Ærlig snak

Ny blog og (næsten) nyt navn

Nogle af jer har måske allerede lagt mærke til det. Min blog har nemlig fået et lidt andet udseende. Det skyldes, at jeg efter fem år hos bloggernetværket Bloggers Delight har valgt at søge nye veje. Så 1. december rykkede jeg over til Buzzanova, der ligeledes er et bloggernetværk. Jeg valgte Buzzanova først og fremmest fordi de huserer en god bunke pisse dygtige bloggere. Efter at have holdt to møder med folkene bag Buzzanova, var jeg slet ikke i tvivl om, at det er dér, Lillemor fremadrettet skal slå sine (blogger-) folder. What’s in it for you? Ingen reklamer der generer øjnene, når I klikker ind på bloggen. Bloggers Delight har givet mig mange gode sociale arrangementer og ikke mindst en venindeflok for livet (shout-out til Dillerbanden), men jeg har en overordentlig god fornemmelse i maven over at have hevet teltpælene op.

Og så bare lige en lille sjov anekdote. For fem år siden, da jeg startede min blog op, søgte jeg på navnet lillemor.dk. Men det var optaget! Desværre. Så det blev til lillemorblog.dk. Jeg har dog løbende holdt øje med lillemor.dk. Men der har aldrig været noget på sitet! For nyligt lykkedes det mig dog at opsøge ejeren. Jeg skrev en venlig mail og spurgte, om vedkommende mon kunne overtales til at overdrage domænet til mig. Det pudsige er, at jeg fik en venlig mail retur… meeen også et reelt spørgsmål og krav om at få at vide, hvad min holdning er til børnevaccinationsprogrammet og palæo/stenalderkost. Jeg blev ærligt lidt mundlam ha ha! For hvad svarer man lige til et sådan spørgsmål? Og hvad er det korrekte svar? Jeg kender jo ikke vedkommendes synspunkt. Men jeg tog chancen og svarede følgende:

Jeg fodrer mine børn med sukker og E-numre på daglig basis… og stikker dem en whiskey inden de skal sove. Så sover de bare bedre!

Med et trylleslag var lillemor.dk mit. (Det var åbenbart det korrekte svar?) Nu hedder jeg officielt Lillemor og kan smide “blog” væk. Så nu slipper I for at taste “lillemorblog” hver gang. Skulle uheldet dog være ude, bliver I automatisk ført over til lillemor.dk.

Hvis I vil læse mit aller aller ALLER første indlæg, så kan I klikke lige HER.

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply
    Anne
    7. december 2019 at 18:34

    Og jeg troede det var mig der – efter alle de år – huskede navnet helt forkert ??

Skriv et svar til Anne Anuller svar