Ærlig snak Det shjaw! Life of a mom

Ammehjerne (part 2)

2015-01-16_16.37.18

Som jeg tidligere har skrevet, kan os mødre godt gøre lidt tossede ting engang i mellem, i vores barselsrus. JA, vi er sku ikke for smarte nogle gange, det er vi ikke blege for at indrømme…eller…JEG er ikke bange for at indrømme det…på mine veninders vegne 🙂

Læs nogle fede ammehjerne beretninger her:

“Engang kunne jeg ikke finde mine nøgler. Min barsels hjerne havde lagt dem i køleskabet!”

“Havde været uddannet cand.mor i 2 uger og var godt høj på hormoner og måske en anelse træt. Var ude og køre bil, med den dér baby på bagsædet. Da jeg skal dreje til venstre, går det op for mig, at jeg i stedet for at blinke til venstre, rækker min arm vandret ud i luften. Fik øjenkontakt med en cyklist, der tydeligt havde det dér “Hvad-fanden-har-du-gang-i”-blik. Men helt galt var det, da jeg kort efter holder for rødt og ser, at det er en politibil der holder ved siden af mig. Det første jeg tænker er “Fuck, jeg har jo ikke cykelhjelm på”.

“Det var nytårsaften og vi kiggede på fyrværkeri oppe fra lejlighedsvinduet. Jeg spurgte så de andre, om de mon troede, at der kunne flyve en raket ind af (det lukkede!) vindue og ramme vores 3 måneder gamle barn i hovedet?!”

“Jeg havde endelig fået krapylet til at sove middagslur og ville lave mig en kaffe latte. Det var først da jeg havde varmet sutteflasken i mikroovnen og stod og rystede flasken, at jeg opdagede, at det var en flaske mælk jeg var ved at lave og ikke en kaffe latte”.

“Jeg skulle med bussen fra et busstoppested, hvor der kun gik to bus linier (og dermed ikke så ofte!). Distræte mig ender med at lade to af de busser jeg skal med passere, før jeg opdager, at det var dem jeg skulle have været med! Hvorfor ved jeg ikke. Måske en mindre absence? Tanke på flugt?”

“Min veninde lå og sov om natten og hørte så sit barn græde. Per refleks tog hun fat i sin mand og prøvede at lægge ham til brystet!”

“Da min datter var 4 måneder gammel, skulle jeg ned og handle. Havde mega meget stress på. Hun skulle i flyverdragt, jeg skulle have min pung, mine nøgler og skulle lige tisse. Det var først var da jeg var nede på gaden og puttede liften i barnevognen, at jeg fandt ud af, at der ikke var nogen baby i liften. Hun sad oppe i lejligheden på 3. sal. I flyverdragt og smilede til mig!”

Fik du ikke læst mit tidligere indlæg om ammehjerne, kan du gøre det ved at KLIKKE HER.

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOKInstagram eller Bloglovin’

 

 

 

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    Simone Hagemann
    11. februar 2015 at 19:38

    Haha, tak for at give mig aftenens grin. Jeg elsker virkelig disse indlæg! Også selvom jeg endnu ikke selv kender til det med at have ammehjerne 🙂

    • Reply
      Lillemor
      12. februar 2015 at 6:44

      Dejligt at høre Simone. Det er dét der er meningen med bloggen 🙂

  • Reply
    lisebrix
    11. februar 2015 at 21:30

    Åh, det er så sjovt, men også næsten tragisk når det står på. Min bedste/værste ammehjernehistorie får du også her:
    Da min datter var et par uger gammel, skulle der stemmes til folketingsvalg. Jeg kommer uden problemer ind i stemmeboksen og får fint sat mit kryds, men da jeg kigger nærmere på stemmesedlen opdager jeg, at jeg har sat mit kryds forkert! Jeg står længe og overvejer, om jeg simpelthen bare skal stemme på det parti, hvor krydset er sat, men bliver til sidst enig med mig selv om, at bide pinligheden i mig og gå ud og bede om en ny stemmeseddel!! “Undskyld, jeg har sat mit kryds forkert”

    • Reply
      Lillemor
      12. februar 2015 at 6:42

      Uh av av!! Men ved du hvad, jeg har gjort det samme!! Og det var først da jeg kom hjem, at jeg kom i tanke om det. Så da “det forkerte parti vandt” var jeg sikker på, at det var min skyld 🙂

  • Reply
    Caroline // tordenmor.dk
    11. februar 2015 at 23:36

    Haha, den med at lægge manden til brystet minder mig om de indtil flere gange, hvor jeg i de tidlige morgentimer har nået at panikke over, at min baby ikke havde ble på, før det er gået op for mig, at det er min mands bagdel, jeg ligger og rører ved…

    • Reply
      Lillemor
      12. februar 2015 at 6:39

      Ha ha den er altså også sjov!!

  • Reply
    Louise
    29. maj 2019 at 22:51

    Jeg låste min mand inde i soveværelset mens han sov, da mig og baby gik barnevognstur, istedet for st låse hoved døren.. for derefter at komme hjem efter han meget gerne vil lukkes ud.. måtte lige bruge yderligere 10 min på at lede efter nøglen…

Skriv et svar til Lillemor Anuller svar