Ærlig snak Gode råd Life of a mom

I dag er jeg i magasinet Vores Børn (og en vinder!)

20161124_125610

“Hej Tina. Jeg er læser af din blog og journalist. Jeg læste dit indlæg om at miste en forælder…og frygten for at efterlade. Jeg ville høre om jeg måtte interviewe dig til Vores Børn? Måske det kunne være med til, at hjælpe andre i din situation og give inspiration og stof til eftertanke!”

Nogenlunde sådan lød mailen, da en sød journalist skrev til mig tilbage i maj måned. Det resulterede i et interview og en nu 5 siders artikel i Vores Børn som udkommer i dag.

Da jeg talte med journalisten over telefonen, kunne jeg godt høre, at hun blev rørt. Hun fortalte om sit eget forhold til sin mor. Og at hun aldrig kunne forestille sig, at skulle gennemgå det samme som mig. Og det kan jeg jo egentlig godt forstå…for den slags sker jo “kun for naboen” som man siger. Og nu er jeg så bare naboen. Det sidste min mor så var en teenagepige i Buffalos, SOS trøje og mavekæde. Jeg var 16 år. Og i dag – d. 24. november kl. 14.52 er det præcis 16 år siden, at min mor døde. For tidligt. For tidligt for mig. For tidligt for hende. Og det var jo for fa’en heller ikke meningen? Det var jo meningen at vi skulle udveksle læbestift erfaring, tale om mine børn og drikke kaffe på terrassen. Men sådan blev det ikke. Hun nåede kun at se mig flejne over matematik opgaver og at overbevise mig om, at der altså fandtes andre fyre i verden end Nick Carter.

Men ved du hvad?

Det går jo egentlig meget godt. Jeg er nemlig så “heldig” at jeg ikke ved hvordan mit liv ville have været, med hende på speed-dial. Jeg har det jo godt? Jeg er glad og lykkelig og føler mig enormt beriget. Jeg har født Kummefryseren. Og Mandlen. Dog uden hende ved min side. Jeg fandt også min Lillefar. Og blev gift. Og smiler når jeg går i seng om aftenen.

Ville jeg have delt det hele med hende? Ja da. Men det er da egentlig meget rart at vide, at livet går videre. Og hvis jeg på nogen måde kan inspirere eller hjælpe bare én i lignende situation, så er min lykke gjort. For livet går jo videre. Også selvom man gerne ville have delt det med andre. I mit tilfælde min mor.

For præcis 16 år siden, var det hele lidt noget rod. Og i dag præcis 16 år efter, at jeg sad der og holdte min mor i hånden, med en million følelser, der susede rundt i kroppen, udkommer en ganske fin artikel – hvis jeg selv skal sige det – om at miste. I dag har jeg det godt. Også selvom noget meget vigtigt mangler.

_mg_9271

Tak for jeres meget søde kommentarer i det indlæg, jeg i sin tid skrev om min mor. Tak for jeres altid søde kommentarer i øvrigt! Og jeg ELSKER at læse jeres skulder-klap kommentarer og har i øvrigt grint meget af jeres rodehovede-kommentarer til den her konkurrence. Og som lovet kommer der her 5 styk vindere. Vinderne blev:

Rikke Neipart

Mor Tina

Eva

Vala

Mette

Jeg har skrevet en mail til jer!

Og ja altså, nu skal jeg ikke afsløre for meget (jo jeg skal). Men hvis man kigger med på bloggen på søndag KUNNE det jo være, at der kom endnu en konkurrence 😉 Og jeg tør slet ikke nævne hvad der kommer til at ske i december… 😉

Så…bliv lige hængende, ik’?

You Might Also Like

12 Kommentarer

  • Reply
    Mor Tina
    24. november 2016 at 14:31

    Stort tak for, at jeg er en af de rigtig heldige -)
    Tillykke med dine artikel bladet og din rørende oplevelse.
    Min mor er også død, mener var jeg blevet stor.
    Det må være utroligt vært at miste sin malt for tidligt i livet.
    Jeg føler md dig, også selv om du skriver, at du er okay, en mor har vi jo altid brug for.
    Min datter var jeg ved at miste til kræften, men hun kom sig, håber .
    Rigtig dag til du og din dejlige familie 🙂

    • Reply
      Lillemor
      24. november 2016 at 22:27

      Hej Tina! Hvor lyder det bare hårdt… Men dejligt at hun kom sig!

  • Reply
    Mette
    24. november 2016 at 14:31

    Meget flot skivet
    Du er virkelige en sej kvinde 💪🙅🏻
    Og tak

    • Reply
      Lillemor
      24. november 2016 at 22:26

      Tusind tak Mette 🙂

  • Reply
    (Vordende) mor Anna
    24. november 2016 at 17:54

    Hvor er det inspirerende at læse dine flotte ord, Tina! Jeg har fulgt med på sidelinjen til din blog, men ikke kommenteret før nu. Som “outsider” kan jeg sige at jeg synes du klarer det rigtig flot!
    Grunden til jeg kommenterer nu er, at dit indlæg idag rammer mig på en helt speciel måde. Mine forældre lever endnu i bedste velgående, jeg har bare mistet dem på en helt anden måde. Jeg håber virkelig på at kunne finde lige så stor en styrke som din til at komme videre. Jeg er gravid og venter mig mit første barn sammen med manden i mit liv, men jeg føler virkelig at det er nu jeg savner min mor mest. Kan dagens udgave af bladet købes hele ugen? Jeg vil rigtig gerne læse artiklen, måske jeg kunne hjælpes på vej… til at komme videre ❤
    Knus! Selvom vi ikke kender hinanden ☺

    • Reply
      Lillemor
      24. november 2016 at 22:26

      Hej Anna! Dejligt at du kommenterer 🙂 Og tak for dine søde ord. Jeg tror at man kan miste sine nærmeste på mange måder. Og du har helt sikkert dine grunde. Og nogle gange finder man nye grunde, til at finde andre veje. Og nogle gange er den vej ‘retur’. For hvis du kan ændre dig og tænke i nye baner… Så kan de vel også! 🙂 Når det så er sagt, er jeg sikker på at du har dine grunde. Jeg er selv en ret princip fast dame og kan også godt lide den egenskab ved andre. Men jeg tror også på den lille bitte stemme, der nogle gange kan dukke op inden i mig. Tror man skal lytte til den nogle gange. Bladet kan vist købes hele julen 🙂

  • Reply
    Dorte
    24. november 2016 at 20:29

    Jeg elsker at læse dine indlæg. Dette rammer mig dog. Jeg kæmper med brystkræft, og håber om en årrække at kunne sidde på terrassen med min datter og tale om livet. Hun er 10 år nu, og jeg kæmper med dårlig samvittighed over at have stjålet hendes barndoms uskyld. Håber hun har samme styrke som dig!

    • Reply
      Lillemor
      24. november 2016 at 22:18

      Kæreste Dorte. Puha altså… Det er ikke rart. Kan godt forstå dine tanker. Og trods dette har jeg ingen ord, ud over at jeg håber, at du kommer til at dele fremtiden med din datter. Der er så utrolig mange der bliver ramt af brystkræft. “Heldigvis” er det, som jeg har forstået det, den kræftform, det er lettest at få skovlen under. Sender dig mange tanker

  • Reply
    Karina
    24. november 2016 at 21:04

    Det bliver rodet det her. For der kommer en masse følelser op i mig når jeg læser dette indlæg. For i dag er det 14 år siden jeg mistede min mor som 15 årig. Idag har jeg 2 dejlige unger men tænker virkelig tit på hvordan det må være at have sin mor når man selv er mor. Men som du også nævner ved jeg jo lige som dig slet ikke hvordan det ville have været. Og alligevel er det et stort savn jeg har, jo egentligt et savn over noget jeg aldrig har haft. Samtidig tænker jeg også at det jo egentligt går meget godt alligevel. Men for pokker da hvor ville jeg gerne have delt denne fantastiske oplevelse at være mor med min mor. Ja ved egentligt ikke havd jeg ville med denne kommentar andet end at få skrevet lidt følelser ned, på denne da som altid er lidt speciel😍 Krammer til dig

    • Reply
      Lillemor
      24. november 2016 at 22:14

      Kære Karina. Hvor vildt at vi “deler” denne dag. Og alt det du skriver kan jeg (naturligvis) nikke genkendende til. Det er en dag der repræsenterer en masse skidt. Men også en dag der, for mit vedkommende, bekræfter mig i, at livet går videre. På trods af at det ville have været dejligt at dele alle mine oplevelser med hende. Krammer tilbage til dig!

  • Reply
    Vala
    24. november 2016 at 21:26

    Sikke et smukt indlæg, blev helt rørt over din smukke beskrivelse af hvad du har oplevet ❤️ Og yeees jeg vandt! 😁💪🏼 hvor er det fedt 🙏🏼💃🏻

    • Reply
      Lillemor
      24. november 2016 at 22:11

      Tillykke Vala 🙂 Og tak for dine søde ord!

Svar