3 årig: “Hvorfor er du så tyk?”

Én ting er sikkert… hvis man vil have den barske sandhed at vide, skal man bare spørge et barn på 3 år. Et HVILKET som helst barn på 3 år. Hvorfor er de så pokkers ærlige? Kan de ikke bare lyve, lige som alle andre normale mennesker?

 Det der skete var…

Jeg valgte i sommers at tage i Netto med den øverstkommanderende (læs: min datter på 3 år), naturligvis på samme tidspunkt af dagen, som resten af Vestegnen (man skulle jo nødigt gøre det nemt for sig selv). Vi stiller os i kasse-køen, som ganske belejligt er at finde, klods op og ned af alskens chips, slik og chokolade. Tak Netto. TAK fordi du bidrager til endnu en konflikt med den øverstkommanderende, om hvorvidt hun skal have en slikkepind eller ej. Jeg prøvede at vise hende et af de fine røde æbler vi havde købt, mens jeg charmede hende alt jeg havde lært. Men så lavede hun… FLITSBUEN!! (til de der ikke har børn: flitsbuen er et meget farligt våben små børn er født med, hvor barnets krop med et trylleslag, hopper op i luften og samtidigt laver en halv baglæns saltomortale). Så jeg gjorde naturligvis som alle andre mennesker, uden respekt for sig selv ville have gjort; gav hende en slikkepind.

 Nå, men endelig kan vi skimte kassen og den meget forvirrede teenage kasse-dreng, der havde et stort, fedt ’NY I JOB’ skilt på trøjen.

Pludselig sker der dét, der ikke må ske, når man er ‘NY I JOB’ bag kassen… ældre dame der netop har pakket sine vare og demonstrativt kigger bonen igennem, inden hun fjerner sine egendele, siger: ”Undskyld unge mand, De har vist tastet forkert, der er fejl på denne kvittering!”, hvorefter hun giver ham kvitteringen og de citrusfrugter hun umiddelbart mener bør koste noget andet.

– Herefter går alt i stå –

ALT

Teenage kasse-dreng har fået black-out. Han har tydeligt glemt alt om, hvordan man ’plusser og minusser’ (til de kloge: addere og subtrahere……JA jeg googlede det og hva’ så?). Og selvfølgelig er der nogle i køen, der sukker højlydt og alle er pludselig HELT stille og afventer i spænding, hvor hurtigt stakkels teenage kasse-dreng, får udregnet det meget simple regnestykke.

 Og så sker dét der ikke måtte ske…

 Min datter spørger ham opmuntrende: ”Hvorfor er du så tyk??”

 Dette lader ikke til at skynde processen for stakkels teenage kasse-dreng, der nu har meget røde kinder. Jeg flår rask væk en Chokofant stang ned fra hylden, stikker hende den i hånden og hvisker stille til hende: ”Man må ikke sige nogle er tykke!”. Hun råber så: ”HVORFOR MÅ MAN IKKE SIGE NOGLE ER TYKKE??”.

 På vej ud af butikken møder vi hendes pædagog fra børnehaven, der går hånd i hånd med hendes mand. Vi hilser og meget ærlig irriterende datter spørger pædagog:

”Er dét din far?”

(…)

Så alt i alt en rigtig vellykket tur i Netto!

Børn er selvfølgelig nysgerrige… men hvad synes du er det rigtige at svare i en sådan situation? Skal man ‘snakke uden om’ eller forklare sit barn det råt for usødet? – og hvad med alt det publikum der er?

Kh Lillemor

Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’