Ærlig snak Dilemma Gode råd Jordemoder-ting

“Jeg ved ikke, om jeg tør at blive enlig mor?”

Det er efterhånden en del år siden, at jeg lavede en stribe indlæg med “dilemmaer”. Dilemmaer indsendt af læsere, vel at mærke. Der var f.eks. et dilemma omhandlende Hvordan man slår op med en veninde og Skal man begrave gamle stridsøkser? Eller lade dem leve? Jeg ELSKER, når jer læsere kommer med gode råd, til de der skriver til mig. For er der nogle, jeg stoler på, kan komme med gode og velargumenterede råd, så er det da verdens bedste følgere – jer der læser med her hos mig 🙂 Der ud over synes jeg at det er pisse sejt, at nogle åbner op og rækker ud.

Jeg fik for nyligt denne besked i min indbakke på Instagram. Jeg bliver nok spurgt både fordi jeg er jordemoder, men også fordi jeg jo af og til har den her lille “Dilemma-brevkasse”. Så hey…hvis nogle af jer også grubler over et eller andet, som I trænger til en vinkel på, så skriv skriv skriv! Jeg har en masse virtuelle veninder, som jeg er sikker på, gerne vil hjælpe. Skriv enten til mig via min Facebook profil, min Instagram profil eller pr. mail: lillemorblog@gmail.com.

Nå, men MIT svar på spørgsmålet er ganske enkelt: GØR DET! Jeg tror vitterligt på, at man ikke fortryder de børn man får, men tværtimod fortryder de børn man IKKE får. Min gamle veninde Linnea fortalte faktisk om valget om at blive enlig mor med donorsæd i DETTE indlæg. Hun sagde: “En man kan man altid finde. Men børn kan man ikke altid få”. Som jordemoder har jeg mødt MASSER af kvinder, der har valgt at få barn med donorsæd.

Tanken om ikke at være “god” nok, tror jeg fylder hos alle. Da jeg selv stod med min første nyfødte, tænkte jeg: “Hvornår opdager de, at jeg ikke kan finde ud af at være mor?”. Man finder ud af, at man ikke kan gøre moderskab op i mærketøj og rangler lavet af sibirisk økologisk bambus. Den vigtigste materielle ting man kan give sit barn er sit hjerte.

Nå, det var mine inputs! Nu håber jeg, at mine læsere kan give en ordentlig omgang gode råd! Mange vil nok være at finde på min instagramprofil også. Så hold øje med den! @lillemorblog.

You Might Also Like

24 Kommentarer

  • Reply
    Bolette
    12. december 2019 at 20:06

    Jeg vil gerne komme med input, jeg er 31, single og gravid med donorbarn..
    Jeg havde rigtig mange overvejelser da jeg først tænkte over det, jeg har heldigvis en smule familie, men pludselig ændrede det sig.. Min bror døde en sommerdag i 2018, min farmor en måned efter og med et havde jeg sagt farvel til 3 familie medlemmer på det ene års første 7 måneder – Det gjorde udslaget!
    Hvis jeg skulle have en familie, så skulle jeg selv i gang, jeg er sikker på at min kærlighed rækker langt nok til at få et barn alene, jeg er dog ikke total ignorant og ved at det til tider kan og vil blive skide hårdt, men de dårlige tider er jeg sikker på bliver opvejet af de gode, det første tandløse smil, når han siger mor (Og det ændrer sig nok når han siger det 1034 gang på en dag) og når jeg ser succes i hans liv..
    Det eneste jeg kan sige er; Gør det, det er de færreste der fortryder at få et barn, der er mange mange flere der fortryder ikke at få det gjort i tide..

    Noget andet er, familie er ikke kun den man er født ind i, men den man selv vælger – Venner kan være en god hjælp i den situation..

    Jeg ved godt jeg ikke står helt samme sted som hun gør, men håber alligevel at det kan hjælpe lidt..

    Med venlig hilsen Bolette

    PS. Drik du bare rødvinen selv 😁

  • Reply
    Tina
    12. december 2019 at 20:11

    Jeg har ingen erfaring omkring emnet, men hvis hun gerne vil være anonym, kan det være du skal fjerne hendes billede.
    Jeg håber hun får en masse gode brugbare svar.

    • Reply
      Sarah Højen
      12. december 2019 at 20:38

      Jeg er 37 og enlig mor til et donorbarn og min dreng bliver 1 år her d.28. Jeg har ikke fortrudt et sekund. Mine forældre bor i Sønderjylland og jeg i Aarhus, jeg har venner i nærheden, men de har familier og mange andre ting der gør, at jeg ikke altid har vildt meget hjælp. Jeg er usikker af helvede til, har snakket med min læge flere gange, end jeg nogensinde har troet, jeg er konstant træt, mit hjem ligner for det meste lort og det samme gør jeg. Jeg er kommunalt ansat og tjener virkelig ikke alverden. Men man kan simpelthen finde så mange fine gode ting brugt og det er ikke de materielle ting, der er de vigtige. Donorbarn og solomor var bestemt ikke mit første valg og det er skide hårdt, men jeg elsker min dreng og jeg ved, at det er mit livs bedste valg. Og jeg har endda købt sæd, så jeg forhåbentlig kan få en helsøskende til ham. Så mit bedste råd? Gør det!!

    • Reply
      Lillemor
      12. december 2019 at 20:59

      Touché 😅 Det er fjernet. Tak!!

      • Reply
        C. KROGSGAARD
        12. december 2019 at 22:26

        Hejsa. Det er stadig synligt når man kigger med via Bloglovin’
        Først når man klikker ind via “view original post” er der en klat over hendes billede.

  • Reply
    Gry
    12. december 2019 at 20:32

    Altså i forhold til materielle ting: fuck it, det er slet slet ikke det det kommer an på, desuden kan ALT idag findes brugt og fint og billigt, hvis det endelig skal være.
    Mht netværk: jeg synes det er SÅ relevant at du tænker de tanker, for det betyder noget. Det er jo noget du kan arbejde på, man kan altid møde nye mennesker og en mødregrupper er jo som regel et helt nyt netværk i sig selv.
    Ang din mor….altså det kan godt være det lyder helt hen i vejret, men jeg tror at jeg ville blive besøgsven for ældre hvis det var mig der manglede en “bedsteforældre”, de giver så meget på så mange måder.
    Og til sidst vil jeg bare sige GØR DET, GØR DET, GØR DET ❤️

  • Reply
    GRY
    12. december 2019 at 20:38

    Nå ja, og P. S. Nu indvier jeg dig lige i den helt store mor-hemmelighed shhh: der er sgu ingen af os, der i virkeligheden ved, hvad vi laver. Der er intet der kan forberede en på at blive mor. Intet. Vi er alle, uanset om vi har arbejdet med børn i 10 år, fuldstændig rå nybegyndere når vi får et barn. Vi laver alle 1000 fejl, men ved du hvad? Det er okay. Børn har slet ikke godt af “perfekt”, de har godt af nærvær og kærlighed, og tårer og vrede og fjolleri og alle de følelser der findes i verden. Det man gør er, at man siger undskyld og så lærer man noget. Hver eneste dag. For børn er det bedste og det mest ægte spejl der findes, og det er i virkeligheden dem der lærer os ting og ikke omvendt. (Jeg har en på 10 og en på 7 og de er pisse hamrende irriterende og det bedste i mit liv 😉)

    • Reply
      Maria
      13. december 2019 at 10:00

      Mange mennesker med søskende har heller ikke mulighed for at trække på dét netværk. Vi har en søn på snart 6 år (mor, far og barn – så jeg skal skynde mig at sige at jeg INGEN erfaring har med hverken donorbarn eller at være alene med et barn) og kan ikke/trækker ikke på søskendenetværket. Vi har bedsteforældre, som har været en gigantisk hjælp. MEN vi har også nogle naboer, som er gået rent ind i vores hjerter og de agerer ligesom et ekstra bedsteforældrepar. Så man kan sagtens søge nye netværk, også i mødregrupper. Og netværket opstår løbende gennem vuggestuen, børnehaven og skolen og pludselig ser du dig selv med en ny BFF i form af andre børns forældre.
      Men det bliver da med garanti pisse hårdt, men det er det for ALLE. Men man fortryder aldrig sine børn.
      Børn er ligeglade med materielle goder, hvis de har tøj på kroppen, mad i maven og masser af kærlighed, så behøver de ikke mere! Du må ikke holde dig tilbage hvis du ønsker det inderligt.
      Jeg var førstegangsfødende som 28-årig og da vi 2,5 år senere forsøgte os med en nr. 2 var svaret “du kan ikke få børn, det er et mirakel at du har fået nr. 1.” Så mærk efter og følg dit hjerte, det er den bedste rettesnor. ♥️

  • Reply
    Trine
    12. december 2019 at 20:44

    Jeg har tvillinger på 5 måneder, de er donor børn.. jeg har IKKE fortrudt den beslutning en eneste gang.. så mit råd er, hvis du brændende ønsker et barn så gør det❤️

  • Reply
    Lea
    12. december 2019 at 20:47

    Gør det!
    Jeg tror helt ærligt, at hun vil fortryde det, hvis ikke hun gør det.
    Man fortryder ikke de børn man får, de er den største glæde. Ja, det er også fucking hårdt, men åhh hvor jeg synes alle der ønsker sig børn, fortjener at få dem.
    Netværk skal nok komme. Jeg havde ikke mange mor-veninder før jeg fik børn, og vupti som kom der mødregruppe, mødre i vuggestue og børnehave og det er bare super rart 😊
    Desuden så skulle hun måske undersøge om der er mulighed for en reserve-bedste i området? Det kunne være godt for både hende og barnet.
    OG! Så skal hun huske, at livet ikke er slut endnu. Det kan jo være hun møder en mand om et par år og så får en helt anden hverdag. Kom igang, tingene skal nok gå.

  • Reply
    Også anonym.
    12. december 2019 at 20:50

    Materielle ting er IKKE det, der egentlig betyder noget i det lange løb. Ja, mange ting kan fås brugt og så kan man tænke over hvor nødvendigt hele det materielle ræs er.

    Min umiddelbare tanke er også på dit netværk. Hvad har du udover din mor? Gode veninder, en moster, kusine lign. der kunne træde til, hvis du nu skulle stå i en situation, hvor du fik brug for hjælp.
    Samtidig så kan jeg ikke lade være med at tænke på om der ligger mere bag din kommentar om ensomhed. For et barn hjælper ikke på dette, slet ikke når man er alene om det, jeg vil næsten sige tværtimod. Man er “fanget” derhjemme, hver aften og kan ikke få spontane indfald (ikke i samme grad, i hvert fald).
    Når det så er sagt. Så har du gjort dig gode tanker om at blive mor, om det rent praktisk kan lade sig gøre, og hvad det indebærer og jeg er sikker på at barnet vil blive elsket.

    Håber du kan bruge mit svar til noget. 🙂

    • Reply
      Også anonym.
      12. december 2019 at 20:52

      Ps. Og jeg mener intet negativt om at være “fanget” derhjemme, jeg elsker det nemlig selv 😂 Og jeg er mor enlig til to piger på 12 og 7 år.

  • Reply
    Henriette
    12. december 2019 at 21:19

    Man fortryder kun de børn man ikke får 😊 Jeg synes altså også der skal sendes en tanke mod at adoptere. Der er så mange skønne børn som savner kærlighed ❤

  • Reply
    M
    12. december 2019 at 21:53

    Enig med Gry! Gør det! Det løser sig. Ræk ud og jeg er sikker på at der er folk derude der vil hjælpe. Jeg selv blev alene med min datter da hun var 6 mdr. faderen eksisterer og tager mere og mere ansvar, men tidligere stod jeg meget alene med alt. Jo, man kan godt opleve ensomhed, men den har en helt anden form, når man har et (lille) barn i sit liv. Held og lykke med det hele. M

  • Reply
    Karin Jørgensen
    12. december 2019 at 21:55

    Fedt du rækker ud👌
    Min datters klasse kammeret er sæd doner barn. Hun har pleje bedsteforældre vær anden weekend igennem rødekors.
    Er sikker på der er massere muligheder der ude. Pøj pøj med din beslutning❤️

  • Reply
    AHedvigLH
    12. december 2019 at 23:20

    Jeg valgte at få barn alene, og har ikke fortrudt et sekund. Han bliver et år imorgen ❤️
    Pyt med de materielle ting – barnet har brug for dig, resten kan undværes.
    Netværk er rart, men heller ikke altafgørende. Jo, det kan godt blive lidt ensomt til tider, men det har jeg også hørt gifte mødre på barsel sige. Min oplevelse er, at venner, mødregruppe, naboer m.fl. er rigtig søde til at række ud og tilbyde sig. Bedre end jeg er til at tage imod 😉
    Tænk dig selv 10 år frem – hvilken beslutning vil du fortryde?

  • Reply
    Camilla K
    12. december 2019 at 23:33

    Kære kvinde!
    Og kære kommende mor!
    Hvis du rigtig gerne vil være mor, så skal du selvfølgelig være mor! Det er meget kliché at sige at man ikke fortryder de børn man får, men kun dem som man ikke får…men det er helt sikkert noget om snakken!
    Jeg kan godt forstå, at det må være en svær beslutning, hvis du ikke er sikker på at have nogen omkring dig som kan hjælpe. Men inden du får set dig om, så findes disse mennesker i dit netværk. Mødregruppe, vuggestue og børnehave, skole og fritidsaktiviteter, når dit barn bliver større… Du får en masse nye bekendtskaber helt automatisk. Det skal nok gå fint. Alt løser sig!
    Som i ovenstående kommentarer, har dit barn allermest brug for dit nærvær og din kærlighed. Alt andet er detaljer.
    Jeg ønsker dig alt det bedste!

  • Reply
    Tina
    13. december 2019 at 0:15

    Jeg kommer fra et område med stærke kvinder og en borgmester, nu minister som får barn med en doner.
    Gør det, tænk på hvad du inderst inde vil og gå efter det.
    Du skal nok klare det alene.
    Der er findes reservefamilie og jeg om min unge datter vil gerne være der for dig hvis du har brug for det.
    Spring ud i det og nyd det
    Mange glædelige jule til jer 🙂

  • Reply
    Gitte
    13. december 2019 at 6:50

    Kære kommende Mor

    Når barnet først er kommet til verden, vil dit netværk dukke op. Mødregruppe, vuggestue forældre, børnehave forældre, skole forældre. Der er masser af voksne der gerne vil lege med dig.
    Jeg stod som 20 årig med min nyfødte søn i armene! Havde nærmest lige smidt studenterhuen. Jeg anede intet, havde intet, men min søn har på magisk vis klaret sig fænomenalt alligevel. I dag er han 16.
    Jeg kunne ikke købe alle de dyre ting til ham jeg gerne ville da han var baby. Min mor byttede en pose kartofler og en bakke æg for en barnevogn til mig og min søn.
    Alt tøjet blev købt i genbrug, og det eneste løftede øjenbryn jeg fik, var i forhold til min egen alder.

    Så kæreste dig. Lad være med at overtænk det. Som alle de andre skriver. Du fortryder kun det barn du ikke fik.

  • Reply
    Tina b
    13. december 2019 at 7:18

    Prøv at læse bloggen http://www.blogsbjerg.com om Linda der er alenemor til to donorbørn. Klog dame og du kan finde mange indlæg om hendes overvejelser før og erfaringer med processen.

  • Reply
    Karina
    13. december 2019 at 10:48

    Min søster har også donorbarn og it råd er også bare GØR DET. Pyt med materielle gode, du lærer dit bedst hvad der er vigtigt i livet hen ad vejen. bare gør det, alt andet skal du nok klare. held og lykke med det hele….

  • Reply
    Camilla
    13. december 2019 at 10:52

    Ligegyldig hvor tæt og godt et forhold man er i kan det gå stykker på den ene eller den anden måde. Ingen garantier. Og så står man pludselig alene med børn der er i krise etc etc etc, og skal finde sin omgangskreds og nye vaner og alt muligt.
    Selvfølglig vil de fleste helst starte familie op sammen med nogen, i det billede vi er vokset op med skulle være det “rigtige”. Men at starte familie op alene er mindst lige så rigtigt, plus at du allerede nu ved hvad du kan gøre dig af overvejelser i forhold til at være alene. Aflastning, kontakt med andre, inspirationer til opdragelse, alt muligt.. Hvem kan hjælpe hvis graviditeten skulle være hård, hvem skal med til fødslen, allier dig med gode venner..der er tid til at tænke det hele igennem, men med fokus på løsninger. For selvfølglig skal du da have et barn hvis det er det du har lyst til!! Tænk 10 år frem, hvis du ikke gør det?
    Den tanke er svær at slippe… Og nem at fortryde. Men får du et barn, som de andre siger det, vil du jo aldrig kigge på dit barn og fortryde du fik det. Go for it!!!

  • Reply
    Carina
    13. december 2019 at 10:53

    Mit svar er begrundet af at jeg også er enebarn og har haft meget svært ved at få min søn som jeg elsker og har gjord en kæmpe insats for at prøve at få en mere og det har jeg måtte se i øjne nok ikke kommer til at ske, men tag og få det/de børn du kan få du kommer ikke til at fortryde det, det mirakel det er at blive mor er fantastisk.

  • Reply
    Mette Heisel
    15. december 2019 at 18:43

    Mit svar er også GØR DET
    Jeg er 34 år og for 7 uger siden blev jeg mor til min helt perfekte søn som er et donerbarn..
    jeg har heller ikk den store familie er selv enebarn så har kun mine forældre og nogle få veninder til at hjælpe mig men veninderne har også selv deres familier at tage sig af..
    men jeg elsker at være blevet mor det er et kæmpe ønske for mig og kunne ikk forestille mig et liv uden børn og efter som jeg har brugt de sidste 10år på at finde manden i mit liv uden held måtte jeg gøre det selv..
    jeg har aldrig fortrudt det selvom det kan være mega hårdt at stå med alt selv og nej jeg får sjældent varm aftensmad eller bare aftensmad før kl 20 men det er det hele værd og husk alt er kun en fase❤️
    Jeg elsker min søn over alt på jorden og selvom jeg kun har haft ham i 7 uger kunne jeg ikk forestille mig et liv uden ham💙

Svar