Indeholder reklamelinks.
Hvis jeg skal være så’n helt ærlig, så synes jeg, at det er meget sjovere at holde ferie med Kummefryseren og Mandlen, med den alder de har i dag, end den alder de havde for 3-4 år siden. Jeg husker tydeligt de morgener, hvor en 3-årig vågnede klokken 05.20 og insisterede på, at vi gjorde det samme. Så sad man dér og trillede bolde til hinanden, i det der føltes som 4 timer… Men når man kiggede på uret, var der kun gået 13 minutter. Fårk det var op ad bakke! Nu er de blevet så store (6 år og 9 år), at de til hver en tid ville sælge både deres mor og far for en ekstra time med Netflix! Og det er jeg sådan set ganske tilfreds med. For det betyder, at vi kan få lov til at sove til længere end klokken 05.20. Og jeg har VIRKELIG mange gange stået op klokken 05-et-eller-andet.
Vores fire ugers sommerferie er netop slut, og det er mega trist. For vi har ganske enkelt haft verdens bedste ferie! Kummefryseren gik grædende i seng i går og proklamerede: “Den her ferie har næsten været bedre end vores ferie til Barbados!”. Hvis fire uger i Danmark med røvsyge vejrguder kan hamle op med vores Caribien-eventyr sidste år, så må det være fordi, at ferien har været ekstraordinær god og propfyldt med hygge! Én fik i øvrigt børneorm på Barbados…af ALLE steder, ha ha! Læs om den situation lige HER. Da begge børn nægtede, at det var dem, der var ophavsmanden til børneormen (hvilket det var), fortalte jeg børnene, at det var svigermor. Hende havde vi nemlig hevet med til Barbados. Jeg har nemlig en dejlig én af slagsen…hun er ikke i nærheden af de her svigermødre.
Nå, men i år havde vi ingen planer. Kun planer om en masse hygge, og så havde vi lavet en meget vigtig regel: Mindst én is hver dag. En ret vigtig regel synes jeg. Det fede ved at de har den alder, de har nu, er, at vi vitterligt har hygget os. Ikke at man ikke kan hygge sig med en 2 årig eller en 3 årig. For det kan man! Men nu har vi lidt mere samme definition af hygge. Vi har spillet spil, spist is, snakket, gået ture, spist lidt flere is, været på eventyr og spist is selvfølgelig. Derudover har vi holdt VIRKELIG mange filmaftener! Det har været SÅ hyggeligt. Vi har spist take-away foran tosseskærmen og bl.a. set Jurassic Park filmene og E.T, som jo virkelig er gamle klassikere. Filmene er på engelsk, men vi skiftedes bare til at oversætte. Alle film kan findes på C more. Jeg har et samarbejde kørende med C more lige nu, der gør, at I kan få 4 ugers gratis adgang (klik HER). Så hvis I også vil have stablet nogle hyggelige filmaftener på benene, så kan jeg varmt anbefale C more. Ud over førnævnte film, er der også masser af børnefilm som Frost, Løvernes Konge, Rapunzel, Orla Frøsnapper, Asterix, Gummi Tarzan osv. Bare et tip!
I dag var første dag tilbage på arbejdet, og selvom jeg er glad for mit arbejde, så har jeg vitterligt savnet ungerne og Lillefar SÅ meget. Og is…jeg har også savnet vores “spis-is-hver-dag”-regel.
I øvrigt: Fik I læst mit sidste indlæg (og kommentarerne ikke mindst!) Skulle vi aldrig tale lidt om sex #3? Find indlægget HER.
Klask fra Lillemor
Ingen kommentarer