Ærlig snak Gode råd Life of a mom

Mere af den her Slags, TAK!

Sidste uge tog Lillefar, Kummefryseren, Mandlen og jeg selv i sommerhus med to andre småbørnsfamilier. Vi har faktisk aldrig rejst med dem før, så når man pludselig bor under samme tag og deler både køleskab og lokumspapir (og vin!), så bliver man altså rystet temmelig godt sammen! Vejrguderne var selvfølgelig nogle røvhuller, så det var ikke meget tid, vi kunne spendere udenfor. Men vi havde (selvfølgelig) købt rigeligt med vin og sørget for et sommerhus med swimmingpool og Marabou med Daim ad libitum. Forstår overhovedet ikke, hvordan jeg kan have taget 3 kg på. Så mærkeligt!

Men både voksne og børn var glade. Mine bukser knap så glade. Vi skiftedes til at have ”bademester”-rollen og røvhyggede os. Det kan altså virkelig anbefales at kaste sig ud i den slags projekter! Jeg elsker, at det er helt naturligt, at jeg en aften var længe oppe med de to andre familiefædre, hvor vi snakkede og drak whiskey.

Jeg elsker, at vi kunne fylde swimmingpoolen op med balloner, hænge konfetti på væggene og klaske saltstænger og baconchips på bordet, så alle seks børn kunne have en poolfest! Og jeg elsker, at Kummefryseren og Mandlen vil huske den her tur altid. Det er minder direkte i banken! Og nå ja, så elsker jeg, at der var boblebad, som jeg kunne hoppe i, mens nogle andre voksne passede børnene 😜🍸.

På søndag har jeg planer om at udgive endnu et svigermor indlæg. I kan læse de resterende lige HER 😜

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

1 kommentar

  • Reply
    Tania
    18. februar 2020 at 22:29

    Lyder som en skøn familieferie. Meget underholdende beskrivelse😄Glæder mig til næste omgang Svigermor indlæg.

Svar