Lige om lidt er det Mors Dag. Søndag d. 13. maj vil der blive sendt blomster og chokolade rundt i Danmark på kryds og tværs, i den henseende at fejre og anerkende en mor. En mor der skal fejres, for alt det gode hun har gjort og for den kæmpe forskel hun gør.
Jer der har fulgt mig længe, ved at jeg kun var 16 år da jeg mistede min mor (læs eller genlæs indlægget HER). Det er nu over et halvt liv siden. Min mor fylder fortsat i mig. Jeg kan se hende i mig. Øjnene. Omsorgen. Smilet. Og selvfølgelig mangler hun. Ingen tvivl om det! Jeg ville da elske at have hende i min hverdag. Elske at mine børn ville have en mormor.
Men – for der er et men… Jeg har en hverdag jeg elsker. Jeg er glad, jeg føler mig heldig for alt det indhold jeg har og er positiv omkring fremtiden. Jeg er kommet videre. Naturligvis kan en strøtanke godt strejfe mig, når jeg et kort sekund kommer til at tænke på; Hvordan mon livet ville være, hvis min mor var en del af det? Men jeg tillader også mig selv at være glad. Lige præcis dét ville min mor nok også ønske for mig.
Jeg har en anden én, som jeg elsker at sidde og drikke te med…rejse med. Sludre med. Grine med. En som jeg tror at min mor ville være ret vild med. Nemlig min svigermor. Jeg kan lige forestille mig de to udveksle strikkeopskrifter og sidde og skvadre. Så når nu jeg ikke har min egen mor, så tillader jeg mig at prise mig lykkelig for, at jeg kan benytte mig lidt af Lillefars mor.
Jeg blev spurgt om jeg ville være med til at sætte fokus på det at give en personlig gave til Mors Dag. Selv sagt en udfordring for mig, da jeg ikke selv er indehaveren af en sådan. Men jeg takkede alligevel ja – for jeg vil også gerne takke den moder skikkelse, som jeg trods alt har i min hverdag og som jeg sætter helt utrolig meget pris på. Så derfor fik jeg vist en masse forslag til en personlig mors dags gave. Der var en masse fine ting, bl.a. de her nøgleringe i læder, som fås i seks forskellige farver og som kan prydes med en masse tekst og symboler. Jeg endte med at bestille denne her til min svigermor, som netop er havnet i min postkasse:
Og så tænkte jeg egentlig at jeg også ville rose mig selv, for faktisk at klare det dersens mor-job ret godt.
Det skal vi i virkeligheden nok huske på at minde os selv om engang imellem – at vi er pisse gode mødre 🙂 Så nu hjælper mine nøgler mig med det! (For mine børn takker mig mest med at tørre 11-tallet af i mine bukser). Og forhåbentlig vil min svigermor også skænke mig nogle tanker, hver gang hun griber sit nøglebundt fra nu af.
♥
Ingen kommentarer