Da de første beskeder om “nedlukning af Danmark” tikkede ind fra chefen af Danmark, tænkte jeg, at det garantrisset ville påvirke mange af de danske gravide par. Fødselsforberedelse der bliver aflyst, konsultationer og scanninger der bliver udsat på ubestemt tid osv. Derfor tænkte jeg, at jeg som et mildt plaster på såret, kan give lidt virtuel fødselsforberedelse her på bloggen og på min Instagram profil (@lillemorblog).
Jeg ved, at der sikkert er mange spørgsmål, og I er velkommen til at spørge løs i kommentarfeltet. Så ser jeg, om jeg kan samle det sammen til nogle svar her eller på Instagram!
Noget af det der fylder hos mange gravide er spørgsmålet om smertelindring. Når man sidder og kværner sin fjerde McFlurry med Daim en random aften, når man er 38 uger henne (…eller var det bare mig?) gør man sig sikkert mange tanker, om det smertelindring man absolut SKAL have (eller IKKE skal have) under fødslen.
Jeg har mødt mange kvinder, der er trådt ind over dørtærsklen til fødegangen og med et smil har sagt: “Jeg tror, jeg har veer…de kommer ca. hver halve time. Altså måske. Men jeg vil gerne have en epiduralblokade!”. Jeg har OGSÅ mødt kvinder, der kommer kravlende ind på fødegangen med deres mænd krøllet under armen, som var det en scene fra Exorcisten, og som siger: “Jeg skal IKKEEEE have NOGET smertelindring. Så har jeg jo ikke født naturligt!”. Min pointe er egentlig, at det er fint at have gjort sig nogle tanker om smertelindring, MEN man skal altså – så vidt muligt – lade være med at tro, at der kun er én vej frem. Dét der er godt for jeres veninder, er ikke nødvendigvis det eneste rigtige for jer. Så det er GODT at have forberedt sig på, hvad der er af smertelindring, men MIN (fuldstændig subjektive jordemoder-) holdning er, at I skal lade tiden og situationen råde. Steriltvandspapler kan ende med at gøre tricket for en kvinde, selvom hendes primære ønske til en start var en epiduralblokade. Just sayin’.
Det råd jeg altid kommer med er følgende: Start i den blide ende og arbejd jer frem. Jeg har set mange kvinder blive overrasket over, hvilke mirakler en varmepude og massage kan gøre. Så her har I en liste over det ikke-medicinske smertelindring, man kan gøre brug af. Så vil jeg en af de næstkommende dage komme ind på det medicinske. Så stay tuned! OBS! Vær opmærksom på, at det ikke er alle steder, der fx tilbyder lattergas og/eller TENS. Forhør jer på jeres fødested!
Here it goes! Ikke-medicinsk smertelindring til fødslen:
MASSAGE: Desværre ret undervurderet for mange. Men skidtet virker for langt de fleste! Ved at trykke (blidt eller hårdt) eller ae fx på lænden, udløses kroppens egne endorfiner – kroppens eget smertestillende middel. Kender I dét, hvor man nogle gange knalder storetåen ind i dørkarmen der hjemme? Det første vi rent instinktivt gør, er at gribe hårdt fat om storetåen. Eller okay, det er løgn. Vi råber først nogle skældsord efter vores mænd. Men derefter holder vi hårdt på tåen. Det gør vi, fordi det så gør mindre ondt – endorfinerne udløses! Så selvom mange synes, at det virker ret hokus-pokus agtigt, så er det altså rigtig godt at gøre brug af kroppens egne soldater.
VAND: Nogle ELSKER varmt vand som smertelindring, mens andre virkelig ikke bryder sig om det og bare gerne vil op. Men langt de fleste vil opleve, at dét at man er vægtløs og kan bevæge sig nogenlunde frit, virkelig er rart. Husk! Vandet må ikke være for varmt, da det kan overophede både mor og barn. Tjek evt. vandets temperatur med et (numse-)termometer. Det skal være ca. 37grader. Er man udstyret med en bruser, kan man også bare bruge den! Her er det også endorfinerne der får frit løb.
VARME GENERELT (FX VARMEPUDE): Når vi får varme på vores krop, slapper vores muskler af. Får vi derimod meget kulde på vores krop, spænder vi mere for også at holde varmen. Derfor er det en god idé at hooke op med en god varmepude. Man kan snildt lave én der hjemme selv! Tag et viskestykke eller en stofble og gør den våd. Vrid den og giv den to minutter i mikroovnen. Derefter lægger i det (let-)dampende klæde ind i en frysepose/tynd affaldspose (så evt. tilbagebleven væsken ikke løber ud og brænder jer). Til slut pakker I posen ind i en ny stofble (luk evt. til med et stykke tape) og placerer på lænden eller lige over kønsbenet (altså under navlen). Det er VIRKELIG vigtigt, at I tjekker, om det er for varmt. Man har en større smertetolerence, når man går i fødsel, og man skal helst ikke ende ud i nogle små-forbrændinger. Så når jeres mænd siger, at I er for røde, der hvor varmepuden sidder, så lad være med at klap ham én og lad lige varmepuden køle lidt af.
TRÆÆÆÆÆK VEJRET: Det første jeg gør, når jeg går ind på en fødestue, det er at prøve at få kvinden til at få kontrol over sin vejrtrækning. Det er alpha omega. Prøv engang at ræk jeres arm op foran jer, mens I læser dette. Og så spænd! SPÆND!!! ALT hvad I kan. SPÆÆÆÆÆND 🙂 Læg så mærke til, at I (højst sandsynligt) holder vejret, mens I spænder. Prøv så at ændre taktik: Prøv at træk vejret dybt ind gennem næsen – og hold så vejret i to sekunder – og pust langsomt ud gennem næsen, mens I slapper af i skuldre og krop. Hvordan føles det? Anderledes, ikke sandt? BEDRE! Vejrtrækning er sindssygt vigtigt under fødslen. Det kan nogle gange være svært at lære sig selv en rutine, men det er VIRKELIG vigtigt, at hjernen får en masse ilt. Ofte spænder man nemlig bare og glemmer vejrtrækningen. Det er bl.a. dét, som rigtig mange fødselsforberedelsesfirmaer tilbyder undervisning i. Forskellige, gode vejrtrækningsteknikker som er et pisse godt værktøj under fødslen.
TRYK PÅ HOFTER: Når man går i fødsel, er der mange, der føler, at deres hofter er ved at skride fra matriklen. RIGTIG mange kvinder er helt pjattede med, når man trykker bækkenet godt ind på hver hofteskål. Det er lidt svært at forklare, så jeg har lige fået Lillefar til at tegne en lille demonstration. Under min anden fødsel var det primært dette tryk (og fødekar!), jeg brugte. Og en halv Tuborg. Men det er en helt anden historie. Læs om den fødsel lige HER.
CHILIPLASTER: Man skal virkelig ikke kimse af alt det ikke-medicinske smertelindring. Rigtig mange kvinder har god gavn af fx chiliplastre. Chiliplastre indeholder stoffet Capsicum, som virker bedøvende på det område, hvor plastret sidder. Fødende kvinder har dem primært siddende lige under navlen eller svarende til lænden. MEN! KÆMPE MEN: Det må altså ikke sidde på rygsøjlen. Den primære årsag er, at en anæstesilæge ikke kan lægge en epidural (enten med det formål at smertelindre ydeligere eller til evt. akut operation), hvis plastret har siddet dér. Så klip evt. plastret midt over og placér de to stykker, så der er 10cm (-ish) ind til rygsøjlen. Chiliplastre kan købes mange forskellige steder, og min gode jordemoder- og bloggerkollega Cana sælger også nogle lige HER.
REBOZO: Rebozo betyder tørklæde og er en gammel mexicansk teknik, som vi, gennem de sidste 10 års tid, har gjort mere og mere brug af på fødestederne. Man mener, at Rebozo kan bruges som smertelindring, til igangsættelse af fødsel, til at vende den lilles hoved, eller sågar til at hjælpe barnet med at gå fra en underkropspræsentation (hvor numsen vender ned af) til en hovedstilling (som os jordemødre foretrækker). Følelsen af at blive vugget/trukket/rystet kan virke smertelindrende, afslappende og lindrende. Og jeg har mere end ÉN gang oplevet, at kvinder der ville have en epidural, har fundet sig ganske tilpas blot med Rebozo. Ikke at jeg er totalt imod epidural! Men det er da trods alt et operativt indgreb, som da er dejligt at spare, hvis Rebozo virker. Hvis I søger på Rebozo på YouTube, kan I få nogle fifs! Vi brugte bla. Rebozo under min første fødsel, da jeg fødte Kummefryseren. Vi kunne desværre ikke få rystet hendes hoved HELT på plads…så de af jer der stadig undrer jer over, at vi kalder hende for Kummefryseren, kan få svaret lige HER.
TENS: Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Med andre ord: Smertelindring gennem huden. Som med mange af ovenstående metoder, er en af virkningerne, at kroppens eget smertestillende middel (endorfinerne) frigives. Det gør, at man som fødende vil opleve veerne anderledes. Helt praktisk foregår det sådan, at den fødende får nogle plastre på ryggen (typisk 2-4 stk). I de plastre er der nogle ledninger, som fører hen til en lille fjernbetjening, som den fødende sidder med. På fjernbetjeningen kan man styre hvor intenst man ønsker impulserne (den elektriske nervestimulation) og i hvilken rytme. Lidt lige som en massagestol. Nogle kan godt lide, at det bare er små cirkulære bevægelser, mens andre giver den fuld hammer! Der er ingen bivirkninger ved TENS, men en sjælden gang imellem, kan den forstyrre teknikken lidt ved hjerteregistreringen af barnet (læs: TEKNIKKEN – ikke selve barnets hjerte!). Men så råber jordemoderen højt! Da det ikke er alle hospitaler, der har TENS, er der mange kvinder, der lejer en maskine inden fødslen. Det er også en god måde at “øve” sig lidt på den der hjemme.
STERILTVANDSPAPLER: Enten elsker man dem eller hader dem. Rigtig mange elsker virkningen, men synes det er mindre sjovt, at få dem lagt. Jeg er i hvert fald altid klar til at dukke mit hovede for en lige højre, når jeg har lagt dem. MEN! Dét er saftsuseme en effektiv smertelindring for mange. Jeg husker en kvinde, som jeg lagde over 50 på under fødslen. Jeg tror nok, at hun kaldte mig sympatiløse røvhul, hver gang jeg lagde dem på hende (efter hun selv havde bedt mig om at lægge dem), men de virkede simpelthen så godt på hende ha ha! Og jeg er heldigvis nem at blive gode venner med igen på en fødestue. Det sterile vand sprøjtes ind lige under huden, og det niver en smule. Mange beskriver, at det føles lidt ligesom et lille bistik. Derfor er det netop dét, som de “populært” kaldes. MEN! Den følelse forsvinder ret hurtigt. Og virkningen kan sagtens vare i lang tid. Derefter kan man bare få lagt nogle nye. Fantastisk ikke-medicinsk smertelindring, som jeg virkelig vil anbefale, at man giver en chance.
Okay, jeg tror, at vi har været godt omkring størstedelen af det ikke-medicinske smertelindring. Der er garantrisset noget, jeg ikke har fået med. Men jeg er sikker på, at I med ovenstående er ret godt dækket ind. I løbet af ugen vil jeg skrive om det medicinske smertelindring. So stay tuned! Og hvis der er noget, som I tænker, I rigtig gerne vil vide, så skriv endelig noget i kommentarfeltet. Så vil jeg gøre mit bedste, for at få så meget med som muligt i den næste lock-down tid vi går i møde.
Indtil da vil jeg KRAFTIGT anbefale jer at læse dette indlæg HER. Engang udfordrede jeg nemlig mine læsere til KUN at skrive positivt om deres fødsler 🙂 Det er virkelig fedt at læse! Og I er velkommen til at spæde til de gode historier.
Klask fra Lillemor
Ingen kommentarer