Ærlig snak

at føle sig ensom

Ensomhed. Et mærkværdigt ord at bruge for mange, hvis vedkommende, der bruger det, har mange mennesker omkring sig. Ikke desto mindre har jeg brugt mange år af mit liv på at være ensom. Også selvom jeg altid har været velsignet med en hær af veninder, som jeg ville unde alle at have. Men selvom de garantrisset gerne ville, hvis jeg havde ytret ønske om det, så lå de jo ikke og holdte om mig om aftenen, da jeg havde behov for at mærke et andet menneskes varme og (gensidig) kærlighed.

Lillefar og jeg talte om det forleden morgen, da vi stadig lå og mærkede dynernes varme. Tårerne begyndte lige så stille at trille ned af mine kinder, for jeg husker følelsen så tydeligt. Der er sikkert mange der ude, der af den ene eller den anden grund føler sig ensomme. Jeg tror egentlig, at det er normalt. For vi er jo et flokdyr! Vi har (generelt set) brug for at være i selskab med andre. Det ligger i menneskets natur.

Jeg er ikke ensom i dag. Ikke tilnærmelsesvis. Tværtimod nyder jeg mit eget selskab. Men tiden før jeg mødte Lillefar, var jeg enormt ensom. Også selvom kalenderen var booket op med kaffeaftaler og arrangementer. Der var en larmende stilhed, når jeg drog hjem til min egen lejlighed og låste mig ind. Jeg kan huske, at jeg nogle gange om aftenen sad og tænkte: Gad vide om nogen savner mig. Gad vide om nogen tænker på mig lige nu. Måske er det en meget normal følelse, når man er alene og ikke ved, hvad fremtiden bringer? You tell me. Vigtigt er det at pointere, at jeg godt ved, at ensomhed og dét at være single ikke nødvendigvis går hånd i hånd. Jeg siger blot, at jeg mærkede ensomheden ekstra meget, da jeg var alene. Jeg tror faktisk, at det hele bundede i usikkerheden omkring, hvad fremtiden ville bringe.

Jeg har ofte haft en drøm om at kunne skrue tiden tilbage og gennemleve de samme ensomme år, men med den viden jeg har i dag. Eller som minimum få en alvorssnak med mig selv som 21 årig ish: “Hey, frøken. Det kommer til at gå! Det er en del af processen, når man bliver voksen! Og det er okay! Nyd dine alene-dage, kast dig ud i en eller anden skør hobby eller sport. Men vigtigst af alt: Tro på, at ensomhedsfølelsen ikke varer ved!” Hold kæft en fest jeg ville have haft, hvis jeg kunne have sluppet for alle de tanker og tårer. Og bare troet på, at livet ville bringe en masse godt.

Jeg har ikke den endegyldige facitliste til, hvordan man kommer ud af ensomheden. Men jeg tror på, at de triste følelser man har i dag, ikke nødvendigvis er der om få år.

❤️❤️❤️ Til jer der måtte sidde med de samme følelser.

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply
    Laura
    22. juli 2020 at 22:15

    Det er så vigtigt, det du sætter ord på — tak for at dele!

  • Reply
    Jens Rasmussen
    23. juli 2020 at 1:52

    jeg kendet det kun alt for godt. Der er så mørkt og stille når jeg træder ind af døren herhjemme efter at have været ude, det er lige før jeg bliver hjemme nogen gange for at slippe for den følelse af tomhed når jeg kommer hjem.

  • Reply
    Anonym
    23. juli 2020 at 15:38

    Jeg er 40+ og har et barn på 3. Jeg har ingen tætte veninder – det har jeg kun haft i korte perioder af mit liv. Måske fordi jeg også nyder mit eget selskab og ikke er særlig god til at opretholde kontakten, især efter jeg fandt min husbond, for efterhånden mange år siden. Jeg har gode kolleger som jeg snakker godt med, også om svære ting, men vi ses ikke privat. Men indimellem rammes jeg også af følelsen af ensomhed. Og følelsen kan ramme selv mens jeg er blandt andre. Det korte af det lange: jeg forstår dig!

    • Reply
      Jannie
      27. juli 2020 at 23:46

      Det her kunne være skrevet af mig. Idag. Vi er ikke alene ❤️

  • Reply
    M
    27. juli 2020 at 13:15

    Jeg blev skilt for 1½ år siden, og ALT (undtagen min økonomi) er blevet bedre siden da. Jeg er fri af angsten for eksens vrede, kan være sammen med mine børn – og håndtere deres “kriser” – på min egen måde, uden hans bebrejdelser og indgriben, og selvom jeg savner mine børn maks, når jeg ikke har dem, nyder jeg også at gå ud og være social som for længe siden. Jeg har en fantastisk familie, en del meget nære venner og veninder og en temmelig stor kreds af rigtig gode bekendte. Jeg er både afholdt og holdt af, det er jeg ikke i tvivl om. Men alligevel er der nætter, hvor jeg græder og helt ind i knoglerne mærker, hvordan jeg reelt kun har to grunde, mine to børn, til overhovedet at være i live. Det er vel dét, der er ensomhed?
    Tak for at skrive om det. Selvom jeg ved, at jeg ikke er ene om følelsen, så er det alligevel rart, når nogen “siger” det højt.

  • Reply
    Anonym
    27. juli 2020 at 14:19

    Uha, der ramte du noget i mig.
    Jeg var tit ensom i mine unge år, men jeg tror mere det var FOMO … at jeg følte at alle andre levede det fede liv og hyggede sig sammen, uden at jeg var inviteret med til at deltage i festlighederne.
    Jeg har været alene siden skilsmisse i 2008, men jeg har aldrig oplevet en ensomhedsfølelse som den jeg følte i mit ægteskab … jeg tror den rammer hårdere i et forhold, fordi der burde man ikke være ensom. Mads Langer beskriver det meget fint i sangen ”Alene -hver for sig”.
    Jeg skulle lige tænke mig om, hvornår jeg sidst har følt mig ensom, men kan faktisk ikke huske det … jeg kan godt røvkede mig fordi jeg mangler nogen at snakke med, eller har lyst til at opleve noget sammen med en anden .. men jeg hviler vist meget godt i mit eget selskab og jeg vil hellere være alene, end ensom sammen med andre.

  • Reply
    H
    13. august 2020 at 10:36

    Den er frygtelig..
    Jeg har inrigtig mange år haft den følelse fordi min mand begyndte at stoppe med at kramme mig, holde om mig og nusse mig. Følelsen ag at være ensom når nogen du elsker ligger lige ved siden af dig og de ikke vil dig er så ubærlig..
    Nu er vi blevet skilt og er pt . Nød til at ligge ved siden af hinanden stadig, da vi har et hus vi forsøger at sælge..
    Jeg har rigtig svært ved at navigere i denne form for ensomhed og syntes ikke jeg kan være tilstrækkelig som mor til mine to store unger, fordi jeg render rundt og føler mig så enorm ensom.
    Jeg har masser af gøremål, desværre ik så mange venner og veninder, men det ok. De få jeg har nyder jeg, når vi endelig ses. Når jeg er slene hjemme er jeg ikke ramt af ensomheden, først når jeg ligger mig i sengen eller sidder i hver vores sofa og ser film.. der føler jeg mig pludselig enorm ensom.

Svar