. Klasse, hun er loge startet i 2. Det er som regel en krone eller 2 hun får per ting hun laver. 😊

  • Reply
    Melanie
    15. august 2019 at 17:30

    Hej Lillemor. 😀
    Herhjemme har vi en pige på 7år som går ud med skrald, tager af bordet, tømmer sine madpakker (inkl. Sin lillesøsters) og pakker tasker hver morgen, ulønnet.
    Hjemme ved os er det noget som skal ordnes og vi prøver at gøre det lige så naturligt som at tage tøj på og af, gå i bad og selv kunne tørre sig efter toilet besøg. 😊
    Hvis hun mangler lommepenge får hun 50kr for at luge et bed vi har 😅
    Det fungere hjemme ved os. 😀 (Hun mangler jo ikke noget + vi har en opsparring til hende med fast månedlig overførsel)

  • Reply
    Anne Mette
    15. august 2019 at 17:40

    Ja altså, jeg ved sgu ikke. Jeg er selv med min knap 7 årlige knægt.. han hjælper til med stort tog småt og får lommepenge – fast beløb.. han har nu besluttet at han gerne vil spare sammen til en ny cykel, så han har foreslået at han får faste pligter han så modtager betaling for. Fx at lægge tøj sammen – og han skal kun have 2000kr for det! Biiiiilligt, hvabehar?
    Jeg synes jo også det skal være helt naturligt at man hjælper til fordi – ellers fungerer familiesamfundet jo ikke optimalt, vel? Så er spørgsmålet så bare om man er ansat på akkord eller månedsløn😂 Jeg ved sgu ikke.. jeg hælder til månedsløn herhjemme. Mere fordi, så er tingene noget man bare naturligt skal gøre og være en del af. Og så kunne man måske engang i mellem tjene lidt ekstra ved en fodmassage, eller tømme risten i bruseren for hår😂😂🤷🏼‍♀️

  • Reply
    Lotte
    15. august 2019 at 18:29

    Hos os hjælper man til, fordi man er en del af familien – og man får lommepenge, fordi man er en del af familien. De to ting hænger ikke sammen for os. Bevares, jeg får heller ikke løn, hvis jeg ikke går på arbejde, men når jeg lægger tøj sammen, har det intet med penge at gøre. Vil de gerne spare sammen til whatever, må de hjertens gerne få store opgaver – vinduespudsning, bed-rydning, kældersortering. Men for dag-til-dag-ting får de ikke en klejne – det gør jeg jo heller ikke 😀

  • Reply
    Pernille
    15. august 2019 at 18:32

    Her hjemme får man ikke lommepenge men vi forventer de hjælper til og så er det lige meget om man er 2 eller 8 år. Opgaverne er jo selvfølgelig bare sat efter deres alder. Vi tog snakken og blev hurtigt enige om at hvis de skulle ha lommepenge for almene gøremål så skulle jeg også og det blev en underskuds forretning for dem😂😂😂 Så de får penge hvis der er noget de virkelig brænder for at købe og ellers har de deres konti hvor de har penge fra fødselsdage osv

  • Reply
    Vickie
    15. august 2019 at 19:32

    Vi har en søn på 5 – næsten 6. Han har det sidste års tid tjent 10,- om ugen for at dække bord hver dag. Grunden til han får lommepenge er for at kære at spare op. Til gengæld vil civile have at han ønsket sig penge til jul og fødselsdag, men det er en helt anden snak. Andre pligter som ikke giver lommepenge, men som skal gøres alligevel er at bære ud efter sig selv når vi har spist. De fleste dage hjælper han også med at bære de øvrige ting ud af bordet. Hver dag skal han tømme sin madkasse/drikkedunk når han kommer hjem og lægge sit tøj i vasketøjskurven. Indimellem går han ud med skrald eller hjælper med at tømme opvaskemaskinen. Så kan han tjene ekstra penge på at hjælpe med havearbejde. Det fungerer rigtig godt for os og vi synes han både lære at deltage i daglige pligter som familie samt at spare op til ting han ønsker sig og at man ikke kan købe noget, når man ingen penge har.

  • Reply
    Lisbet Eldrup Mortensen
    15. august 2019 at 19:41

    Hej.
    Jeg er af den overbevisning, at familielivet er en hold-ting. Men det er klart, at børns pligter skal afstemmes efter alder. Vores store dreng har nogle faste pligter (f.eks. pakke taske, tage ud af bordet, rydde op på værelset mm.) – og derudover skal han + lillebro selvfølgelig hjælpe, hvis der er brug for et par ekstra hænder i hverdagen. Derudover får han lommepenge (et beskeden beløb) hver uge. Grunden til, at vi ikke belønner hver enkelt ting han gør, det er, at det er vigtigt, at han ikke ser alt som en potentiel forhandling a la “hvad får jeg for det”.
    Jeg læste faktisk et sted, at Lola Jensen sagde noget i samme retning. Så da jeg har meget fidus til hende, så følte jeg, at vi var på rette vej.
    Dog skal det tilføjes, at hvis der er større opgaver, som ikke er normale børne-opgaver, så kan vi godt finde på at sige, “Hvis du hjælper med det her, så kan du tjene 5kr”. Men det er fuldstændig uafhængigt af normale pligter, almindelig hjælpsomhed og lommepenge.

  • Reply
    Tina
    15. august 2019 at 19:42

    Børn elsker at blive belønnet, så har de noget at stræbe efter. Ligesom vi voksne gerne vil gå efter et godt job med en højere løn 🙂
    I vores hjem var der en stor liste med opgaver som gav forskellige små beløb, så skrev vi os på og delte opgaverne og de småpenge hver opgave gav og fik det udbetalt som lommepenge en gang i ugen.
    Vi begyndte med lommepenge ved skolestart.
    Bliver spændende hvad I kommer frem til hos jer 🙂

  • Reply
    Lisbet Eldrup Mortensen
    15. august 2019 at 19:44

    I øvrigt vil jeg lige tilføje, at jeg synes, at det er yderst relevant, at børn i skolealderen har nogle penge, så de kan lære at forholde sig til forskellige beløb, det at spare op, og at have en (forhåbentlig) fornuftig omgang med penge i fremtiden. Og dette synes jeg er uafhængigt af “børnearbejde”:-)

  • Reply
    Heidi
    15. august 2019 at 19:51

    Her har vi sådan lidt af begge ting…
    Jeg er ikke modstander af at give lommepenge, jeg synes blot også at man godt må gøre lidt for det. Sååå vi har pligter man skal gøre så som at dække bord, hjælpe med maden osv. og så har vi en liste med forskellige andre ting, som man kan score lidt ekstra penge ved som fx at sætte en vask over eller at lægge sokker sammen eller gå en tur med hunden. Nogle af tingene giver en krone og andre kan give en tier; afhængigt af hvad det er. Så kan børnene (8 og 13 år) selv vurdere, om de vil tjene lidt ekstra.
    Jeg synes ikke at alt skal handle om penge, og jeg kan da også godt bede børnene om at gøre noget, uden at de får noget for det, og det bliver der ikke brokket over.
    Pøj pøj med det 😃

  • Reply
    Anne
    15. august 2019 at 20:05

    Her hjemme får man ikke lommepenge men vi forventer de hjælper til og så er det lige meget om man er 13 eller 16. Opgaverne deles. Er heller ikke selv vokset op med lommepenge og mine børn har haft små fritidsjobs fra de var 12 så de har en god forståelse for penge. Udover det, får de selfølgelig penge hvis der er noget de virkelig brænder for at købe og ellers har de deres konti hvor de har penge fra fødselsdage og fritidsjobs.

  • Reply
    Vicki
    15. august 2019 at 20:11

    Vores datter er godt nok kun 4 år, men vi giver sådan lidt løst og fast lommepenge – f.eks. hjælper hun med at sortere vasketøj, I ved, sort, hvid og farvet og kommer det i vaskemaskinen, hun vil endda gerne starte den, ligesom hun rigtig gerne vil lige have, altså trække døde blomster og ukrudt op – sådanne ting giver vi hende nogle mønter for og det tror jeg vi bliver ved med, men der kommer aldrig til at være lommepenge her fordi man tager sin tallerken med væk fra bordet eller smider vasketøj i vasketøjskurven.

  • Reply
    Cathrine
    15. august 2019 at 20:26

    Mine piger er 7 og 5 år. Vores ældste på 7 år efterspørger selv pligter og lommepenge. Men udfordringen er hun vil lave de pligter, hun selv syntes er sjove. Fx at gøre tallerkner beskidte og så vaske op…. Hun roder ekstremt på sit værelse, vi syntes naturligvis at hun bør starte med at rydde op, for at få lommepenge. Hun er netop startet i 1. klasse, hvor hun har noget modstand imod lektier, alene fordi hun ikke gider. Så vi har aftalt, at NU er det på tide hun får nogle pligter, og forstår at man ikke kun kan gøre de ting, man syntes er sjove og springe over på resten.
    Selve lommepenge delen er jeg i tvivl om. Jeg tror vi ender på et beløb om ugen, hvor vilkåret bliver hun skal hjælpe med de pligter, vi bedre hende om. Selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. Jeg orker ikke at have børn, der hver gang de bliver bedt om at gøre noget, så skal have noget for det!
    Min kollegas børn ( 10 og 13 år) får 400 kr om måneden i lommepenge, men halvdelen skal sættes på en opsparing til større ting. Den ordning indfører jeg også, når vores børn er store nok.

  • Reply
    Inni
    15. august 2019 at 20:38

    Vores knægt på 9 har altid skullet hjælpe med at dække og rydde bord til aftensmad og selv tage sin tallerken ud. Siden forsøgte vi med, at han skulle fodre kattene, men det blev nogle meget sultne missere, hvis jeg ikke mindede ham om det, så nu hænger han på opvaskemaskinen og skraldespanden. Uafhængigt af det har vi prøvet med lommepenge, men vi (de voksne) glemte at betale. *rødme* Men vi prøver nok snart igen med et ugentligt beløb – ikke for at hjælpe, men for at give ham sin egen økonomi. For nej, man skal ikke have penge for at hjælpe til i familien. Men han får af og til 20 kr i timen for at hjælpe sin far i værkstedet eller lignende større opgaver.

  • Reply
    Susanne Lykke
    15. august 2019 at 20:50

    Hej! 😀
    Da mine børn var små tjente de lommepenge på det skema du nævner med små pligter i hjemmet. Gå tur med hunden, tømme opvasker osv. Nu tjener de penge i “rigtige” firmaer og nu er der en mere voksen arbejdsfordeling over pligterne. F.eks. laver jeg mad, et barn tømmer opvaskeren, en fylder den og en vasker køkkenbord osv. af. Det er ikke mit indtryk at deres tjente lommepenge har haft dårlig indflydelse på deres arbejdsmoral. Men om løsningen pengeforæring af mor og far – men pligter skal bare gøres, eller penge for pligter og ingenting foræret er bedst, kommer an på situationen i hjemmet. Måske man skal se på sit barn og bedømme, om det f.eks er et kræve-barn samtidig med at det ikke gider lave noget, så er den ene løsning med lommepenge for pligter måske at foretrække i opdragelsen frem for hvis det er et super flinkt barn, der elsker at hjælpe til og gerne gør det.

  • Reply
    Stine
    15. august 2019 at 20:55

    Hos os er pligter noget man har fordi vi hjælpes ad i familien.

    Lommepenge er noget man kan få for at lære om økonomi. Jeg hørte om en metode med penge i tre glas. Pengene skal deles mellem: 1:brug nu (uden mor og far må mene plastiskdimsen er unyttig) 2: spar op 3: til at give til andre enten velgørenhed eller gaver.

    Der kan jeg godt lide. Altså det med at pligter og penge er adskilt. Bogerløn er helt okay hos os.

  • Reply
    V
    15. august 2019 at 23:37

    Før i tiden fik mine bonus piger på nu 8 og 14 50kr i ugen lommepenge for faste pligter, (7/7 ordning) de udsatte altid pligter og gjorde det sjældent. Nu er der belønningssystem hvor mindste får 2kr for hhv at gå med skraldespand og og tørre bord af efter behov efter aftensmad. Derudover kan hun tjene 5 kr for at støvsuge underetagen eller hjælpe med mad. Store får 5 kr for at tømme opvasker og gå mindst 10 minutter med hunden. Nu ved de at hvis de ikke hjælper når vi beder om det eller i det mindste laver en aftale, tjener de ikke pengene. Så regner vi sammen ud hvor meget de har tjent. Man skal bare lige over den der “får jeg penge for hver eneste ting jeg hjælper med??!” Og nej. De var selv med til at bestemme hvilke pligter de skulle hjælpe med. De kan også tjene 5 kr på at rydde op på værelset og støvsuge i weekenden inden de tager hjem til mor.

  • Reply
    Anette
    16. august 2019 at 4:48

    Vi gav et fast beløb om måneden i lommepenge og så var der et par faste ugentlige pligter.. det fungere fint indtil sønnike blev teenager 😉

  • Reply
    Caroline
    16. august 2019 at 9:06

    Vi prøver at lave en balance mellem det, der er “vi hjælper hinanden” og det, der er ekstra. Min søn får f.eks. ikke penge for at hjælpe med at dække bord og tage ud af bordet (han er 6 år), men han får en femmer for at hjælpe med at vande blomster og sortere vasketøj. Senere må vi nok lave en mere klar opdeling, men det er en start.

  • Reply
    Jane
    16. august 2019 at 9:24

    Hej Lillemor
    Tak for en skøn blog og for at bringe et godt emne op.
    Vores to ældste på hhv 6 og 8 får ikke lommepenge for at hjælpe til med at tømme opvaskeren, dække bord, lave mad, smøre madpakke mv. Men ved ekstra opgaver som fx hjælp til at klippe hæk, vaske mors cykel, stable brænde osv så aflønner vi dem ud fra deres indsats.

  • Reply
    Charlotte Eskesen
    16. august 2019 at 11:27

    NEJ. Man for lommepenge fordi man er en del af familien. Og man hjælper til af samme grund. Ikke noget for noget😊

  • Reply
    Lotte
    16. august 2019 at 16:49

    Småting som tømme opvaskemaskine, maddage, hjælpe med madpakker og fælles rengøring af huset er pligter vi er fælles om fordi vi er familie. Lommepenge får man så man kan spare op, købe ting etc. Det er to adskilte ting. Vil man tjene penge kan det være ved at vaske bil, gøre rent i køkkenskabe og andre større ting. Børnene er 9 og 11 år og har hver to maddage om ugen inkl. madpakker + 3 dage hvor de tømmer opvaskemaskine. Derudover fælles rengøring 1xugl. De er begge virkelig gode til både rengøring og madlavning efterhånden. Det er fedt 👍🏼

  • Reply
    Ida
    16. august 2019 at 16:56

    I min familie har vi fire børn aldrig fået lommepenge for at hjælpe til i huset! Det var en fast del af at være en del af familien og uden et skema hvor “ud med skraldet” belønnes med 5kr. Til gengæld har vi fået 100/150 kr om måneden i lommepenge fra vi var omkring 12. Det var vigtigt for mine forældre at lommepengene ikke var en betaling for at hjælpe, men derimod et lille beløb, som hjalp os til at lære, at penge ikke hænger på træerne, men at man kan spare op hvis der er noget man virkelig ønsker sig.
    100/150 kr om måneden lyder ikke af meget, og dem kommer man altså heller ikke langt for i dagens Danmark, men det var helt bevidst. Mine forældre gjorde et stort nummer ud af at de gerne betalte alt det vi havde brug for, og at de hellere ville give os en fin bluse en gang i mellem, end mange lommepenge tit og tæt.
    Jeg synes det er et svært emne, men jeg er MEGET enig med dig i, at lommepenge ikke skal være “løn” for at deltage i det huslige.

Skriv et svar til Susanne Lykke Anuller svar