Ærlig snak Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

Gu’ fanden er det da hårdt, at have små børn!

13711648_10154417223067835_228691499_o

Jeg oplever ofte mødre med små børn. Mindre end mine. Mødre der desperat forsøger at amme ved busstoppestedet i silende regnvejr, mødre der triller op og ned af fortorvet og gør alt i deres magt for, at få skabt ro for deres grædende baby og mødre der forsøger at gøre de sidste hurtige indkøb, med et træt barn (eller flere!) i favnen. Og jeg har ofte lyst til at sige til dem (og gør det faktisk også ofte): Det bliver nemmere! Lige om lidt bliver det hele meget nemmere. Dit barn kan snart fortælle hvad der er galt og hvor det gør ondt. Dit barn vågner ikke 10 gange om natten mere. Dit barn sover klokken 20 om aftenen og du går med ret stor sandsynlighed en rolig nat i møde, med måske kun en enkelt opvågning. Og ikke mindst en aften, hvor du kan dyrke dig selv og dit parforhold. Dit barn har fået en dags- og en døgnrytme. Og det kommer til at blive pisse godt!

Jeg har som bekendt to børn. En dreng (Mandlen) på 2 år og en pige (Kummefryseren) på 5 år. For fem år siden oplevede jeg for første gang en helt enorm kærlighed. En kærlighed jeg ikke havde mødt før og som jeg ikke troede var mulig. Jeg blev mor. Det var et sammensurium af ubetinget kærlighed, stolthed og en beskyttertrang der var fuldstændig ubeskrivelig. Disse følelser er kun vokset med tiden. Børnene giver mig glæde og livslyst hver eneste dag.

Men…

Det har været pisse hårdt. Og til tider ER det pisse hårdt. Og lad os nu lige én gang for alle slå dette fast: det handler ikke om manglende kærlighed. Det er ikke bare brok brok brok. Det er et faktum! Det er hårdt at have børn!! Også fantastisk og livsbekræftende og højst sandsynligt noget af det største man kan præstere. Men også hårdt. Punktum.

Man går fra at have sig selv som førsteprioritet – man er hovedpersonen i sit eget liv. Pludselig fra den ene dag til den anden, står man med en kødklump i armene, der konstant enten skider eller skriger på mad og man går fra at være hovedperson til det der føles som en tilfældig birolle. Faktisk er det på mange måder lidt som at have en forvokset Tamagotchi. Du ved den dér dims man havde som barn, hvor en lille hundehvalp på en lille batteridrevet skærm fortalte én, at den skulle på potten eller at det nu var på tide at få mad (igen!? – Har du ikke lige fået?). Den bippede i ét væk og alt hjernekapacitet blev pakket væk, kun for at tilfredsstille den pisse irriterende imaginære hundehvalp. Pludselig er det bare alvor. Kødklumpen er i den grad afhængig af én og man kan ikke bare hive batterierne ud af babyen og lægge vedkommende i en skuffe. (Om end man kunne blive fristet såfremt det var muligt, ene og alene af den grund, at mennesker har et fuldstændigt basal behov for at lade op i ro og fred. Om det er fysisk eller psykisk).

Så kære DIG med små børn – jeg vil bare lige fortælle dig dette: Det er ben hårdt at skulle op flere gange hver nat, fordi det lille menneske ikke forstår, at der er noget der hedder dag og nat. Man kan føle sig grænsende til vanvittig, hvis ikke man får lov at sidde og være SIG SELV, bare små ti minutter i løbet af en dag. Og børn der ikke vil sove?? Det er en epoke i sig selv. Og så kan det være røv frustrerende, at man ikke på samme måde som tidligere, kan passe og pleje sit parforhold.

Men ved du hvad – det bliver nemmere!! LIGE OM LIDT bliver det hele meget nemmere 🙂 Du kommer til at ligge og slentre med dine børn på sofaen, mens I taler om dagens gang. Du kommer til at skulle vække dem om morgenen og ikke vågne kl. 05.25 og bande Ramasjang langt væk, fordi “Ramasjang først vågner om fem-og-tredive-fucking-lange-minutter”. Du kommer til at få din krop igen med færre hormoner. Du kommer til at date din partner igen og du kommer til at få en hverdag op at stå, som er pisse fed! Så du får lige en high-five fra mig! Du klarer det pisse godt!

Det var bare lige det jeg ville sige 🙂

Har du lyst kan du også læse:

“Små børn små problemer, store børn…” LUK RØVEN!

Ammehjerne (part 2)

Du ER en god mor!! Lad ikke andre fortælle dig andet.

 

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply
    Julie
    20. juli 2016 at 17:32

    Tak!!!! Mvh Julie der har været mor i 4 uger

  • Reply
    Rutsje
    20. juli 2016 at 17:44

    TAK! – med tårer i øjnene fra den 4 måneder gamle mor

  • Reply
    Sidsel
    20. juli 2016 at 20:31

    Tak lillemor 🙏 Har en lille på 4 mdr og en på næsten 4 år, og selvom jeg jo ved hvor meget nemmere det bliver, så er det ski’ dejligt at læse at det også er tilfældet når der er 2! Nyder det også nu med en lille men ja for pokker, det er ben hårdt! Der er jo 2 😳😂😂😂

    • Reply
      Lillemor
      21. juli 2016 at 14:15

      Ja, det er simpelthen så hårdt, fordi man ikke har noget som helst tid for sig selv. OG skal bekymre sig om TO børn 🙂 Og selvom det er fantastisk med én mere at elske, så vokser bekymringerne jo også bare. MEN – der er lys forude 🙂

  • Reply
    Stine
    20. juli 2016 at 20:40

    … Og du må godt vælge den nemme løsning. Det bliver du ikke en dårligere mor af. Hvis det virker at amme barnet i søvn – så gør endelig det eller hvis 15 min postmand per er der der skal til for at.klare morgenbadet.
    Et af de bedste råd jeg fik var dels er det ligner Lillemor og så “børn har ikke dårlige vaner. De ‘gør’ bare og hvis det en dag ikke fungere mere så lav det om til den tid men bekymrer dig ikke i dag hvor det fungerer I jeres familie.
    (Det reddede virkelig også meget for mig )

    • Reply
      Lillemor
      21. juli 2016 at 14:14

      Det lyder også meget fornuftigt!! Jeg er bestemt enig 🙂 Kh Lillemor

  • Reply
    Christina /Karmamilli
    20. juli 2016 at 20:59

    Alt hvad du siger!!! Ikke at jeg aner en pløk om det. Endnu! Jeg er midt i helvede. Og jeg glæder mig til lyset forude. En klog har sagt til mig, de bedste år med børn er når majoriteten er imellem 4 og 12!!!! Dét sku være bomben!!! Min den store fylder 4 år om 6 dage. Jeg forventer englesang og harpespil fra morgenstunden!

    • Reply
      Lillemor
      21. juli 2016 at 14:13

      Ha ha GARANTERER englesang og harpespil!!

  • Reply
    Tina M
    21. juli 2016 at 7:43

    Det burde desuden forøvrigt næsten være forbudt at blive skilt når man har børn under 2 år, for hold nu kæft hvor er man presset indimellem som du også skriver. Min søn er 17 mdr, og så har jeg to store bonuser på 7 og 10. Vi har sommerferie om lidt allesammen, og jeg ved at det blir så dejligt! MEN, jeg glæder mig allerede til næste års sommerferie hvor lillemanden så er 2,5 år. Så blir det ekstra top lækkert tror jeg :o)

    • Reply
      Lillemor
      21. juli 2016 at 14:12

      ENIG!! Ingen skilsmisser de første 2-3 år 😉

  • Reply
    Maria
    21. juli 2016 at 10:15

    Dit indlæg kommer på det helt rigtige tidspunkt. Jeg er mor til verdens bedste baby på 11 måneder, som er glad og sød og fjollet og forbandet nuttet – og som ikke er fan af sammenhængende søvn. Siden hendes fødsel for snart et år siden, har jeg sovet cirka 2 timer ad gangen – hver nat.
    De seneste nætter er det pludselig blevet minimum en gang i timen om natten, krydret med bid i babsen med sylespidse babytænder.
    Nu sidder jeg på kontoret og smågræder lidt ned i kaffen. Jeg er SÅ udmattet.Når jeg fortæller folk om vores nætter, er de hurtige med en masse velmenende råd om ammestop, baby på eget værelse og what not. Men det jeg faktisk bare har brug for er et kram og få at vide, at jeg er god nok og gør det godt nok. For jeg føler virkelig ofte,at jeg nok gør noget forkert, eller at jeg burde tage mig lidt sammen om dagen og opfinde spændende babylege og motorisk udfordrende lege, selvom jeg er mast helt ned under gulvbrædderne.

    Så tak fordi du fortæller mig, at det ER hårdt. At jeg ikke bare skal tage mig sammen. At det bliver bedre. Tak.

    • Reply
      Lillemor
      21. juli 2016 at 14:12

      Hej Maria! Om man er oppe 50 gange om natten eller ej, er det ALTID hårdt, på én eller anden facon, at blive mor. Det er i hvert fald nok de færreste, der ikke rammes på én eller anden måde fysisk eller psykisk, grundet den omvæltning det jo trods alt er. Det er jo heldigvis også med til, at gøre én til en bedre forælder! Tænker jeg i hvert fald. Jeg har altid tænkt at man er en god forælder, hvis man giver sit barn mad, kærlighed og kys. Så du ER en god mor 🙂 Også selvom du ikke følger en “sådan udfører du bedst 10 motorisk udfordrende lege for din baby” liste slavisk. Husk det. Og husk så også, at det kan være helt fantastisk rent faktisk at følge nogle af de råd man får 🙂 Måske der er et i blandt du kunne bruge. Selv jeg som har det sorte bælte i forælderskab og i er jordemoder, har måtte sande at andre taktikker er bedre end dem jeg selv har praktiseret. Held og lykke! Kh Lillemor

  • Reply
    Rikke Sunds
    21. juli 2016 at 10:20

    Ha ha ha, jeg sidder og gnækker lidt over dine farverige beskrivelser – og sammenligninger. Jeg er selv ikke-mor, men går med æggestokke der skriger; og jeg tror at det er et godt tegn, at jeg ikke helt er skræmt væk endnu, ved tanken om en levende tamagotchi-baby! Hæ hæ…

    Knus Rikke!
    / http://www.sondagshjerte.blogspot.dk

    • Reply
      Lillemor
      21. juli 2016 at 14:06

      Du er SÅ klar til at blive mor Rikke 🙂 Og når du står med en lille baby i armene, så send lige mig (og en Tamagotchi) en tanke, ik’? 🙂 Kh Lillemor

Skriv et svar til Rutsje Anuller svar