Ærlig snak Fruen og Lillemor Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

Jeg overlevede weekenden med 4 (FIRE!!) børn!

20190630-063812.jpg

Det kan godt være, at jeg på min insta story (@lillemorblog) har gjort lige lovlig meget grin med det faktum, at jeg i denne weekend fra lørdag til søndag, skulle være alene med fire børn. Jeg havde nemlig lovet at passe Fyrstenogfruens to børn, så de kunne komme ud og boltre sig i hvidvin og andre voksne mennesker. Lillefar er heller ikke hjemme, for ham har jeg sendt til Sverige med nogle venner og en masse øl.

Sandheden er dog, at jeg har glædet mig pisse meget. Nuvel, der har selvfølgelig også været en vis spænding, om hvorvidt det ville gå med fire børn i alderen 3-8 år. Men hvis man bruger våben som chips, slik og chokolade, så kan alt vel lykkes. Det er selvfølgelig en joke… (nej det er ej). Ej, men come on!! Man kan da ikke lade være med at være bare en smule spændt, på hvordan en nat med fire børn vil gå!! Nu her klokken 06.20 hvor jeg skriver disse ord, kan jeg konstatere, at det er gået fantastisk!

Jeg blev vækket ca. kl. 6, ved at Fyrstenogfruens søn langede mig en flad i søvne. Så er man lissom op og igang! Og jeg skal da være ærlig at sige, at jeg var lidt modløs, da jeg lagde mig mellem drengene på 3 og 5 i går aftes. De udleverede begge håndflade og nyrespark den første halvanden time. HVORFOR er det at børn ikke kan ligge stille, når de sover? Må hellere få tjekket min højre binyre hos lægen mandag morgen. Tror muligvis også, et par af mine ribben er brækket.

Nu ligger jeg så her omringet af Biler og Ninjago sengetøj og har to styk børne ånde, der tenderer til lugten af kattebakke, pegende i min retning. Alt er altså perfekt, og jeg er simpelthen så glad i låget over at man kan hjælpe gode venner med pasning af yngel. Og det aller fedeste er at Fyrstenogfruens to børn, føler sig fuldstændig trygge her hjemme. Det er da fedt!

Så ud over evt. punkteret lunge, som man jo altså skal være forberedt på at få, så kan jeg varmt anbefale at husere ekstra børn – eller omvendt turde at sende sit eget afkom afsted til overnatning, så man kan passe og pleje sit forhold. Og netop vigtigheden af dette skrev jeg meget mere om i dette indlæg.

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Stine
    5. juli 2019 at 18:39

    Sejt gået

  • Reply
    Louise
    29. juli 2019 at 21:51

    Ej altså, man kan jo ikke ligge her og grine uhæmmet, når yngste søn hænger i babsen i søvne. Risikerer jo at han vågner 🙈😂

    • Reply
      Lillemor
      1. august 2019 at 22:06

      Ha ha ha!! Håber at du klarede den 😀

Skriv et svar til Lillemor Anuller svar