Ærlig snak Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

Forældre! – SÆNK barren

Jeg har oplevet en lidt kedelig tendens til, at barren (ofte!) bliver sat lidt for højt, når det kommer til børnefødselsdage. De to gange vi har inviteret til fødselsdag for Kummefryseren, der nu går i 3. klasse, er både hun og jeg blevet stormet af (nogle af) klassekammeraterne med spørgsmål som: ”Hvad skal vi lave til fødselsdagen? Skal vi i legeland? Ud at hoppe på trampoliner? Eller hvor skal vi hen?”.

Skuffelsen var stor hos nogle af klassekammeraterne, da jeg sagde, at vi skulle være hjemme og hygge os med nogle aktiviteter. Måske endda en skattejagt ?. “Eeej, skal vi ikke andet?”

Kummefryseren var selv sagt ærgerlig, da hun egentlig havde glædet sig til skattejagt, stoledans og hjemmeb(r)agte boller. Pludselig så hun helst, at vi også kunne tage et fedt sted hen, så hun kunne få noget credit i skolegården.

Jeg kan godt forstå, at hun blev ked af det. Man vil jo ikke skuffe sine venner – slet ikke, når man er et lille menneske!

Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er dét, at nogle holder en fødselsdag ude, jeg ærger mig over. Det er egentlig blot det faktum, at en hjemmefødselsdag pludselig er blevet lavere rangeret end en fødselsdag ude. For jeg kan SAGTENS forstå, at nogle vælger at holde fødselsdag i et legeland, hvis de fx bor i en lille lejlighed og ikke kan rumme 15 lalleglade børn pumpet op på sukker. Men skal det være normen? Jeg har talt med flere forældre, der har sagt, at de har givet efter for børnenes ønske om at holde fødselsdagen ude. “Hun ville så gerne, når nu så mange andre også gør det”.

Min opfordring går egentlig mest på, at man i hvert fald lige skal overveje om en fed skattejagt, en temafest eller andet der hjemme, ikke kan være (mindst!) lige så god som et legeland. Kummefryseren har været til fx unicornfest og discofest og elsket det! Det ville jeg ønske, at flere overvejede. For uanset om vi vil det eller ej, så er vi med til at sætte barren en anelse for højt ❤️

And while we’re at it ? Så skader det nok heller ikke, at vi lige vender emnet under aftensmaden: ”Glæd dig til den fødselsdagsfest du er inviteret til, uanset om om den foregår i et legeland eller hjemme i haven”.

Det var bare lige det!

Se mine tips til en nem børmefødselsdage lige HER. At lave byg-selv lagkager er virkelig også et hit. Kig med HER. Og hvis man er i det RIGTIG kreative hjørne, kan man kaste sig ud i det HER.

Klask ffra Lillemor

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    Nanna
    5. oktober 2020 at 21:34

    Kunne ikke være mere enig? elsker hjemmefødselsdage og heldigvis oplever jeg ved begge mine piger (5 og 8), at der er stor opbakning og glæde ved netop det. Og det er både hos dem og klassekammeraterne -endnu ihvertfald. ? dét at gå all in på temapynt, pinjata/tøndeslagning, isbar, billedlotteri (fra da jeg og min mor var barn) og en masse andre lege, bliver noget helt særligt i alle Mac Donalds- og Leo legelandsfødselsdagene. Håber det fortsætter i mange år endnu??

  • Reply
    Katia
    5. oktober 2020 at 21:45

    Jeg er helt enig. Og jeg får helt ondt i hjertet på din datters vegne, hvis hun føler hendes fødselsdag ikke kan leve op til de andres forventninger ?
    Jeg synes altså ikke skuffelser blev sagt højt på den måde da jeg var barn, der var det bare fedt at få slik – uanset hvor ??

    Nå, men jeg synes selv det er en lidt ærgerlig tendens det der med at fødseldagsfester bliver skruet frygtelig meget op, og faktisk også det at man vælger at dele det op i dreng/pige når de går i skole.

    Jeg har haft snakket med nogle af mine venner, som har afholdt fødselsdag i et legeland eller dets lige, og det har primært været for deres egen skyld at det er blevet holdt ude. Ikke fordi de ikke har haft plads, men fordi de ikke har kunnet overskue at lave lege/aktiviteter til børnene og fordi de ikke har kunnet håndtere nogle enkelte af børnene.
    Jeg kan godt forstå, at man ønsker at give sit barn den bedst mulige fødselsdag, sådan har jeg det også selv, men børn er egentlig ret simple og behøver ikke alt det pomp og pragt, for at få nogle gode timer sammen. Så sænk endelig barren derude – børnene skal nok hygge sig alligevel ❤️
    Og synes man det er lidt grænseoverskridende at stå alene med en børnefødselsdag, så kan man med fordel slå sig sammen med en anden familie eller bare alliere sig med flere voksne ??

  • Reply
    Anette
    6. oktober 2020 at 5:12

    Jeg er helt enig.

  • Reply
    Louise
    6. oktober 2020 at 7:39

    Vi har på et forældremøde aftalt at det ikke skal være sådan nogle fødselsdage vi holder i klassen, så skal det være et enkeltstående tilfælde ? Så kan vi alle slappe af i det ?

  • Reply
    Heidi
    6. oktober 2020 at 8:38

    Vi oplevede ved hjemmefødselsdage at ungerne helst bare ville lege. Ikke alle de arrangerede lege og ting de skal hele tiden. De ville bare hygge sig og lege. Så man kan også sagtens skrue ned på aktivitets-barren hjemme og ikke have skemalagt hele dagen. 🙂

  • Reply
    Grønlandsposten
    6. oktober 2020 at 9:11

    Byg-selv-lagkager er et kæmpe hit ? Vi måtte lave det to år i træk, fordi børnene simpelthen efterspurgte det efter første års succes.

  • Reply
    Ditte
    6. oktober 2020 at 17:36

    Mine børn skal have hele årgangen med, enten alle, eller “kun” drenge eller piger. Det er så enten 56 børn eller 28 børn. Det udelukker faktisk ret mange gode traditioner, desværre. I stedet slå flere sig sammen og holder en samlet fest for denne måneds fødselsdags børn. Det er sikkert godt for sammenholdet på årgangen, men ih hvor jeg savner at kunne fejre mine børn hjemme med boller og kakao og 10-12 unger i baghaven…

  • Reply
    JB
    6. oktober 2020 at 22:05

    Lillemor for president!

    Jeg har en bonus på 9 og barren i hendes klasse er sat så højt nu, at jeg ikke magter at komme over… lad dem nu bare lege lidt endnu

Skriv et svar til Louise Anuller svar