Ærlig snak

I dag har været en dum dag

Lige så god jeg syntes, at dagen var i går, lige så dum har den været i dag. I virkeligheden er det nok en meget normal reaktion på de her lock-down dage. Der skal nok ikke så meget til, før bægeret flyder over. Det gjorde det for mig i dag.

Det er bare en kæmpe mundfuld at være både arbejdende kvinde, skolelærer, pædagog, husholderske og kok på én og samme tid. Mine elever er i øvrigt ofte pisse irriterende og skolens kantine får en sur smiley her fra. Men I står jo i samme situation som mig. Der er endda mange der står i sværere situationer, end vi gør i vores lille familie. Men jeg prøver at sige til mig selv, at man godt stadig må stikke hele den her lock-down periode fingeren. I hvert fald lige i dag.

Jeg tror bare, at jeg er fyldt med nyheder om corona. Fyldt med ulykkelige historier om vores nabolande, der er i undtagelsestilstand. Det er både gået ud over mine børn og Lillefar i dag. Og det er slet ikke okay. Der skal åbenbart ikke så meget til lige at vælte mig af pinden i dag. Lige nu ligger jeg i hvert faldt solidt på gulvet og har brug for en McFlurry (med Daim) og et rødvinsdrop.

I morgen bliver en god dag. Skal vi ikke aftale det?

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply
    Anette
    25. marts 2020 at 20:15

    I morgen bliver en god dag ? Kender godt de dage

  • Reply
    Randi
    25. marts 2020 at 20:30

    Det har nemlig været en lortedag. Er så træt af at være børnehavepædagog, kok, husholderske og arbejde samtidigt. Samtidig betyder aften og weekend. Barnet er irriterende og manden går på arbejde, som var intet hændt, heldige svin.

    • Reply
      Pia Bo
      25. marts 2020 at 22:32

      Sjovt nok har netop i dag også været en dum dag hos mig. Den er vel gået fint nok og de nye faste rutiner er fulgt. Men jeg orkede det bare ikke i dag ☹️

  • Reply
    Louise
    25. marts 2020 at 20:49

    I dag har været en god dag – i går var ikke. I dag har jeg nedprioriteret arbejde og opprioriteret mor/skolelærer/pædagog/kantinedame/hustru-rollen – det gjorde jeg ikke i går. I går slog mellemstebarnet ældstebarnet med en kængurustylte på trampolinen fordi ældstebarnet havde jagtet mellemstebarnet med den spidse ende af et fiskenet. Mor var sur, mor var skuffet og talte med den vrede stemme og endte i fosterstilling i sofaen da alle børn sov. I dag var en god dag, hvem ved med i morgen…der er længe til efter påske…

    • Reply
      Lillemor
      29. marts 2020 at 14:10

      Mine børn finder også alternative mordvåben her hjemme ha ha! Og ja, nogle gange tager man sig lige en tur i fosterstilling. Men så rejser vi os igen! Det er den slags, os mødre gør <3

  • Reply
    Christine Valentin
    25. marts 2020 at 21:47

    Kærlige tanker herfra hvor livsarving på henholdsvis 3,6 og 5,10 starter dagene kl ca 7.12 med at råbe følgende (og i nævnte rækkefølge)
    Moorraarrr…
    – jeg skal tisse
    – må vi se Ramasjang
    – vi er sultne
    – jeg vil kun have pålægschokolade og ellers må du ikke komme til min fødselsdag (udtalt af livsarving på 3,6)
    ?
    Overvejer dagligt hvor tidligt man må drikke Rosé – alternativt GT – uden at ende med at være omdrejningspunkt for næstkommende hjælpepakke i dk for mødre med tiltagende alkohol(over)forbrug…
    Du er ikke alene ?
    Og i morgen bliver en god dag ?

    • Reply
      Lillemor
      29. marts 2020 at 14:08

      Ha ha, det lyder meget som vores liv her hjemme! Jeg ELSKER, når de truer med, at man ikke må komme med til deres fødselsdage. “Nå, men held og lykke med bordopdækning og lagkage, så!” ha ha!

  • Reply
    Malle
    26. marts 2020 at 7:18

    Bliver super dag i morgen ❤️❤️?

    • Reply
      Lillemor
      29. marts 2020 at 14:07

      Du er så sød dejlige veninde 🙂

  • Reply
    Simone
    26. marts 2020 at 8:45

    Herhjemme arbejder både mor og far (sygeplejerske og fysioterapeut), det er også en møg situation og en kabale uden lige der skal gå op med nødpasning af vores datter.. Men vi kommer jo igennem det på en eller anden måde 🙂

    • Reply
      Lillemor
      29. marts 2020 at 14:07

      Gu’ gør vi det!! Det skal vi huske på. Og så skal vi huske, at det her kun er for en kort stund. Det er ikke som vores bedsteforældre, der blev sendt i krig og måske aldrig kom hjem igen.

  • Reply
    Heidi Andersen
    26. marts 2020 at 15:53

    Tjek dethar været en dum dag idag. Startede med den 11 årig gik hjemme fra (kun7-8 min) han var træt af det hele… Vi fik en god snak og tude tur sammen da han kom hjem..
    det er fredag imorgen??

    • Reply
      Lillemor
      29. marts 2020 at 14:06

      Ja, det er bare en hård tid for både børn og voksne. Når hverdagen ikke er, som den plejer, kan man ikke andet end at reagere. Håber at jeres weekend har været god!

  • Reply
    Nina W.
    27. marts 2020 at 11:42

    Håber din dag er bedre i dag. 🙂
    Faldt lige over denne her og tænkte om du vil med:
    HAR SAT 2 GLAS RØDVIN I
    HVERT RUM I HUSET.
    NU VIL JEG TAGE PÅ
    DRUKTUR!

    • Reply
      Lillemor
      29. marts 2020 at 14:05

      Ha ha hvor er du sød 🙂 TAK for din tanke. Og det lyder som verdens bedste pubcrawl!!

Skriv et svar til Lillemor Anuller svar