NEJ jeg skal IKKE have flere børn – forstå det nu!

Det er sikkert som Amen i kirken: 2-3 gange om ugen får jeg spørgsmålet: “Hva’ så, skal I så have en 3’er?”

Nej. 

“Jamen børn er jo så søde?”

Ja det ved jeg, det er også derfor jeg har skudt to styks ud!

“Men kommer du ikke til at savne spædbarns-perioden?”

Jo…men jeg tillader mig også at NYDE, at de bliver store! Det er jo trods alt SAMME barn! Jeg går jo heller ikke hen og køber en ny hundehvalp og afliver den store hund, bare fordi den er ved at blive gammel vel?

“Er du ikke bange for at fortryde du ikke fik en 3’er?”

Prøv nu lige at hør: Jeg har udtjent min værne-forældre-pligt. Vi er to voksne. Vi har fået to børn. Når vi forlader denne jord, har vi givet hvad vi har fået – LIV. Vi står ikke i gæld til Gud mere. – Gud hun HAR fået hvad hun skulle have, vi har gjort vores menneskelige pligt og mere til. Har du set mine strækmærker? Og er du i øvrigt klar over HVOR meget syd på, babserne drager efter to styks fødsler, med efterfølgende amning i en trillard år? Nu er det MIN tur til at drage syd på. Med Lillefar. Og med mine børn, der nu forstår hvad jeg siger når munden åbner sig og former ord som: “Nej”, “Jo”, “Kom nu går vi ind og leger”, “Hent noget slik til mor”. Osv. Savner jeg spædbarnstiden med duft af babyhud, det silkebløde dun-hår, det første smil, stoltheden over at se baby der kravlede for første gang, lorte-bleer der på forunderlig vis, kunne finde hele vejen op af ryggen, den trygge følelse af at ligge hud mod hud med sit barn, alt i mens jeg gav min egen mælk? Ja. Det savner jeg. I et split (og lykkeligt!) sekund. Det er dejlige minder fra en fantastisk tid. Men alle de dejlige minder, gemmer sig nu i mine børn. Jeg kan se og mærke alle de ting i dem. Bare fordi de er blevet ældre, forsvinder de minder jo ikke!

Er det ikke OKAY at nyde, at ens børn bliver større? Er det ikke OKAY at man faktisk har nydt det eller de børn, man allerede HAR beriget samfundet (og sig selv!) med?

Bevares, det er da fint at folk spørger! Det er jo velment. Så bliv endelig ved! Men forstå nu også svaret – og acceptér det! Der er ingen grund til løftede øjenbryn, eller undren, bare fordi man som mor (eller far) er helt afklaret med tanken om, at man ikke skal være gravid, føde eller have små-børn mere. Man kan rent faktisk godt STADIG lide børn, selvom man vælger ikke at få minimum 8 styks.

Hey, kan I ikke være efter kineserne i stedet? Nu er det jo rent faktisk lovligt i Kina, at bringe mere end én krapyl til verden. Trods dette er det de færreste kinesere der gør det.

Lillemor havde lige behov for at lufte ventilen igen – om end den kvikke og (trofaste!) læser nok vil kunne huske, at jeg tidligere har berørt dette emne. Læs det ved at klikke HER.