Kvinde! Giv plads til din mand!!

Okay, så sidste weekend var jeg alene mor en hel weekend. En hel fucking weekend… Og jeg valgte det endda selv! Lillefar fik nemlig noget loge-halløj på besøg (du ved, en flok herrer der skal sidde og spænde med musklerne og opføre sig som om, at de er nogle fandens karle). Jeg pakkede taskerne og tog ungerne under armen. Hjem i svigermors trygge favn!-og kødgryder!! Win win tænker jeg, da sådan nogle svigermødre, jo er tossede med deres børnebørn. Så det var jo nærmest en mini-ferie for mig også! Anyhow, jeg synes sku det er ret fedt. Lillefar kunne sidde der hjemme og drikke øl og skabe sig tosset. Gå i seng når det passede ham. Ikke have alle antenner ude om natten og lytte efter evt. skrigende børn. Stå op når det passede ham. Freedom!

Det gjorde mig glad da han fortalte, at det første han havde gjort om morgenen (altså sen formiddag!), var at spille X-boks og derefter kaste sig i sofaen og se film. Det gjorde mig glad, at han havde muligheden for, bare at være ham. Alene. Det gjorde mig glad, at jeg vidste han nød sin alene-tid. Og det gjorde mig glad, da han om aftenen indrømmede, at han allerede tidlig eftermiddag, savnede os.

For det er jo netop dét man gør, når man har været væk fra sin familie. Savner dem.

Jeg tror sku det er vigtigt, at give hinanden plads til bare at være sig selv. Lillefar er god til, at give mig plads til bare at være mig, når jeg en sjælden gang er ude og male byen rød (og dét kan i sig selv være ret kikset…læs lidt om det, ved at KLIKKE HER). Ikke mor. Ikke husejer, hundeejer og alt det imellem. Bare mig. Med mine veninder! Og ved I hvad…det er fandme lækkert! Ingen forpligtigelser. Bare feste og sove længe. Så får man også lidt mere lyst til, at tage mor hatten på igen ik?

Og nu pudser jeg sku lige glorien igen og giver mig selv 1. pladsen, som Bedste Kæreste. For da min datter var helt lille og i “jeg-får-tænder-og-bruger-det-meste-af-dagen-på-at-skrige”-alderen vidste jeg, at Lillefar syntes det var lidt af en mundfuld at være far. Så en fredag da han kom hjem fra arbejde (og jeg vidste, at han skulle tage lidt tilløb til at åbne hoveddøren), havde jeg proppet køleskabet med øl, købt kæmpe steaks fra slagteren, samt fritter og sovs (ingen grøntsager naturligvis, Gud forbyde det) og arrangeret med 5 af hans venner, at de skulle komme om aftenen og overraske ham. Da han kom hjem fra arbejde og åbnede hoveddøren, fandt han – i stedet for en skrigende unge og en sur kæreste – en seddel på døren hvorpå der stod, at han bare skulle sætte sig og vente på, at det ringede på døren. Han blev mega glad over den overraskelse. Og jeg blev glad over at have gjort ham glad. For jeg tror sku også det er ret hårdt, at være far! Nok er det os mødre, der (for det meste) går der hjemme og barsler og kun har begrænset med frihed. Men jeg tror faktisk at det er hårdere at være manden, der arbejde hele dagen og så kommer hjem og får smidt en unge i hovedet. Just sayin’!

So point being: Det kan godt være ret hårdt, at gå fra at være kærester og kun tænke på hinanden. Og så til at være forældre til ét eller flere børn, hvor parforholdet ikke er 1. prioritet. Og vi bliver sku nødt til at passe lidt på hinanden!

Hvis du ikke allerede har læst min indlæg om “Man ved man er blevet far når…”, kan du gøre det ved at KLIKKE HER.

Så kvinder; vær lige lidt gode ved jeres mænd ik? 🙂

Kh Lillemor

Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’